Sådan fik mentor navigeret Alex i en ny retning – ved at møde ham i øjenhøjde

Udgivet d. 15. april 2021 af Velkommen Hjem

Den tidligere Ørsted-chef, Henrik Poulsen, gik ikke efter et quick fix, men mødte Alex der, hvor han var. Det var hans nærvær og ro, som fik Alex til at grave dybere og finde sin egen vej. Alex blev mødt i øjenhøjde, mentoren Henrik Poulsen lyttede og gav de skub, der var nødvendige. For Alex. Han skulle ikke stoppe i Forsvaret, men tænke et nyt job – i Forsvaret. 

Alex Manaenkov er midt i livet. Han har en historie at fortælle samt masser af oplevelser og erfaringer i bagagen. Og han kigger ind i en fremtid for sig selv og sin familie, også med masser af muligheder. Så ja, livet er godt for Alex.

Men sådan har det ikke altid været. Eller det har han i hvert fald ikke selv følt. Her midt i livet, og efter en række udsendelser for Forsvaret, har Alex måttet erkende, at han også er et sårbart og søgende menneske, hvor svarene ikke altid ligger lige for. Hvor han sommetider glemmer sig selv. Hvor man godt må række ud uden at tabe ansigt. Og hvor man godt må sige til sig selv: ”Du er alt for hård ved dig selv, Alex.” 

Men det var en svær erkendelse for Alex at komme til. Det skete på et tidspunkt, hvor han stod over for det store skifte, nemlig et jobskifte efter 16 år i Forsvaret til et civilt job. Troede han. 

Helt sådan blev det ikke. Men det krævede en ny selvindsigt fra Alex selv og input udefra fra en, som så Alex fra en anden vinkel. Det blev en proces, som ændrede meget i Alex’ opfattelse af sig selv.

Alex Manaenkov kom i kontakt med VELKOMMEN HJEM og fik Henrik Poulsen som mentor. 

Alex Manaenkov, veteran

Fra øverste hylde i erhvervslivet

En samtalepartner fra allerøverste hylde i erhvervslivet. Henrik Poulsen er blandt de 2-3 absolut mest succesrige topchefer igennem de seneste ti år i dansk erhvervsliv. Mest kendt for transformationen af den sorte energivirksomhed Dong med olie og gas til verdens førende grønne virksomhed inden for havvind, Ørsted.

Henrik Poulsen er netop stoppet som topchef i Ørsted og gået i gang med en fuldtidsprofessionel bestyrelseskarriere i ind- og udland. 

Ikke mindst omstillingen i Ørsted har krævet stort ledelses- og menneskekendskab fra Henrik Poulsen for ikke bare at få Ørsteds 5.000 ansatte, men også ejere, investorer og banker til at følge hans tanke om på få år at gå fra sort energi til grøn energi.

Henrik Poulsen siger om forløbet med Alex:

”Det stod mig hurtigt klart, at Alex er et omsorgsfuldt, dygtigt og reflekteret menneske. Ligeledes var det tydeligt, at han var bundet af en meget stærk ansvarsfølelse og høje krav til egne præstationer. Både i.f.t. opgaverne for det danske forsvar og familien. Han kan gå meget dybt for at holde sammen på tingene, hvilket nok er en evne, han har lært fra barnsben, men han var havnet i en krævende ligning, hvor han var ved at løbe tør for overskud og glæde. Jeg skulle i virkeligheden ikke gøre andet end at lytte og spille mine observationer tilbage til ham. Han stod selv for refleksioner og valg af korrigerende handlinger i hans liv. Han er meget ressourcestærk, og jeg er selvsagt glad for, at han er kommet rigtig godt videre. Både privat og professionelt”. 

Sådan ser koblingen med Henrik Poulsen ud fra Alex’ side:

“Det startede som en rejse mod en ny stilling og endte med at blive en personlig rejse, som resulterede i vedvarende ændringer i mit liv. Det er uvant for mig at tænke på mig selv, det har altid handlet om opgaven og mine nærmeste, uagtet om det er min makker eller familien.” 

“Under samtalerne var det min oplevelse, at Henrik forstod mig. Det var ikke, fordi vi i dybden talte meget om hinandens fortid, men det var som om mange af vores samtaler var indforståede, som om Henrik kunne referere til min egen selvforståelse og hvor i processen jeg var med referencer til Henriks egen rejse gennem livet. Jeg skulle undervejs lære at give slip og lade mig føre af samtalen frem for at have en agenda. Selv om vi har levet meget forskellige liv, oplevede jeg, at vi på flere niveauer havde samme referenceramme at tale ud fra. En ansvarsfølelse overfor fællesskabet i et større perspektiv. At gør nytte og gavn for andre end sig selv. Til tider blev jeg stærkt udfordret omkring min selvopfattelse, særligt når Henrik under vores sparring forstod mig bedre, end jeg selv gjorde.”

Henrik Poulsen, mentor

Alex lærte at kende sig selv

Alex Manaenkov lærte lektien om ikke at glemme sig selv.

“Henrik støttede mig i at sætte fokus på mig selv. At være ærlig mod egne værdier og evner. Tidligere havde jeg fokus på alt andet end mig selv – arbejde, studie, familie, vennerne – pligterne tog over og til sidst havde jeg ikke mere at give af. Det hele kulminerede ved mit andet besøg hos Henrik. Han fik mig til at sætte fokus på min egen rejse frem for at gå efter et ”quick fix” i form af et nyt job. Jeg blev tvunget til at se indad og fokusere på egne prioriteter i livet. Det var ikke længere et spørgsmål om, hvor mine kompetencer kunne bringe mig hen, men hvor jeg selv ønskede at være.” 

“I dag er jeg et godt sted, på alle punkter. Mit familieliv stortrives og beslutningen om at flytte tæt på naturen har givet os mulighed for fordybelse og afklaring. Vi har drøftet mange af de udfordringer, vi oplevede tidligere og har bl.a. været afklaret omkring, at min næste stilling ikke skulle indeholde nær så mange rejseaktiviteter som mit tidligere job. Det var for os vigtigt at finde et kompromis mellem vores familiedrevne og karrieremæssige ambitioner. 

“23. november 2020 fik jeg job ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, i afdelingen for internationalt og industrielt samarbejde. Vi er single point of contact for alle industrihenvendelser til det danske forsvar, dele af politiet og beredskabsstyrelsen.”

“I vores afdeling er vi ca. lige mange civile som militære ansatte med enorm mængde af ekspertviden. Det er en fornøjelse at kunne få lov til at sparre med så dygtige kolleger om de mange uforudsete daglige opgaver, der venter os.”

“Det er i dialogen om den tværfaglige opgaveløsning, i en kompleks kontekst, at jeg stortrives. Denne erkendelse, og forståelse for min personlige drivkraft, ville aldrig have været muligt uden hjælp fra Helene, Henrik og de mange ildsjæle bag VELKOMMEN HJEM.”

“At være landet på den helt rette hylde og kunne forvalte det ansvar, der følger med, er et privilegie. At jeg samtidig har fået mulighed for at arbejde med at forbedre trivsel og kultur i vores division er meget vigtigt for mig. At sætte fokus på både egen og andres mentale sundhed er blevet til et afgørende element i mit liv, som har inspireret mig til et samarbejde med en tidligere politiinspektør/social direktør og en dansk-australsk organisationspsykolog, med speciale i krise og traume. Sammen har vi oprettet en socioøkonomisk virksomhed, vitalityresponse.com med fokus på resiliens og mental sundhed blandt personer i risikojob.” 

Job og familieliv hang ikke sammen

“De mange barske oplevelser satte sine spor, og efter intense opfordringer fra venner og familie forlod jeg Forsvaret med en rådighedskontrakt til fordel for et liv i det civile. Jeg fik hurtigt et godt arbejde og påbegyndte en HD på CBS. Skæbnen ville dog, at jeg året efter hjemkomst fra Irak atter blev kontaktet af Forsvaret. Jeg blev opfordret til at genindtræde i Forsvaret startende med en mission til Kosovo som stabsofficer ved den danske kampgruppe. Mit ansvarsbevidste gen kunne ikke afslå tilbuddet. Efter hjemkomst fra missionen påbegyndte jeg linjeofficersuddannelsen på Hærens Officersskole.” 

”I 2019 tog jeg kontakt til VELKOMMEN HJEM – som resulterede i et livsændrende forløb.” 

“Der var stadig større pres fra min familie om at forlade Forsvaret. Min mor har aldrig været interesseret i, at jeg skulle have Forsvaret som min fremtid. En af de primære årsager til, at hun valgte at flytte fra Rusland var, at hun frygtede, at jeg skulle sendes i krig til Afghanistan som mange andre i hendes nære omgangskreds.” 

“Presset blev øget betydeligt efter, at vi fik børn. Jeg mærkede også selv en ubalance imellem mine egne ambitioner i forhold til min karriere og mit engagement som far. Livet og hverdagen var ikke længere præget af vores egne agendaer og behov, men blev i højere grad erstattet af børnenes behov for en tryg opvækst.”

“Jeg er vokset op uden en far, hvorfor det særligt for mig er af afgørende betydning at være en stor del af mine børns hverdag. Det var netop dette dilemma, som var sværest at acceptere, og et punkt som jeg i mit forløb i foreningen fik afklaring på via samtaler med Henrik.”

Hvilke kompetencer har du fået oversat, der har overrasket dig?

“Det var særligt helhedssyn, strategisk overblik, hurtig indføring og forståelse for de komplekse udfordringer. Det var min klare ambition at få afklaring på, hvorvidt jeg kunne anvende min erfaring udenfor Forsvaret. Jeg fandt også ud af, at særligt evnen til at analysere samt strukturere tilgangen til opgaveløsning, var en betydelig kompetence, som jeg kunne tage med mig. Detaljeorientering og procesoptimering, ud fra en helhedsforståelse for opgavens fulde spektrum”, forklarer Alex.

Hvor er du nu? 

“Jeg blev mødt ved en personlig skillevej, hvor jeg havde svært ved at løsrive mig fra de indgroede tankemønstre. Nye vilkår i livet som både officer og far gav mig hidtil uforudsete udfordringer. Henrik mødte mig lige der, hvor jeg var. Vi var begge meget fokuserede på at løse opgaven (at finde jobbet).”

“Jeg fik gennem Henriks netværk mulighed for at blive udfordret og få indsigt i den private sektor. Indsigt som betød, at jeg kunne stille skarpt på netop mine styrker og kompetencer. Et område, som jeg hidtil aldrig har italesat i professionelle rammer. Det gav mig ny indsigt og udfordrede min selvopfattelse.” 


Den korte historie om Alex Manaenkov

Alex Manaenkov er 38 år og har været udsendt fem gange. Han har to børn med sin forlovede, som er ved at uddanne sig til læge. De bor i dag i naturskønne områder ved Hørsholm i Nordsjælland.  Alex er født og opvokset i det daværende Sovjetunionen. Han startede sin uddannelse i Forsvaret på Hærens Sergentskole i Sønderborg i 2004 og har sidenhen gennemført reserve -og linjeofficersuddannelsen på Hærens Officersskole, suppleret af en Master of Public Administration fra CBS.

“Det var nok ikke helt tilfældigt, at jeg fra mine barndomsår har haft en forkærlighed for officersgerningen. Jeg er opvokset i Sovjetunionen, hvor disciplin og social ansvarlighed med forventning om at gøre gavn og nytte for fællesskabet, var en samfundsnorm. Jeg er født d. 9. maj, en dag som markerer afslutningen på ”faderlandskrigen”, eller som vi kender det, 2. verdenskrig. Hvert år indledes dagen med storeslået militærparade i Moskvas centrum.” 

“I mødet med den danske folkeskole (jeg startede i 5. klasse) var det svært for mig at passe ind. Det var særligt den manglende disciplin overfor vores lærere, der fik mig til at tænke på en mulig fremtid i Forsvaret. Efter gymnasiet søgte jeg om optagelse som sprogofficer, hvilket gav mening ift. mine sproglige kompetencer, men jeg endte med at tage en officersuddannelse som kamptropsofficer”.

Udsendelser:
KFOR 14 (Kosovo) Udsendt som delingsfører.
IRAK, Multinational Division (Central South) 2007. Ansvarlig for træning og uddannelse af irakiske politistyrker. 
KFOR 18 (Kosovo) Udsendt som stabsofficer.
ISAF 12(Afghanistan) Udsendt som Logistikofficer 
KFOR 21 (Kosovo) Chef for det danske bidrag i Novo Selo.