Vores forsvar er andet end krudt og kugler.

Vi har en del års erfaring med at sikre hjemvendte veteraner en ny karriere i erhvervslivet. Men den nye sikkerhedspolitiske situation betyder, at vi skal styrke samarbejdet imellem forsvaret og erhvervslivet endnu mere. Det handler om rekruttering, mangel på kvalificeret arbejdskraft og Danmarks samlede styrke. Det har vi netop afholdt et stort event på Ofelia Plads om.

Eventet på Ofelia Plads ”Båndet mellem forsvaret og erhvervslivet” demonstrerede, at der er en fælles vilje og styrke i Danmark. Undervejs blev vi klogere på forbindelsen mellem forsvaret og erhvervslivet. Ikke mindst blev vi mindet om, hvor stor opbakning der er til veteranerne og til Velkommen Hjems arbejde.
Det var fantastisk at opleve, den energi og det engagement de mange deltagere lagde i givtige samtaler og og nye relationer på tværs af rang og brancher. Vi er fortsat begejstrede over den vellykkede dag og sender stort tak til alle, der deltog på den ene eller anden måde. Her kan du opleve eller genopleve stemningen fra dagen og nedenfor se debatterne og interview med nogle af deltagerne.

Refleksioner over dagen fra Flemming Jensen, CEO DSB og mentor i Velkommen Hjem.

Interview af værten for debatten Peter Mogensen, CEO Kraka samt med i bestyrelsen i Velkommen Hjem og forsvarsminister Morten Bødskov.

Debatterne var intense og spændende, og du kan se indholdet af dem her:

Programmet:

13.30 – 13.35: Velkomst

Thomas Woldbye, CEO Københavns Lufthavne og formand for Velkommen Hjem

13.35 – 14.00: Aktuelt – konflikter i verden

Peter Viggo Jakobsen, Lektor ved Forsvarsakademiet og professor v. krigsstudier ved SDU

14.00 – 14.45: Debat: Reserven

Reserven er en af Forsvarets vigtigste ressourcer og samtidig en ressource, der deles med erhvervslivet. Hvordan deler man bedst de få ressourcer arbejdsmarkedet tilbyder?

14.45 – 15.00: Pause

15.00 – 15.45: Debat: Cyber, sikkerhed og digitalisering

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation kræver et særligt fokus på digitalisering og cybersikkerhed. Hvordan kan et samarbejde på tværs se ud?

15.45 – 16.00: Pause

16.00 – 16.30: Veteranerne har ordet!

16.30 -16.45: Pause

16.45 – 17.30: Debat: Strategisk samarbejde

Det dynamiske arbejdsmarked står i skærende kontrast til, hvad især Forsvaret er vant til. Hvordan skal et strategisk samarbejde se ud, og hvor forpligtende skal det være?