Rekrutterings- og vikarbureauet TEMP-TEAM har i mange år samarbejdet med VELKOMMMEN HJEM for at gøre det lettere for dig at få foden indenfor på det civile arbejdsmarked.

Som veteran har du feltrygsækken fyldt med kompetencer inden for samarbejde, ledelse og beslutningstagen – kompetencer, der kan være attraktive for mange arbejdsgivere.

Group CEO Kim Pedersen og rekrutteringskonsulent Anne Tau

 
TEMP-TEAM vil derfor gerne være din karrierepartner og hjælpe dig med at oversætte dine kompetencer fra militær til civil, så du hurtigt kan lande det rigtige job. Som rekrutterings- og vikarbureau har TEMP-TEAM mere end 40 års erfaring med at finde de rette forbindelser og facilitere det gode jobskifte.

For TEMP-TEAM er samarbejdet en hjertesag. Virksomhedens Group CEO Kim Pedersen har siden 1984 været involveret i Forsvaret og har været personlig mentor for flere veteraner:

”Vi har været med siden etableringen af VELKOMMEN HJEM og haft flere veteraner i forskellige forløb.Det giver mig enormt meget energi at være med til at videreudvikle veteranernes kompetencer og se dem trives i det civile erhvervsliv.”

Hvis du registrerer dit cv hos TEMP-TEAM, kan du få hjælp til:

  • Fastansættelse: Hvis du har en klar idé om, hvad du vil og er parat til at komme i gang.
  • Vikariat: Hvis du vil prøve dine evner af i tidsbegrænsede stillinger i forskellige virksomheder og virksomhedskulturer.
  • Try & Hire: Hvis du er til den gyldne middelvej, hvor du og virksomheden kan få lov til at afprøve samarbejdet, inden der skrives under på en fast aftale.  

Arbejdsmarkedet hungrer efter kvalificeret arbejdskraft lige nu, og det giver dig særligt gode muligheder for ansættelse.