VELKOMMEN HJEM er stiftet af en række virksomheder, der ønsker at støtte veteraner med at sætte fokus på, hvordan de militære kompetencer og erfaring kan bringes i spil i det civile erhvervsliv. Målet er at støtte veteranen i en god og realistisk overgang fra det militære til det civile arbejdsmarked gennem et veltilrettelagt forløb, hvor fokus er på at afdække veteranens kompetencer og matche dem med en mentor fra en privat virksomhed. Dette med henblik på at sikre, at overgangen fra militær til civil sker glidende, og at du kommer i gang med et job, der matcher dine kompetencer og interesser.
"”Vores veteraner gør en kæmpe forskel for Danmark. For vores sikkerhed, for vores tryghed og ikke mindst for vores stolthed. Veteranernes indsats er uvurderlig."
Troels Lund Poulsen
Forsvarsminister
"Vi har sammen ansvar for vores veteraner, som har stillet op for Danmark og passet på os. Det gælder også, når veteranerne kommer hjem fra udsendelse i mission og ønsker at fortsætte deres arbejdsliv uden for Forsvaret."
Trine Bramsen
Tidligere forsvarsminister
"Det er vigtigt, at vi er der for vores veteraner med støtte i den ene hånd og anerkendelse i den anden – som de har været der for os – med deres udsendelser for Danmark..."
Claus Hjort Frederiksen
Tidligere forsvarsminister
"Velkommen Hjem åbner døre for veteranerne ved at hjælpe dem med at oversætte deres kompetencer til noget, det civile erhvervsliv forstår.."
Bjørn Bisserup
General og tidligere Forsvarschef
Bestyrelsesmedlem i VELKOMMEN HJEM Peter Mogensen, spørger ind til foreningens arbejde, formålet med at hjælpe veteranerne og meningen bag det hele. Thomas Woldbye der er bestyrelsesformand i VELKOMMEN HJEM, motiverer det hele i denne lille, nye film, som er den første i en sommer-kavalkade af en række film der vil fortsætte året ud med bidrag af de forskellige virksomheder.
Falck deltager aktivt i VELKOMMEN HJEM og stiller indtil flere forrygende mentorer til rådighed. Hvorfor? Ifølge Jakob Riis, CEO i Falck, handler det om at have lyst til at tage ansvar og hjælpe veteraner i den til tider svære overgang fra Forsvaret til en civil karriere. “Det er utroligt meningsfuldt at hjælpe til, og så er det god ledelse at sørge for, at man som virksomhed er eksponeret og er en del af et netværk, hvor der er rigtig mange kompetencer og talenter repræsenteret, der kan gavne ens virksomhed”, forklarer Jakob Riis. Vi siger TAK for opbakningen og dit store, personlige engagement Jakob Riis.
Vi sejler ikke længere kun vores egen sø …
Forsvaret sætter bogstaveligt talt flere skibe i flere søer i denne tid. Nu handler den sikkerhedspolitiske strategi ikke længere alene om Ukrainekrigen. Nu stilles der også skarpt på Mellemøsten og det, der nu sker i kølvandet på Hamas-Israel-krigen. Den breder sig som ringe i vandet til Iran, Yemen … og deraf opstår nødvendigheden af at have en fregat først i Middelhavet og så en fregat i Rødehavet. Handler indsatserne om at beskytte skibstrafikken? Om at signalere, at vi værner om friheden til at navigere? Om at vise styrke og sammenhold? Det og mange flere spørgsmål blev besvaret på foreningens mentoraften den 22. maj 2024 hos vores medlemsvirksomhed DFDS med nedenstående agenda.
I 2022 blev VELKOMMEN HJEM indstillet til "Tag ansvar prisen" i
kategorien "frivillighed"
Blandt meget værdige med-nominerede gik prisen til
VELKOMMEN HJEM.
Men det specifikke job, jeg har landet, kom af det netværk, der eksisterer rundt om VELKOMMEN HJEM. En helt essentiel del af opskriften for, at jeg lander den specifikke stilling som Supervisor i CPH-Security handler om, at jeg aktivt rakte ud iblandt nogle af de oplægsholdere og mentorer, jeg havde mødt på det kickoff, der startede hele forløbet.
Jacob Metzlaff Jensen
Tidligere Officer i Forsvaret
- På kickoff havde jeg mulighed for at tale med andre i samme båd. Jeg oplevede inspirerende indlæg fra flere veteraner der fortalte om deres rejse til det civile og hvilken retning de var gået i. Og måske allervigtigst så jeg fik nogen redskaber til at lave et stærkt CV, og jeg blev sat sammen med en mentor, som kunne hjælpe mig på rette spor igen.
Søren Hoe Rasmussen
Tidligere Oversergent i Forsvaret.