VELKOMMEN … ifølge Thomas Woldbye

Udgivet d. 2. november 2017 af Velkommen Hjem

(Talen til Velkommen Hjems årskonference d. 2. november 2017 – kun det talte ord tæller)

Velkommen er et godt ord. Velkommen er noget med åbne arme. Noget med, at det er godt at se dig. Det er da også deraf foreningen har fået sit navn. For vores erfaring viser, at veteraner gerne vil føle sig velkomne. De vil gerne behandles som alle andre og på samme vilkår som alle andre i vores samfund. Og det er måske det, der til tider misforstås. Langt de fleste af vores veteraner har masser af ressourcer. De kommer hjem med erfaringer, og det er de erfaringer, som de og vi rigtig gerne vil bringe i spil til gavn for både veteranerne og for vores samfund.

Nu er det kun omkring 18 måneder siden, at vi for alvor startede VELKOMMEN HJEM, og det har næsten været, som at være formand for en lille start-up virksomhed. Vi sad i bestyrelsen og sagde til hinanden; “dette er en rigtig god sag; mon vi kan få andre til at tro på den?!”. Det kunne vi heldigvis – men hvorfor?

Det kunne vi, fordi udfordringen er reel. Historien er utrolig god. Jeg selv var ikke opmærksom på, hvor mange, der reelt kommer hjem fyldt med ressourcer.

(talen fortsætter under billedet)

Der er med god grund mange forskellige initiativer, der henvender sig til veteraner med store udfordringer, men der er desværre færre tilbud til de andre veteraner. Men har de overhovedet brug for hjælp? Ja, det har det vist sig, at det har de. Veteranerne kommer fra et system med en egen kultur og en særlig tilgang, og når de skal forlade det system for at deltage i det civile system med en anden kultur, en andet sprogbrug og en anden tilgang, så kan det være svært at oversætte det, som man har lært i det ene system til noget, der giver mening og skaber værdi i det andet system.

Der er mange, vi derfor kan hjælpe – og der er et erhvervsliv, der har brug for de kompetencer. og det er noget der er tydeligt at se forskellen på. Der er mange måder at hjælpe på. Man kan sende en check til en velgørende forening. I denne sammenhæng kan vi som virksomhed være meget tættere på det, der sker, fordi vi kan involvere os og erhvervslivet kan bidrage med noget, som andre har svært ved at bidrage med, fordi vi hjælper med det, vi har forstand på – nemlig erhvervsliv.

Vi gør os ikke til eksperter på krig, men på erhvervsliv. Det er derfor at VELKOMMEN HJEM har den succes, vi har; vi taler om det, vi ved noget om. Vi prøver at hjælpe veteranerne med at omsætte det, de kan, og forstå hvad, der skal til. Med andre ord så hjælper vi mennesker til at forstå sig selv i en ny sammenhæng – og til at hjælpe sig selv. Vi sørger for, at de bliver inviteret inden for, føler sig velkomne i erhvervslivet og får en indføring i, hvad der skal til, og at de får en mentor, der følger dem på vej. Det er det, vi gør. Der er meget uvidenhed om militær karriere. Vi har veteraner i samfundet, der mødes med en negligering af deres mange år i Forsvaret og værdien af det. Et eksempel er veteranen, med 12 års erfaring fra Forsvaret og 4 udsendelser, der mødes af en jobkonsulent med ordene: Det bliver svært, for du har jo ingen erhvervserfaring. Det vil jeg give jobkonsulenten delvist ret i – hvis det virkelig forholder sig sådan, at personen ingen erhvervserfaring har. I dette tilfælde taler vi om en person, med mange år i Forsvaret og flere udsendelser. Og selvfølgelig oparbejder man en masse erfaringer, men hvis man ikke ved, hvordan det kan bruges. så kan det blive svært at komme videre. Det er det, vi koncentrerer os om. Vi gør det på den måde, at vi har samlet en kreds af virksomheder, som gerne vil involvere sig. Ikke bare for at gøre et stykke arbejde – men for at gøre en forskel, og fordi det giver mening at involvere virksomheden. Så der er også en værdi for dem af os, der deltager.

Vi lærer alle noget nyt. Der er nemlig meget, der også gives den anden vej. Det er en af årsagerne til, at det fungerer. At der er den involvering. Jeg har altid syntes, at vi i DK ikke var dygtige nok til at tage hånd om veteraner. Jeg har levet det meste af mit liv i udlandet og oplevet en helt anden, mere afslappet, tilgang til veteraner. I Danmark har vi måske lidt en berøringsangst overfor krig og dermed også overfor veteraner. Det mener jeg imidlertid, at man bør splitte ad, for vi accepterer jo ikke krig, fordi vi tager os af vore veteraner. Men vi siger tak og velkommen hjem til dem der nu engang har sat livet på spil for, at vi andre kan bevare vores sikkerhed. Det synes jeg, er helt naturligt, og det er det, der driver os.

Tak til alle de deltagende virksomheder. Den feedback vi løbende får fra deltagerne, gør det tydeligt for mig, at vi skal blive ved, for vi gør en stor forskel. Vi hjælper veteranerne, samfundet og erhvervslivet – og alle vinder på det. Tak til de mennesker, der gør en kæmpe forskel; vores medlemmer og ikke mindst vores mentorer, der aktivt går ind i foreningen, og som i bund og grund er krumtappen i foreningen. Måske kan denne proces og dens succes, tjene til inspiration for andre grupper i samfundet. Nemlig hele processen i at fokusere på, hvad er det for et sprog, vi taler i erhvervslivet – og hvad det er, som den enkelte kan? Vi har ingen interesse i at lade grupper stå udenfor. For vi har brug for alle, der kan bidrage. Tænk, hvis vi kan bruge processerne fra VELKOMMEN HJEM til at hjælpe andre i samfundet, som vi rigtig gerne vil have i gang. Vi har ingen interesse i at lade folk stå udenfor – for hvis vi gør det, er det fordi, vi ikke forstår dem. Men måske vil det vise sig, at de – med den rigtige vejledning, forståelse og råd fra en, som kan hjælpe dem med at forstå, hvad de kan – rent faktisk kan bidrage.

/Thomas Woldbye