Mentorrolle giver stor indsigt og glæde

Udgivet d. 20. april 2021 af Velkommen Hjem

Foreningen VELKOMMEN HJEM har eksisteret siden 2016 og hjælper årligt over 100 veteraner med at omdanne erfaringer og uddannelse fra Forsvaret til brugbare kvalifikationer i det civile erhvervsliv. Vi har talt med Søren Amund Henriksen, Executive Vice President i KMD og medstifter af VELKOMMEN HJEM, samt Per Frey, Underdirektør i KMD – og en af foreningens mest erfarne mentorer. Begge giver her deres bud på, hvorfor mentorforløbene er en vigtig og meget givende opgave for både veteraner, samfund og virksomheder – og ikke mindst for de medarbejdere, der udpeges til mentorrollen.

Hvad gør man som veteran med mange års erfaringer fra Forsvaret og ønsket om en civil karriere? Man kan for eksempel tage kontakt til foreningen VELKOMMEN HJEM, der via et intensivt kickoff efterfulgt af seks måneders mentorforløb hjælper med at kortlægge veteranernes kompetencer og på anden vis ruster dem til mødet med fremtidige civile arbejdsopgaver.

Søren Amund Henriksen, Executive Vice President i KMD fortæller, at KMD blev medstifter af VELKOMMEN HJEM, da det bare gav så god mening at hjælpe Danmarks veteraner med at få et civilt job, efter endt tjeneste i Forsvaret, og fordi det var tydeligt, at overgangen fra Forsvaret til det civile erhvervsliv, var rigtig vanskelig.

”Ja, faktisk lavede vi en pilot-test på konceptet her hos KMD med Underdirektør i KMD, Per Frey, som foreningens første mentor,” forklarer Søren Amund Henriksen. ”Det gik over al forventning og blev således til beslutningen om at stifte VELKOMMEN HJEM som forening sammen med en række andre virksomheder. Pilot-testen viste os samtidig, at den helt afgørende ingrediens i overgangen fra hjemvendt veteran til succes i et civilt job netop var samarbejdet mellem mentor og veteran.”

Mentor for otte veteraner

Per Frey har nu været mentor i seks år og har i den tid arbejdet med otte veteraner, hvoraf hovedparten har fået job i det civile erhvervsliv. Vi har stillet ham en række spørgsmål om mentor-rollen:

Hvordan ser et typisk mentorforløb ud?

”Som udgangspunkt varer et standard-mentorforløb seks måneder, hvor vi bl.a. bruger tid på at kortlægge faglige og personlige kompetencer, og hvilken type job vedkommende gerne vil ud i. De kompetencer som vedkommende har med fra militæret, skal vi i forløbet have ’oversat’ og kortlagt så ’civilister’ som jeg kan forstå, hvad det er, de kan bidrage med. Jeg kender jo ikke det miljø de kommer fra og det sprog de har. Den ’oversættelse’ af ønsker og kompetencer er for mig at se en af de mest interessante og relevante opgaver som mentor. Det tager selvsagt noget tid at finde ud af hvad vedkommende gerne vil og få ’strikket’ et CV sammen og at få lavet nogle ansøgninger, som passer til de forskellige typer job, vedkommende gerne vil søge.

Når det er på plads, begynder vi at kigge på stillingsannoncer, og jeg prøver at involvere mit eget netværk. Jeg prøver bl.a. at åbne mit netværk ved at bruge LinkedIn eller ved at ringe til relevante kontakter og sige: ’Jeg har en mentee, som har de her kompetencer, kunne du ikke lige tage en snak med vedkommende?’ På den måde kan jeg være med til at åbne nogle døre.”

Skal der noget efteruddannelse til, eller er veteranerne klar til job i det civile erhvervsliv efter et mentorforløb?

”Det er meget forskelligt, hvorvidt der er brug for efteruddannelse. Nogle kommer ud med kompetencer, der fint passer til de job, de gerne vil søge i det civile – f.eks. en projektlederuddannelse fra Forsvaret, der blot hedder noget andet end Prince2, men er fuldt på højde med denne. Andre kan gå direkte ud i erhvervslivet med de grundkompetencer, de har fra Forsvaret. Og endelig har Forsvaret nogle gange benyttet sig af ’civiluddannelse’, som skal forberede ansatte i Forsvaret på en civil karriere efter endt tjeneste. En af mine mentees kom f.eks. med en kandidatgrad fra Aalborg Universitet. 

Kommer man helt uden relevant efteruddannelse, kan jeg finde på at opfordre min mentee til at tage et Prince2-basiskursus.”

Mange har en forestilling om, at det udelukkende er officerer der bliver hjulpet videre via mentorforløb. Er det korrekt?

”Vores mentees kommer fra forskellige baggrunde i Forsvaret – én har måske arbejdet med rene logistikopgaver, f.eks. i en camp i Afghanistan – nogle har været officerer, og andre har været på decideret patrulje. Det spænder altså vidt fra konstabel til officerer. Personligt synes jeg, at det er megaspændende, at de har så forskellige baggrunde. Det udfordrer os som mentorer at finde ud af: ’Hvad kan de, hvad vil de og hvilket job passer de ind i?’” 

Hvad var din egen baggrund for at gå ind i rollen som mentor i sin tid? 

”Jeg havde i mange år været mentor for chefer og ledere i KMD. Vi havde en ordning der gik ud på at nye ledere i KMD fik tilknyttet en af os ’gamle rotter’ som mentorer, så de hurtigt kunne få indblik i hvordan ledelsessystemet i KMD fungerer. Og jeg syntes, at det var en helt vildt relevant opgave, og det kunne være meget interessant at hjælpe veteranerne ud i det civile erhvervsliv.” 

Hvor meget tid vil du tro, du bruger på opgaven – arbejdstid, fritid?

”For mit eget vedkommende lægger jeg typisk møderne med mine mentees sidst på eftermiddagen. Om det så er arbejdstid eller fritid, flyder måske nok lidt ud. Tidsforbruget ligger mellem fem og syv timer om måneden – det er nok meget realistisk. 

Meget af den tid, jeg bruger, vil jo nok være uden for det man kan kalde ’normal’ arbejdstid. Det er lettere for mig at lægge mine mentee-timer uden for mødetid, men det er mit eget valg. Det passer også mine mentees, der indimellem stadig arbejder i Forsvaret, er på dagpenge eller i gang med uddannelse. Ud over møderne mailer, sms’er og ringes vi også ved ind i mellem, f.eks. om relevante jobopslag og lignende.” 

Hvorfor er du mentor og hvad får du selv ud af det?

”Jeg er først og fremmest mentor, fordi jeg synes det er en utrolig vigtig opgave som gavner både veteranerne selv og de virksomheder de kommer ud i. Derudover giver mentorrollen mig en masse viden og inspiration i forhold til de ting, jeg selv arbejder med i dagligdagen. Det giver mig meget energi at tale med folk om, hvad de har arbejdet med, hvilke udfordringer og styrker de har, og siden prøve at matche det med noget, jeg kan se ville kunne fungere. Det er enormt inspirerende for mig, og jeg glæder mig altid til de samtaler. Når det så lykkes for dem at få et job, føler man i den grad, at man har været med til at gøre en forskel. 

Der er ikke noget bedre end at modtage en sms-besked fra sin mentee, hvor der står: ’Du skal vide, at nu har jeg fået et job. Tak, det var aldrig lykkedes uden din hjælp’. 

Mentorrollen giver mig også en hel masse viden om, hvordan Forsvaret fungerer og giver mig mulighed for at møde masse spændende mennesker. På den måde får jeg også udvidet mit eget netværk. Jeg får nogle kontakter, jeg ellers aldrig ville have mødt og som jeg måske kan bruge på at få flere af mine mentees i arbejde. 

Jeg kan i det hele taget ikke se nogle ulemper ved at gå ind i mentorrollen – hvis man vel og mærke føler, at man har tiden og overskuddet til det. For det kræver selvfølgelig noget, men jeg synes det giver mig helt vildt meget.”

Hvorfor skal man vælge at blive mentor, og hvad kræver det af den enkelte?

”Man skal kun blive mentor, hvis man virkelig brænder for det! Man skal beslutte med sig selv: ’Jeg vil gerne det her, og jeg vil gerne gøre en forskel. Og jeg ved godt, at det koster lidt ekstra tid og kræfter i forhold til mit almindelige travle job.’ Jeg slet ikke i tvivl om, at den investering kommer så rigeligt igen, i den indsigt man får, samtidig med at man hjælper og får udvidet sit netværk. 

Jeg bliver virkelig glad, når jeg får en melding fra en af mine mentees om, at han har fået et godt job. Og det bliver kun bedre, når jeg så taler med virksomheden som siger, at de er superglade for at min mentee er havnet hos dem.”

Er der en bagside af medaljen?

”Ja, mentorrollen kan være temmelig udfordrende. Specielt, hvis det ikke lykkes for os at få tingene til at ske. Så kan det være lige så hårdt for mig som for den mentee, der får afslag på afslag eller ikke kommer til samtale.

Jeg har haft en enkelt eller to der har sagt: ’Jeg tror egentlig, jeg vælger at blive i forsvaret.’ Og det er jo også en beslutning. Så har vedkommende været ude og prøve nogle ting af. Så selvom det ikke endte med den civile karriere, havde de fået en afklaring.

Dem, vi arbejder med, er erhvervsparate veteraner, der ikke har svære diagnoser eller svære handicap. Vi kan godt arbejde med, at folk f.eks. har et fysisk handicap som konsekvens af udsendelsen. Men som hovedregel har vi ikke folk, som har svære diagnoser som f.eks. PTSD.  Det kræver mentorer med en helt anden værktøjskasse, end den jeg har med mig. Heldigvis er det også klart de færreste veteraner, der kommer hjem med svære diagnoser.”

Får man personlige bånd?

”En ekstra bonus med mentorarbejdet er de mange nye venskaber – både med mine mentees og i VELKOMMEN HJEM-netværket. Så rent egoistisk får man rigtig meget ud af indsatsen på det menneskelige plan.”

Grundlæggende præmis for ledelsesarbejde

Søren Amund Henriksen vil gerne afslutningsvis opfordre til at flere ledere melder sig som mentorer: ”Det at være mentor, ser jeg lidt som en grundlæggende præmis for ledelsesarbejde. Det er jo at tage et ansvar for de folk, man er leder for. Den evne og de kompetencer bruges og udvikles også, når en leder melder sig til at være mentor i VELKOMMEN HJEM og over for veteranerne. Samme kompetence, anvendt med to formål. Det giver simpelthen bare god mening.”