Duer ikke!
Udgivet d. 3. december 2017 af Velkommen Hjem
Hvad gør en veteran med mere end 10 års erfaring fra Forsvaret, når han bliver rådet til at starte helt forfra, hvis han skal gøre sig håb om en civil karriere?! Dette fordi holdningen er, at de kompetencer, man får i Forsvaret, ikke kan bruges i det civile erhvervsliv. Nogen ville nok give op, og det gjorde Jon Sarring også… i første omgang prøvede han selv uden held. I anden omgang tog han kontakt til VELKOMMEN HJEM, hvor opbakningen var en helt anden.
Jeg startede som værnepligtig ved kamptropperne i Slagelse i 2002. På det tidspunkt var jeg 18 år, og jeg afbrød mit studie på Handelsskolen for at tage et slags ’sabbatår’ i Forsvaret. Men det viste sig at blive noget længere end først beregnet, fortæller Jon Sarring.
Jon Sarring har en lang og ambitiøs karriere i Forsvaret bag sig. Efter værnepligten blev han udsendt til Kosovo. Derefter gik turen til først Sergentskolen, så gjorde han tjeneste ved Den Kongelige Livgarde og til sidst blev Jon Sarring optaget på Jægerkorpsets Livvagtsuddannelse, hvilket for mange er lidt af en drengedrøm. Uheldigvis blev afdelingen lukket ned, netop som han havde gennemført uddannelsen.
Jeg stod pludselig uden job og oplevede her de første problemer med overgangen til det civile. Jeg kontaktede et par karriererådgivere for at få et billede af mine muligheder civilt, men de sagde alle uafhængigt af hinanden, at hvis jeg skulle ’gå civilt’ og få en ’almindelig karriere’, så skulle jeg starte helt forfra. Det vil sige noget med gymnasiet og derefter en videregående uddannelse. De sagde, at mine kompetencer og erfaringer fra Forsvaret ikke ’vægtede’ uden for Forsvaret, siger Jon Sarring.
Da jeg på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at gå på SU på grund af boliglån, finanskrise osv., tog jeg arbejde ved Jyske Dragonregiment i Holstebro. Regimentet stod til at skulle udsendes til Afghanistan halvandet år senere. Og så blev min kæreste gravid. Med et hurtigt slag på kuglerammen gik det op for os, at vi havde termin 2 måneder før, jeg skulle afsted på 7 måneders mission på ISAF 14. Panikken var total! Men vi blev enige om, at det skulle vi nok klare, fortæller Jon Sarring.
Det var en hård udsendelse, og selvom jeg hverken tog psykisk eller fysisk skade, var det stadig en udfordring at komme hjem igen. Det stod derfor helt klart for mig, at jeg skulle forlade Forsvaret. Men først måtte jeg på skolebænken og tage en civil uddannelse ved siden af. Jeg startede med at tage udvalgte enkeltfag på HF, som var målrettet den HD-uddannelse, som jeg så blev færdig med i sommer.
Har alle veteraner ikke PTSD?!
Overgangen fra militæret til det civile arbejdsliv var ikke nem, og Jon Sarring stødte ikke alene på fordomme om, at hans erfaringer ikke duede. Han blev også ofte mødt med skepsis i forhold til hans mentale tilstand.
Det er den stereotype opfattelse af en veteran, der ofte møder en, når man går fra en lang militær karriere med udsendelser til det civile arbejdsmarked. Ligesom vi som veteraner har problemer med at tyde den civile ’labyrint’, så møder man ofte en skæv opfattelse af, hvad vi egentlig laver i Forsvaret. Mediernes omtale af veteraner er oftest fokuseret på dem, som har lidt skade. Det er naturligt, men det rammer også os, der ikke har. Det er især et problem i en jobsøgningsproces, hvor jeg ofte har fået spørgsmål om min psykiske tilstand; om jeg har været til psykolog efter mine udsendelser. Et par gange er jeg ligefrem blevet spurgt direkte, om jeg har det der PTSD, fortæller Jon Sarring.
Hjælp til afklaring og retning
Jon Sarring meldte sig til forløbet i VELKOMMEN HJEM, og blev mødt af en helt anderledes tilgang til veteraner, hvor man arbejder med at bygge bro mellem veteranerne og det civile erhvervsliv.
VELKOMMEN HJEM har været en uvurderlig hjælp. Både til at afklare mine kompetencer og oversætte dem til et sprog, der kan forstås i erhvervslivet. Foreningen har hjulpet mig til at finde det rigtige karrierespor og har gjort mig bevidst om, hvilke unikke kompetencer jeg har med fra Forsvaret, som samtidig er relevante for min fremtidige karriere. Og netop denne afklaring er essentiel for alle veteraner, der beslutter sig for at forlade Forsvaret. Det handler også om at få afklaring omkring, hvilken retning, der matcher ens komplette profil, og i den sammenhæng har min mentor, Jens Peter Udsholt, været en kæmpe hjælp og støtte for mig, vurderer Jon Sarring.
Virksomhedernes støtte gør forskellen
De virksomheder, der er medlem af VELKOMMEN HJEM, stiller et antal mentorer til rådighed for veteraner, der deltager i forløbet. Mentorer og veteraner bliver matchet i forhold til kompetencer og faglig interesse for at sikre det bedste udbytte for alle parter. Og det fungerer rigtig godt ifølge Jon Sarring.
Det har, for mig, været tydeligt fra starten af mit og Jens Peter Udsholts samarbejde, at vi klingede godt sammen. Netop den personlige relation er rigtig vigtigt, da den er med til at sikre den ærlighed, der skal til for at få et succesfuldt samarbejde. Jens Peter har været med mig på ’rejsen’, og har ikke bare skubbet mig i den retning, jeg selv mente var rigtig. Han har været klar på sparring, når der har været behov, han har fået mig tilbage på sporet, når jeg har været lidt for utålmodig, og så har han i bund og grund bare været en rigtig god ven, og det er i virkeligheden nok noget af det vigtigste, siger Jon Sarring.
Mentor- og mentee-delen er, som jeg ser det, det bærende i forløbet, og det er her mentorerne og de virksomheder, der står bag, gør hele forskellen. Hvis man træder skridtet tilbage og ser på, hvorfor VELKOMMEN HJEM er så stor en succes, så er det foruden stifter Helene Djursø’ kæmpe hjerte og engagement, virksomhedernes støtte, der udgør selve fundamentet, siger Jon Sarring.
Adgang til netværk
De virksomheder og mentorer, der er medlem af VELKOMMEN HJEM giver samtidig veteranerne uvurderlig adgang til deres egne netværk. Det er oftest netværk, som veteranerne ellers ville have meget svært ved at få i tale.
Det, der udfordrer de fleste veteraner mest, inklusiv mig selv, er det manglende netværk. Jeg har arbejdet i og omkring Forsvaret i mere end et årti, og har deraf et stort militært netværk, men på den civile side har det mildest talt været begrænset. Hvor skal man starte med at opbygge et civilet netværk, når man stadig har sin daglige gang inden for Forsvaret? Her gør VELKOMMEN HJEM naturligt en kæmpe forskel, da man lige fra starten møder og networker med en bred skare inden for erhvervslivet, fortæller Jon Sarring.
Det giver mening at være mentor
Jens Peter Udsholt, der er mentor for Jon Sarring og til daglig arbejder som rådgivningschef i PFA, oplever ikke alene, at det er en stor personlig tilfredsstillelse at være mentor, men ser det også som en velkommen mulighed for at værdsætte veteranernes indsats for at sikre den frie verdens værdier.
VELKOMMEN HJEM står for det, som jeg mener, der et vigtigt fundament i det at være en del af holdet. Og holdet er i den sammenhæng det danske og internationale samfund. Veteranerne bidrager til at skabe en bedre balanceret verden, hvor frihedsværdierne er under pres. Foreningen er med til at værdsætte denne vigtige indsats, med en kobling til det øvrige arbejdsmarked for de veteraner, som ønsker at skifte karriere, siger Jens Peter Udsholt.
Det har meget konkret givet mig indsigt i livets alvor. Jon har gennem sine personlige oplevelser fortalt, hvilke udfordringer han har været under. Og det sætter livet i total perspektiv. Da Jon ønskede en ny retning i karrieren, var det så naturligt at hjælpe der, hvor jeg kunne. Jeg har så været ekstra privilegeret, fordi Jon er et helt fantastisk menneske, som har stor empati og har været søgende på nye udfordringer. Klar til en ny start. Vores samtaler har givet mig en ekstra dimension i, hvordan jeg kunne anstrenge mig i Jons vedholdende bestræbelser på at lykkes med sine mål, fortæller Jens Peter Udsholt.
Nyt år – Nyt job
Jon Sarring er for alvor kommet i gang med en civil karriere til oprigtig stor glæde for hans mentor.
Jeg har netop sagt min stilling op i Forsvaret. Jeg starter 1. januar på mit nye arbejde som customer succes manager hos en IT-virksomhed, fortæller Jon Sarring.
Jon ringede og sagde, at nu var den hjemme – det nye job. Jeg havde udfordret ham på, om det var det rigtige, og han var sikker i sin egen fornemmelse. Og den skal man holde fast i. Så derfor blev jeg ekstra glad på Jons vegne, da det lykkedes, siger Jens Peter Udsholt.