Veteraner har en anden ”trælshedstærskel”
Udgivet d. 29. oktober 2020 af Velkommen Hjem
Når man har været udsendt i måneder i en afghansk ørken, så spilder man ikke bagefter tid på at sidde og have ondt af sig selv over “trælse” forhold på jobbet. Man får man en lidt anden trælshedstærskel, siger mentor i VELKOMMEN HJEM Ronnie Vindbjerg Pedersen. Han har selv mange års erfaringer fra Forsvaret, før han valgte en karriere i det civile erhvervsliv. For ham står det klart, at veteraner har mange stærke sider, der kan styrke erhvervslivet. Blandt andet oplever han, at mange i den civile verden har travlt med at brokke sig over, hvor træls, skidt og forfærdeligt hint og dit er. Det gør soldater ikke. På den hårde måde har de lært at sige ”pyt” og arbejde videre mod målet.
Ronnie Vindbjerg Pedersen har 11 års erfaring fra Forsvaret og har de seneste tre år arbejdet i det civile erhvervsliv, blandt andet som Head of Training and Development hos MHI Vestas. Overgangen fra militær til civil oplevede han selv som relativt nem, men den gjorde ham også bevidst om, at de fleste har brug for hjælp og sparring i den proces.
– Da jeg i 2017 trådte ud af uniformen, havde jeg et ualmindeligt nemt forløb. Det første job, jeg nogensinde søgte uden for Forsvaret, var en chefstilling hos en stor vindmølleproducent. De var meget ivrige efter, at jeg skulle starte, så jeg trådte ud af uniformen om fredagen og ind på direktionsgangen i jakkesæt om mandagen. Det var en meget tumultpræget tid, hvor jeg skulle aflære en masse kultur fra Forsvaret og tillære en ny branche og måder at lede på – på meget kort tid, fortæller Ronnie Vindbjerg Pedersen og fortsætter:
– Det gik dog godt, og jeg faldt snart til i min nye stilling (selv om jeg ofte savnede/savner Forsvaret, men det er en helt anden historie). Mange af mine tidligere kollegaer og bekendte fra Forsvaret begyndte at række ud og spørge ind til, hvordan jeg havde lavet det skifte så hurtigt og relativt smertefrit. Så jeg begyndte at holde møder med flere tidligere og nuværende ansatte fra Forsvaret, som gerne ville have tips og tricks til jobsøgning, CV, samtalen osv. Den proces gjorde noget godt ved mig. Jeg var glad for at kunne hjælpe og gøre en forskel for disse prægtige mennesker – og da jeg en dag så et opslag fra VELKOMMEN HJEM på Facebook, tog jeg kontakt til foreningens leder Helene Djursø i håb om at kunne hjælpe som mentor i foreningen.
Soldater har et kontinuerligt fokus på at dygtiggøre sig til opgaveløsningen
Ronnie Vindbjerg Pedersen kender til den uddannelse, og de kvalifikationer, man som veteran tilegner sig i Forsvaret. Han mener, at der generelt er rigtig mange militære kompetencer, som veteranerne kan fremhæve, når de søger et job – afhængig af den stilling, de søger.
– Jeg vil især fremhæve, at risikostyring og -minimering, procesforståelse samt hele mindsett’et omkring læring/træning. I Forsvaret har man en opgave at løse, og hvis man ikke løser opgaven, så træner man til at løse opgaven. Det kontinuerlige fokus på at dygtiggøre sig til opgaveløsningen er et særdeles stærkt træk hos soldater, som ikke altid er tilstede på den anden side af hegnet. Der ligger et helt andet incitament hos soldaten i forhold til denne evne om dygtiggørelse, da det kan have fatale konsekvenser, hvis opgaveløsningen fejler, når man er udsendt. Så denne kompetence er typisk veludviklet hos soldater og særdeles værdifuld for enhver organisation, forklarer Ronnie Vindbjerg Pedersen og tilføjer flere militære kompetencer:
– Disciplin og evnen til at fokusere på opgaven, indtil den er løst. Forståelsen for, at teamet kun er så stærkt som det svageste medlem. Det kan have negative konnotationer, men det er ment positivt. Hvis vi ikke sørger for at hjælpe hinanden i teamet til at blive stærkere, så er teamet som helhed svagt. Evnen og lysten til at tage hinanden under armen og blive ved med at dygtiggøre os og styrke teamet er en fantastisk ressource og kompetence hos mange soldater.
Og så har soldater et meget veludviklet syn på, hvornår noget er træls :o) Hold nu op, hvor kan der være mange mennesker herude i den civile verden, som har travlt med at brokke sig over, hvor træls, skidt og forfærdeligt hint og dit er. Når man har været udsendt i måneder ad gangen i en afghansk ørken, så får man en lidt anden trælshedstærksel. Der bliver ikke spildt tid med at sidde og have ondt af sig selv over “trælse” forhold i jobbet.
Våben er ikke et populært ord i en civil kontekst
Ifølge Ronnie Vindbjerg Pedersen er den helt store udfordring for soldaterveteraner, der er i en jobsøgningsproces, at italesætte egne kompetencer i den kontekst, de bliver forstået i. Som eksempel nævner han, at mange soldater har stor teknisk forståelse for, hvordan blandt andet våbensystemer virker. Kompetencen bliver bare skævvredet i et CV og en ansøgning, når man nævner våben. Men selve kompetencen teknisk forståelse kan sagtens være tilstede – man skal blot huske at omgå de her “farlige” ord – så som ”våben”.
– Hvis man som ansøger evner at bringe sine kompetencer i spil uden at inddrage konteksten, så kommer man rigtig langt. Det kan være ved at beskrive sine evner i forhold til en case fra det civile liv – og gerne fra den branche og evt. virksomhed, man søger hos, siger Ronnie Vindbjerg Pedersen.
Og det er netop her, mentorens sparring kan gøre en markant forskel og være med til at sikre, at veteranens ansøgning havner i bunken med de andre, der skal til samtale.
– For veteranerne betyder det så meget at kunne sparre med en, som ser en udefra, og som kan udfordre de antagelser og fortællinger, man har om sig selv. Det er så givtigt at have en mentor, som kan oversætte ens selvforståelse til konkrete resultater, der beskriver den værdi, man som medarbejder tilfører en virksomhed, forklarer han.
