VETERANER EVALUERER KICK-OFF

Udgivet d. 27. februar 2019 af Velkommen Hjem

Vi kan altid blive bedre! Det er udgangspunktet, når vi beder veteranerne på kick-off om at evaluere deres oplevelser. Her er et par udvalgte evalueringer fra sidste hold i februar – til inspiration for dig, der måske overvejer at gå i gang med et forløb.

Tusind tak for ordene, og tak til de 18 engagerede veteraner, som lod os hjælpe dem i gang med at finde deres vej på den udfordrende rejse fra Forsvaret til det civile erhvervsliv.

Veteraner

”Jeg er stadig blown away over den støtte og opbakning der er fra alle menneskerne omkring og bagved VELKOMMEN HJEM! Herudover føler jeg at have mere ro i maven og ser meget frem til sparring med min mentor. ”

”VELKOMMEN HJEM har en næsten ubeskrivelig stor relevans for danske veteraner. Og måske nok en endnu større relevans, end man først antager. Det er den største håndsrækning, jeg har modtaget, når jeg ser tilbage på, hvordan både civile, statslige og militære instanser har grebet hjemkomsten og tilblivelse af en erfaren veteran har været.”

”Der kan næsten ikke sætte ord nok på ift hvor vigtigt det er. Jeg har svært ved at se hvordan men kan være en effektiv og funktionsdygtig soldat hele sit liv. Og vi har brug for sådan en organisation til at hjælpe os videre. ”

”VELKOMMEN HJEM udfylder en vigtig rolle. Jeg vil anbefale programmet til alle veteraner, jeg møder. Som jeg sagde til sidst ved Kick Off, så giver den hjælp vi får, muligheden for en bedre fremtid på arbejdsmarkedet. Og hjælp til fremtiden er altså ikke så lidt. Det er faktisk utrolig stort og kommer til at have betydning for en stor del af vores liv resten af livet.”

Gruppen af emner, der blev gennemgået i undervisningen på kick-off ramte helt plet! Det har været en decideret rørende oplevelse at føle sig så værdsat af nogle Danmarks største virksomhedsprofiler, såsom chefer, direktører og underdirektører. Det har så fantastisk meget pondus, når det er dem, der taler!

VELKOMMEN HJEM er utroligt relevant i forhold til veteraner, som står overfor eller midt i et karriereskift. Værktøjerne og forståelsen, man får på kick-off, er utroligt relevant, og sammenkoblet med det efterfølgende mentorforløb, bliver man som deltager VIRKELIG godt rustet til at møde udfordringerne, der er forbundet med skiftet fra det militære til det civile.

“Oversættelsen” fra militært til civilt sprog havde en stor betydning i forhold til min forståelse, da jeg ofte har bladret stillingsopslag igennem, hvor der kræves nogle kompetencer, som jeg egentlig har, men som beskrives på en anden måde i civile virksomheder. Min manglende forståelse på netop dette område har for mig personligt været en af de primære årsager til, at jeg tilmeldte mig VELKOMMEN HJEM, og personligt føler jeg, at kick-off har givet mig et enormt boost på den front.

TAK FOR DE SMUKKE ORD. Det giver dyb motivation for alle os der er engageret i VELKOMMEN HJEM.