Veteraner er stærke ressourcer til et erhvervsliv, der stadig ikke gør nok for at forstå og udnytte den kæmpe kapacitet …

Udgivet d. 4. februar 2022 af Velkommen Hjem

Allan Buus, mentor i VELKOMMEN HJEM, er både fagligt og personligt imponeret over veteranerne i foreningen. Han undrer sig over, at der fortsat er så mange virksomheder, der primært fokuserer på økonomiske og kommercielle resultater, når de vurderer jobansøgninger. Som mentor hjælper han derfor veteranerne med at formulere deres præstationer mere resultatorienteret. Han har netop afsluttet et forløb med veteran Rene Frandsen, som også har bekræftet ham i, at veteraner er en stærk ressource med en masse at tilbyde erhvervslivet. Det synes de tydeligvis også på Regionshospitalet i Herning, hvor Rene nu har fået job som serviceleder.

Rene forlod Forsvaret efter knap 15 år og 2 udsendelser. Han fandt ret hurtigt derefter først et civilt job, som han efter kort tid forlod til fordel for et andet job, som desværre heller ikke var det rigtige. 

– Da jeg havde afprøvet to forskellige civile job, som ikke ramte rigtigt, hverken i forhold til lyst eller værdier, så jeg lavede jeg et opslag i VELKOMMEN HJEMs LinkedIn-gruppe og fik derigennem kontakt til foreningen, siger Rene og uddyber: – Jeg havde taget de job, fordi jeg var desperat efter at komme i arbejde og troede, at jeg kunne gøre det, der skulle til for at lykkes. Men jeg blev klogere, for efter to uger alene på et kontor, stirrende ind i SAP, måtte jeg give fortabt i første ansættelse og selv om anden ansættelse holdt i et halvt år, så gav det ikke mening for mig at blive i jobbet blot for at modtage min lønseddel, fortæller Rene.

Lidt for desperat!

Kort tid efter, at Rene havde etableret kontakt til foreningen, blev han tilknyttet en af foreningens dygtige mentorer. Rene blev matchet med Allan Buus, Managing Director, ejer og stifter af People of Talent. Rene havde travlt med at finde et job, men Allan Buus fik ham til at sætte farten ned. 

– Da jeg kontaktede VELKOMMEN HJEM, var jeg forberedt på, at det kunne blive en lang proces for at ramme rigtigt denne gang, men jeg higede alligevel at komme i arbejde igen og i første kontakt med Allan, sagde jeg, at jeg bare skulle have et arbejde, og så kunne vi senere arbejde hen mod noget, som jeg måske ville synes om. 

Men det fejede Allan hurtigt af banen og sagde, at vi skulle gå efter noget, der matchede mine værdier, fortæller han og tilføjer: 

– Måske nogle ville have grebet min tanke om et hurtigt job, men at Allan straks så på den lange bane, og på at jeg skulle være glad for at gå på arbejde (glad for at gå på arbejde! Noget jeg ikke havde været i årevis, helt utopi for mig) var en vigtig start for mig, og gav mig en ny og prioriteret tilgang til min jobsøgning.

Hvilke resultater tæller mest?

Forløbet med mentor Allan Buus var fra første dag ærligt og direkte – og førte allerede fra start Rene til klare erkendelser om eget værdisæt.

– Fra start var vi ganske ærlige omkring hver vores begrænsninger og fik lagt mål og opgaver ind efter dette. Allan kom med input til stillingsbetegnelser, når jeg er kom med arbejdsmæssige interessepunkter og derved kunne jeg fokusere min ansøgninger til jobs, jeg gerne ville afprøve, siger Rene.

Samme med Allan Buus arbejdede Rene også med at konvertere præstationer og resultater i Forsvaret til forretningsmål.

– Vi kiggede en del på resultater fra min tid i Forsvaret, men når nu man bare passer sit arbejde, så ser man det jo ikke som noget særligt. Det er en tendens, man tit ser hos veteranerne, når de fortæller deres historier i artiklerne fra VELKOMMEN HJEM. Men vi fandt nogle resultater, der kom på CV´et. Når jeg ser tilbage på tiden i Forsvaret, så er det ikke de resultater, jeg er stolt af. Det er jeg derimod af de mennesker, jeg kunne hjælpe, menneske til menneske, fordi det for mig var det rigtige at gøre, siger Rene.

Gav sin mentée ”nye briller”

Allan Buus har haft flere veteraner igennem et forløb i foreningen, og han ser også en tendens blandt veteraner til at underspille deres kvalifikationer, fordi de selv oplever dem som selvfølgeligheder.

– Jeg oplever, at veteranerne kan det hele i forvejen. Jeg tilføjer ikke kompetencer eller viden, men hjælper dem blot med se på deres erfaringer, kompetencer og uddannelser med civile briller. Som i coaching generelt, så er mit bidrag ofte at give dem “nye briller” på og se tingene fra en ny vinkel. Det hjælper dem med at få øje på nye handlemuligheder og initiativer – nye karriereveje i det civile, og de bliver mere skarpe på de roller, industrier og discipliner, som de er særlig stærke kandidater til. Jeg vil sige, at min rådgivning giver mere klarhed for deres retning, mere fokuseret søgning og forhåbentlig en mere proaktiv tilgang, siger Allan Buus og tilføjer:

– Disse fantastiske mennesker, som vi andre ser op til for deres mod og karakter, møder ofte det civile erhvervsliv med stor ydmyghed og har tendens til at underspille sig selv. Det vender vi om og hjælper dem til tage ejerskab af deres unikke kompetencer, erfaring og potentielle bidrag til en ny organisation, siger Allan Buus.

Veteran med et kriger-mindset … også i det civile

For Allan Buus har det været særligt positivt at opleve, hvordan hans mentée er vokset gennem forløbet og er blevet stadig mere sikker på sig selv og sin retning.

– Det fedeste har været at se, hvordan Rene i forløbet er blevet skarp på sine personlige og faglige kompetencer, og hvordan han har taget ejerskab af dem. Man kunne se stoltheden og modet vokse undervejs, og i stedet for at underspille sig lidt, så møder han nu det civile erhvervsliv med gennemslagskraft. Rene tog virkelig ejerskab af hans karriere og blev 100 % proaktiv i hans tilgang – igen et eksempel på evnen til at hurtigt at skifte gear efter situationen. Et “kriger mindset”, også i det civile, smiler Allan Buus, der også selv har fået stof til eftertanke og inspiration til lidt selvudvikling i forløbet: 

– Vi laver jo alle den samme fejl. Jeg er jo ikke en pind bedre. Jeg lider selv af “imposter syndrome”, når jeg møder stærke erhvervsprofiler i mit virke. Jeg bliver let imponeret af andres præstationer og glemmer måske at være stolt af mine egne. Sparring med mentees giver også mig inspiration og stof til refleksion. Jeg kan altid blive bedre – et princip, som blandt andet Rene har belært mig om fra Forsvaret.

Stolthed over at gøre noget godt for andre

Rene er taknemmelig for al den gode coaching, rådgivning og sparring, han har fået fra Allan Buus og han mener ikke selv, at han ville være nået til et job på det niveau, hvis han ikke havde været med i forløbet i VELKOMMEN HJEM.

– Allan har været med til at genskabe noget selvtillid i mig om, hvad jeg bringer til en arbejdsgiver og har virkelig skabt noget energi i mig, som jeg har brugt i jobsøgningen løbende. Jeg var allerede taknemlig for Allans deltagelse, før jeg mødte ham og da første møde blev holdt hjemme var ham, var jeg virkelig beæret over, at han ikke bare ville hjælpe, men også åbnede dørene til hans hjem for at holde møderne, fortæller Rene og fortsætter:

  – Uden VELKOMMEN HJEM havde jeg ikke fået et job på det niveau, jeg har fået i dag, så simpelt kan det siges. Allan hjalp mig med at præcisere min jobsøgning og sætte den i system og når jeg havde fået styr på en proces, så sørgede han for at lægge et lag mere på. Hvilket hjalp mig med at holde fremdriften frem for at gå i stå i skuffelse over de mange afslag der uundgåeligt kommer i sådan en proces. Nu har jeg fået job som serviceleder på Regionshospitalet i Herning og har direkte berøring med 70 medarbejdere, faste og afløsere. Det har overrasket mig lidt, men jeg oplever i stor grad faktisk en større stolthed over at arbejde på sygehuset, end jeg oplevede i Forsvaret og det selv om jeg havde mange gode år i Forsvaret. Jeg oplever et arbejdspres i hele systemet, som jeg ikke har oplevet før, hverken i Forsvaret eller i civile jobs. Der er faktisk noget om, at man skal løbe stærkt i sundhedsvæsnet, men det er fedt at være en del af det store tandhjul, der gør noget godt for andre. Det giver mig noget hver dag, også selv om der mandag og fredag venter mig hovedbrud i planlægningen af vagtplanen, slutter Rene med et smil.