Veteraner efterlyser flere virksomheder med åbent sind

Udgivet d. 22. august 2017 af Velkommen Hjem

Det er få virksomheder, som går modigt og innovativt til værks, når de skal ansætte nye medarbejdere. Og det er ærgerligt – ikke alene for veteranerne, men også for erhvervslivet, der går glip af værdifulde ansættelser. Falck turde tænke udover stillingsopslagets snævre grænser og tog imod en skadet kampsoldat med åbent sind og en sikker fornemmelse for veteranens potentialer. I dag har de en dygtig og dedikeret medarbejder, der som få kan bevare roen i kritiske situationer. 

Mads Fejrskov er 28 år gammel, overkonstabel af 1. grad og hjemvendt soldaterveteran.

Han startede sin karriere i Forsvaret i 2008 på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og blev senere udsendt som teamleder og instruktør med kamptropperne til først Kosovo og derefter Afghanistan. Her blev Mads Fejrskov skadet i kamp, og det blev enden på hans militære karriere.

Jeg var i 2011 udsendt på min 2. mission til Helmandprovinsen i Afghanistan som kampsoldat med Charlie-kompagniet fra Jydske Dragonregiment i Patrol Base Line nær Gereskh. Under en patrulje blev jeg truffet af fjendtlig geværild, og fik læderet min venstre hånd af en kugle. Jeg blev evakueret til Rigshospitalet, hvor jeg blev behandlet for mine skader og genoptrænet. Bagefter fik jeg lov til at vende tilbage til mine kollegaer og afslutte missionen, dog uden at indgå i lige så aktiv tjeneste som før. Men jeg fik afsluttet det kapitel, som jeg havde påbegyndt og vigtigst af alt: Jeg fik lov til at se mine kollegaer i øjnene og vende tilbage til Danmark sammen med dem, fortæller Mads Fejrskov.

Soldat ind til benet

Efter sin skade har Mads Fejrskov gennemgået indtil flere operationer og mindre transplantationer. Resultatet er, at han i dag er velfungerende og oven i købet har fundet sit drømmejob. Men beslutningen om at forlade militæret og søge ind på det civile arbejdsmarked var ikke nem:

Jeg var soldat helt ind til benet, og min identitet var efterhånden bygget op om mit hverv som soldat. Efter missionen i Afghanistan, hvor jeg kom til skade, sad jeg ikke længere i min tidligere operative stilling som teamleder, men jeg tilgik en stilling, hvor jeg bistod uddannelsen af nyt personel. Jeg befandt mig egentlig godt, men mine skader tillod ikke, at jeg kunne bestå de fysiske prøver, som Forsvaret stillede krav om. Jeg havde fået foretaget en såkaldt stivgørende-operation, så min hånd ikke længere kunne bøjes til armstrækninger. Man besluttede derfor, at jeg skulle rehabiliteres ved Veterancenteret og finde fodfæste uden for hegnet i form af en uddannelse eller lignende. Det gjorde ondt at skulle tænke tanken om at forlade Forsvaret. Men jeg kunne godt se og mærke på min hånd, at jeg ikke længere skulle rende rundt som kampsoldat i Afghanistan, fortæller Mads Fejrskov.

Med hjælp fra VELKOMMEN HJEM

Mads Fejrskov faldt over VELKOMMEN HJEM ved et rent held. Det er en forening, som har til formål at bygge bro mellem veteraner og det civile arbejdsmarked. Dels hjælper foreningen veteranerne med at oversætte deres kompetencer til et sprog, som giver mening på det civile arbejdsmarked. Og dels arbejder foreningen for at åbne virksomhedernes øjne for de evner og ressourcer som Forsvarets uddannede soldater har med i bagagen, når de vender hjem fra udsendelser og søger civile job.

Jeg meldte mig straks til VELKOMMEN HJEMs forløb for hjemvendte soldater, støttet op af Veterancenteret og Forsvaret. Jeg vidste på det tidspunkt med sikkerhed, at jeg sagtens ville kunne bestride et relativ krævende fysisk job. Inden jeg blev såret, havde jeg haft en plan om at søge ind som ambulanceredder hos Falck. Efter skaden havde jeg dog skubbet drømmen fra mig – men jeg havde svært ved at acceptere tanken om, at jeg skulle gå en anden vej. Faget som ambulanceredder havde altid fascineret mig, og jeg havde en enorm respekt for de reddere, som jeg havde mødt både i Afghanistan og hjemme i Danmark.

Reddet af Falck!

Skæbnen ville, at Falck netop havde engageret sig i forløbet i VELKOMMEN HJEM, og soldaterveteranen fik hurtigt kontakt til Falcks Regionsdirektør, Heino Svenningsen, og Falcks Assistancechef, Jane Gøransson, der kom til at fungere som mentor for Mads Fejrskov under forløbet i VELKOMMEN HJEM. De gik begge helhjertet ind i projektet og lod mig afprøve min fysiske formåen hos Falck i stort set alle de funktioner, som Falck kunne tilbyde. Jeg havde overfor Jane Gøransson tilkendegivet min store drøm om at køre ambulance. Hun skabte hurtigt kontakt til hendes kollegaer i ambulancetjenesten, og pludselig sad jeg i en ambulance hos Falck og Responce i Region Midt, hvor jeg oplevede den dybt professionelle tilgang, som ambulanceredderne har til patienterne, beretter Mads Fejrskov.

Jeg er i dag ansat som redder-elev med speciale i ambulance hos Falck og kunne aldrig forestille mig at lave andet. Min første tid i ambulancetjenesten har været fuldstændig fantastisk. Ambulancetjenesten har i den grad givet mig mulighed for at afprøve mig selv fysisk i forhold til ambulancefaget. Det har nærmest været en religiøs oplevelse, dels fordi opgaverne giver så meget mening for mig, og dels fordi jeg har lært, at jeg godt kan fungere i et fysisk krævende erhverv, som har gode hjælpemidler til de tunge opgaver, på trods af, at jeg ikke kunne lave en armbøjning.

Ro på – det kunne være værre!

De fleste oplever mentorordningen i VELKOMMEN HJEM som skelsættende for deres videre forløb på det civile arbejdsmarkedsmarked – således også Mads Fejskov:

Gennem VELKOMMEN HJEM og mentorordningen har jeg fået en unik chance for at træde ind på det civile arbejdsmarked og endda i et fag, hvor jeg kan bruge mange af mine militære kompetencer. Min mentor i Falck har rådgivet mig omkring, hvordan jeg kan bruge mine kompetencer, og har samtidig åbnet døre for mig, som jeg ikke ville have kunnet åbne selv. Min mentor har udvist en kæmpe tro og tillid til mig, og følger mig endda efter, at jeg er startet i virksomheden, hvor hun stiller sig til rådighed med gode råd og vejledning, hvis jeg har behov.

En af de vigtigste opgaver, som veteran og mentor skal løse sammen, er at definere og præcisere de særlige kompetencer, som veteranen har tilegnet sig i Forsvaret. Derved bliver det muligt at finde arbejdsområder, der matcher og er relevante. Med det in mente er der stor sandsynlighed for, at Mads Fejrskov er landet på rette hylde:

Jeg føler virkelig, at jeg er i mit rette element både i forhold til de førstehjælps- og sanitetskompetencer, som jeg havde opnået i Forsvaret. Men i særdeleshed er den rolighed og det overblik, jeg kendte fra de pressede situationer i Helmand, i dag blevet et redskab, som jeg i den grad gør brug af. Efter en akutkørsel med en kritisk patient som næsten holdt op med at trække vejret i ambulancen, sagde ambulancebehandleren til mig: ”Du har noget, som man ikke kan lære folk – og det er ro”.

Når jeg i mit arbejde eller uddannelse står i en presset situation, så tænker jeg altid: “Du har oplevet noget, som var meget værre end det her”. Det gør, at jeg kan være rolig og velovervejet og i sidste ende forholde mig mere analytisk til situationen til gavn for de mennesker, som jeg skal hjælpe, fortæller Mads Fejrskov.