Så vidt jeg selv kunne se, havde jeg kun kompetencer i krig og ødelæggelse!
Udgivet d. 8. januar 2021 af Velkommen Hjem
Danny Johansen mistede gnisten i Afghanistan, gik lidt i panik tilbage i Danmark og blev så tændt igen, da han kom ind på jurastudiet. Men jobsøgningen gik alt andet end glat, og han begyndte at føle, at det ikke var en fordel at have været soldat – snarere tværtimod! Han opsøgte foreningen og kom med i et forløb, hvor han genvandt selvtilliden: VELKOMMEN HJEM gav mig en tro på, at det at have været Overkonstabel af 1. grad faktisk er noget, som jeg kan bruge på det civile arbejdsmarked, og at jeg har andet at tilbyde en arbejdsplads end erfaring i kamp fra stilling og dyse-kanoner. Det hele er da også endt lykkeligt. Danny Johansen starter nu i en juridisk Ph.d.-stilling, hvor han skal arbejde med internationale juridiske problemstillinger omkring privatisering af det ydre rum.
Da Danny Johansen besluttede sig for at forlade Forsvaret efter 11 gode år og tre udsendelser, skyldtes det en kombination af flere ting.
– For det første stod jeg i slutningen af min sidste udsendelse i Afghanistan hvor det gik op for mig, at jeg havde mistet interessen. Militærlivet tiltalte mig ikke længere. Det fik mig til at tænke mere på min CU (Civiluddannelse) og min alder, og på, at det skulle være snart min beslutning skulle tages. Hvis jeg stadig havde været i tvivl, efter jeg kom hjem, så blev jeg hurtigt overbevist, om at beslutningen var rigtig efter en trafikulykke. Lægerne fortalte mig, at det ville være slut med at slæbe rundt på tung udrustning, fortæller Danny og fortsætter:
– Jeg satte mig ned, kiggede på Uddannelsesguiden og gik i panik. Jeg anede ikke, hvad jeg ville! Jeg havde simpelthen ikke spekuleret nok over det de sidste par år, da jeg havde for travlt med at være glad for at være soldat. Og nu var jeg bange for at vælge forkert, Jeg vidste ikke nok om det private jobmarked, og frygtede at ende et sted, hvor jeg brændte fast. En af de ting, man nyder godt af som soldat, er en meget omskiftelig hverdag, og mange muligheder for at finde noget nyt indenfor hegnet. En anden ting var, at de områder, jeg synes kunne være fede, var der ikke ret mange job. Min daværende kompagnichef foreslog, at jeg skulle læse jura, da jeg både havde været tillids- og arbejdsmiljø repræsentant, og fandt det tiltalende at kende til reglerne og vide noget om rettigheder og pligter. Så jeg søgte ind på jurastudiet og kom ind, forklarer Danny.
Virkeligheden levede ikke op til forventningerne og selvtilliden forsvandt
Efter et par år på studiet begyndte Danny at søge forskellige studiejobs, men blev aldrig kaldt til samtale.
– Det gjorde mig frustreret, for jeg synes selv, jeg var kvalificeret, og mit cv viste, at jeg kunne tage ansvar – og ikke mindst, at jeg var stabil. Jeg havde forventet, at jobbene ville komme flyvende og begyndte at føle, at det ikke var en fordel at have været soldat, måske ligefrem tværtimod. Særligt fordi, jeg jo sådan set ”kun” havde været Overkonstabel af første grad og PNINFER, hvilket, så vidt jeg kunne se, kun gav mig kompetencer i krig og ødelæggelse siger Danny og fortsætter:
– På et tidspunkt i slutfasen af mit studie, faldt jeg over Velkommen Hjem. Jeg havde godt nok fået et studiejob, fordi jeg kendte den, der havde haft jobbet før, og ikke på grund af nogen ansøgning. Jobbet var lærerigt, men jeg havde fået lidt skrammer af afslagene på alle de ansøgninger, jeg hidtil havde sendt, og jeg var nedslået ved tanken om at skulle søge job igen, når studiejobbet var slut, forklarer Danny.
Samtidig var Danny også begyndt at tvivle på sine evner. Han vidste godt selv, at han havde været en god soldat. Han var også bevidst om, at han var god nok til den teoretiske uddannelse, han var i gang med. Og studiejobbet gik fint, men hvad når han kom ud og var ”rigtig” uddannet? Derfor kontaktede han Velkommen Hjem.
– Det var ikke fordi, jeg forventede at blive begavet med hverken viden om kompetencer eller tilliden til, at jeg kunne finde ud af mit job, men mest fordi, jeg håbede på hjælp til at fatte, hvordan jeg skruede en jobansøgning sammen på en måde, så folk gad have mig til samtale. Jeg håbede måske også på at få mere viden om netværk, forklarer Danny.
Et slaraffenland af viden, selvtillid og tro på fremtiden
VELKOMMEN HJEM arbejder med transitionen for veteranerne gennem et forløb, der skydes i gang med to dages kickoff.
– Kickoff var en øjenåbner – også meget mere, end jeg havde regnet med. Det var et slaraffenland af informationer, og et par gode øvelser som fik mig til at tænke en del mere over hvad jeg faktisk havde med mig. Det var befriende at høre, at jeg ikke var den eneste, som havde haft de problemer, jeg havde. Indlæggene fra veteranerne, som tidligere havde været igennem forløbet, gav mig en klar fornemmelse af, at det her virkede. Jeg lærte en masse om at læse jobopslag, bruge Linkedin, og hvad jobmarkedet faktisk vil have. Noget af det, som gjorde mest indtryk på mig, var at snakke med karriererådgiveren, erhvervspsykologen og headhunteren. De fik mig til at tro på, at det her nok skulle lykkes, og at jeg faktisk havde enormt mange gode ting med mig fra Forsvaret af. Jeg lærte, at mit CV skulle skrives mere ”civilt”, at jeg var alt for ydmyg, og at jeg havde en masse kompetencer, som jeg slet ikke havde opdaget. Efter kickoff var jeg træt, for det havde været nogle intensive dage, men jeg var faktisk også en lille smule flyvende og havde en tiltro til, at jeg faktisk godt kunne overleve som civil, fortæller Danny.
Fik mentor med stor tiltro til soldater
Som et fast led i et forløb, bliver veteranen matchet med en mentor. Danny blev matchet med en af foreningens mentorer, Maria Martens, der er på daværende tidspunkt, var ansat i Mærsk Supply Service som Director-Head of HSE Development.
Hun valgte at melde sig under fanerne som mentor i VELKOMMEN HJEM af to grunde.
– Da jeg hørte om VELKOMMEN HJEM vidste jeg med det samme, at jeg skulle være mentor. Jeg er både drevet af pligtfølelsen overfor dem, som har forladt trygge, lille Danmark for at drage ud i verdens brændpunkter og kæmpe for vores alles frihed. Men jeg er også drevet af overbevisningen om, at veteranerne kommer med nogle unikke kompetencer og et mind-set, som rigtig mange virksomheder kan få enormt stor gavn af. Soldater er opdraget med den tilgang, at de får opgaven løst, også på trods af manglende information, midler eller hænder, forklarer Maria Martens.
Maria har selv både en militær og civil karriere og dermed egne erfaringer med at omsætte de militære kompetencer til en civil kontekst.
– Jeg er orlogskaptajn i Søværnet og har blandt andet været skibschef (kaptajn). Civilt har jeg været det meste af min karriere i Mærsk både i HR, Crewing og i HSEQ (Health, Safety, Environment and Quality), fortæller hun.
Mentors baggrund var til stor inspiration fra start
Forventningerne til at indgå i et samarbejde med egen mentor var store hos Danny. Og de blev til fulde indfriet, da han mødte Maria.
– Jeg glædede mig enormt meget til at få tildelt min mentor. Ikke mindst efter de indlæg, der havde været på kickoff fra mentorer, der havde været vildt kompetente. Jeg var også nervøs for, om jeg nu faktisk kunne leve op til, at der var en, som ville bruge sin tid på at få mig videre, forklarer Danny.
– Da Maria skrev til mig første gang, havde jeg netop fået lov til at fortsætte som deltidsansat i mit studiejob i seks måneder mere. Under vores første telefonsamtale fortalte hun om sin egen baggrund som også havde udspring i Forsvaret og blandt andet involverede Mærsk og Forsvarsakademiet. Det var inspirerende at høre, og for vildt et match. Vi har siden mødtes fysisk og jævnligt talt i telefon. Maria har været en enorm god støtte blandt andet til at give mig ro i maven, når jeg var ved at miste modet. Jeg har haft forløb blandt andet på jobcenter, hvilket aldrig har givet mig det samme, som når jeg har snakket med Maria. Det, at hun har siddet på begge sider af bordet, har virkelig gjort en forskel. Jeg fik vejledninger med fra jobcentret, som jeg havde svært ved at omsætte til praksis. I de tilfælde har Maria, været god til at skille det fra hinanden og fortælle mig, hvad jeg kunne bruge – og ikke kunne bruge. Mange af de formuleringer jeg har brugt i mine ansøgninger, har hun været god til at gå ind i – og hun har fået mig til at tænke meget over, hvad jeg skriver. Jeg har fået meget mere styr på mine kompetencer – ikke fordi hun har udpeget dem, men fordi hun gav mig nogle øvelser som betød, at jeg lige pludselig kunne se dem, fortæller Danny.
En af dem, som virkelig kom bag på mig, var evnen til at samarbejde – også med folk, som man måske egentligt ikke bryder sig om. I Forsvaret er det ikke en luksus, man kan tillade sig at lade være med at arbejde sammen med folk. Men jeg oplevede blandt andet på studiet, at det er en ting, der faktisk sker ude i det civile. Den evne, hvor man kan sætte alt det til side og så arbejde sammen om en fælles løsning – det er en fordel, som vi soldater har med fra Forsvaret.
Omstillingsparathed er en anden. I Forsvaret er der ikke mange dage, som ligner hinanden, og man kan være i gang med et projekt for få minutter efter at lave noget helt andet.”
veteran Danny Johansen
Endelig nogen, der rigtig forstår, hvad man kan bruge en soldaterbaggrund til
Fælles for de veteraner, der gennemgår et forløb i VELKOMMEN HJEM er, at langt de fleste finder civilt fodfæste. Men samtidig kommer de også mentalt styrkede og mere afklarede ud på den anden side. Ligesom Danny.
– I virkeligheden har jeg fået ændret mit mind-set en hel del som følge af forløbet, og det er nok det, jeg er mest glad for, siger han og forklarer:
– VELKOMMEN HJEM gav mig en tro på, det at det at have været Overkonstabel af 1. grad faktisk er noget, som jeg kan bruge på det civile arbejdsmarked, dels at jeg havde andet at tilbyde en arbejdsplads end erfaring i kamp fra stilling og dyse-kanoner.
– Det var først i VELKOMMEN HJEM, at jeg faktisk fik en fornemmelse af, at der var nogen som forstod, hvad man kunne, når man havde været soldat, forklarer han og fortæller videre:
– Ironisk nok, så er min nuværende situation den, at jeg har fået job fra januar, i form af en juridisk Ph.d.-stilling, hvor jeg skal arbejde med de internationale juridiske problemstillinger omkring privatisering af det ydre rum. Ironien består i, at jeg søgte stillingen lige inden, jeg mødte min mentor første gang, og den er ikke som sådan et resultat af mentorskabet. Det ændrer dog ikke ved, at forløbet har været godt. Og på et eller andet tidspunkt skal jeg til at søge jobs igen. Der vil det, som jeg har lært, give mig noget mere viden om, hvad jeg faktisk kan og skal. Jeg har også aftalt med min mentor, at vi skal holde kontakten og arbejde videre med mine kompetencer, hvilket jeg sætter enormt meget pris på, at hun vil, siger Danny.
Maria Martens har også haft en god oplevelse af samarbejdet med Danny og hun understreger, at man ikke skal fejl af soldaten fra Jylland.
– Danny er mega-cool. Han ved en helt masse meget nørdede ting om radiokommunikation, han har lige færdiggjort sit jurastudie OG ikke mindst fået godkendt sit Ph.d.-stipendiat. Og for nogle år siden sad han altså nede i Afghanistan i et af missionsområderne. Danny har mange facetter, og man skal ikke lade sig narre af hans jyske underspillede facon, slutter hun.
Den korte historie om veteran Danny Johansen
Danny Johansen startede i Forsvaret i 2004 som værnepligtig ved det Jydske Dragonregiment. Herfra var planen egentlig, at han skulle videre! Men det udviklede sig, og han blev i Forsvaret de næste 11 år. Efter overstået værnepligt kom han til et PNINF-kompagni ved Prinsens Livregiment, hvor han tog sin HRU. Han blev udsendt første gang til Kosovo på KFOR 13 som PMV-kører.
Prinsens Livregiment var i mellemtiden blevet lagt sammen med JDR, og da Danny Johansen kom hjem fra Kosovo, var mødestedet Holstebro ved 4/I JDR. Her fortsatte han som PNINFER, i forskellige stillinger. Kompagniet og han selv blev udsendt til Afghanistan i 2008-2009 Med ISAF 6, hvor Danny var GV2.
Godt hjemme i DK igen, tog han på kursus i blandt andet instruktørvirke – og det blev en eye-opener. Han indså sit behov for en pause fra Forsvaret og tog sin CU på en højskole i nogle måneder. Han beskriver selv oplevelsen, som ”god øvelse i at være civil, omgås civile, snakke civilt og lære lidt om, hvordan civil humor er i forhold til den humor man bruger, som udsendt”.
Herefter søgte han igen ind i Forsvaret, hos 1/II PNINF-kompagniet i Holstebro. Han blev signalmand for kompagnichefen, tog flere kurser i radiovirke, signaltjeneste og lignende. Herefter begyndte han at undervise sit kompagni i radio- og signaltjeneste. I 2012-2013 blev han igen udsendt til Afghanistan med ISAF 14.