”Komplet umulig og urealistisk drøm” blev til virkelighed

Udgivet d. 24. marts 2021 af Velkommen Hjem

Veteran Cathrine Helene Lauritsen elskede sit arbejde i Søværnet, men et ødelagt knæ gjorde hende ude af stand til at levere på det niveau, hun selv ønskede og det endte med at sætte en stopper for karrieren. Det så sort ud, men igennem VELKOMMEN HJEM genfandt hun selvtilliden. Og med hjælp, støtte og fantastisk sparring fra mentor Claus Elsborg, Global HR Business Partner i Falck, har hun fundet sit ståsted rent civilt. Hun er i fuld gang med at udvikle sin karriere… og har fundet en ny vej til at kunne arbejde med International Sikkerhed, Folkeret og International Lov bare på civil grund.

Cathrine havde egentlig forestillet sig en lang karriere i Forsvaret, men hun blev i den grad bremset af en alvorlig knæskade, der krævede flere operationer og gentagne genoptræningsperioder. Og selv om Forsvaret var meget forstående og hjalp hende med et stabsjob i 2. Eskadre Stab – Seatræning og Uddannelse – så kunne hun ikke længere udføre jobbet og udvikle sin karriere i Forsvaret på den måde, hun drømte om. 

– Jeg var jo ”bare en overkonstabel med en knæskade”, så jeg kunne ikke være mere lykkelig, da jeg fik jobbet i Seatræning og Uddannelse (SU). Forsvaret har altid været en arbejdsplads, som motiverede mig og gav mig nogle helt fantastiske og uendelige karrieremuligheder, og derfor var det også en kæmpe mavepuster som blev til en identitetskrise, da jeg i min nye fantastiske stilling i SU begyndte at føle, at de uendelige og fantastiske karrieremuligheder blev erstattet af vægge, jeg konstant løb panden imod. Mit knæ blev ikke bedre, hvilket betød, at jeg hele tiden mødte begrænsninger: I min daglige tjeneste kunne jeg ikke få permanent tilladelse til at sejle igen, og på sergentuddannelsen blev udsigten til at blive udnævnt mere og mere urealistisk, eftersom jeg ikke kunne gennemføre modulet Militær Fysisk Træning. Jeg var kommet ind på Sprogofficersuddannelsen, men det blev også en umulighed med en knæskade. Altså var jeg fanget i min overkonstabel-rang og alle de begrænsninger, det medførte. Dårlig samvittighed og frustration blev en del af min hverdag, da jeg sad i en fantastisk stilling med fantastiske medarbejdere, men ikke kunne finde motivationen til at give mig 100 %, som jeg gerne ville. Jeg følte, at jeg skyldte mit team og Søværnet at give mig 100 % efter alt det, de havde gjort for mig, fortæller Cathrine.

Da Cathrine samtidig fik besked om, at hendes knæ skulle opereres igen, brød hendes (arbejds)verden helt sammen.

– Jeg kunne ikke længere overskue mit arbejde eller min karriere i fremtiden, og tankerne strøg mere og mere i retning af, at min eneste mulighed var at forlade Forsvaret, gå på universitetet og starte forfra – og finde en ny vej til at kunne arbejde med International Sikkerhed, Folkeret og International Lov. MEN HVORDAN?

Jeg kunne ikke klare mig på en SU, og hvordan skulle mit knæ kunne klare at arbejde på en cafe eller lignende som andre studerende? Min kæreste og jeg var ved at købe hus, og vi var i fertilitetsbehandling. I en alder af 32 år ville jeg ikke sætte disse ting på pause i endnu 5-6 år, forklarer Cathrine og fortsætter:  

– Derudover var jeg skrækslagen over at skulle forlade mit netværk i Forsvaret for at skulle indgå i det ukendte civile arbejdsmarked/studieliv. Hvem kunne bruge en person, som specialiserer sig i maritim krigsførelse og anti-ubådskrig? Alle disse tanker blev overvældende og min dårlige samvittighed større og større i takt med, at min motivation i forhold til mit arbejde i Seatræning og Uddannelse blev en daglig kamp. 

KIckoff blev vendepunktet

En tidligere soldaterkollega fortalte Cathrine om VELKOMMEN HJEM; om de værktøjer og det mod, man kan få igennem et forløb i foreningen. 

Cathrine kontaktede derfor foreningen og kom hurtigt med i et intensivt to-dages forløb. 

– Kickoff blev vendepunktet for mig. Samtalerne med karrierevejlederne bekræftede mig, i at jeg godt kunne realisere min karrieredrøm i det civile. Oplægsholderne bekræftede, at det godt kan lade sig gøre at lande på benene, og at vi, veteraner, har noget helt unikt at tilbyde. De andre deltagere fjernede min dårlige samvittighed, for jeg indså, at selv om Forsvaret havde givet mig så uendelig mange muligheder, og mine ledere havde hjulpet mig mere, end jeg kunne drømme om, så skulle jeg ikke have dårlig samvittighed over at acceptere, at min fremtid ikke længere var at finde i Forsvaret. Jeg erkendte, at jeg ikke skyldte Forsvaret min ubegrænsede loyalitet, hvis det ikke længere gav mening, siger Cathrine og tilføjer:

– På vej hjem fra kickoff aftalte jeg med min kæreste, at jeg ville give mig selv 12 måneder indtil studiestart på universitet til at finde et nyt job, som ville passe perfekt med min nye tilværelse som studerende og samtidig give mig økonomisk stabilitet til at kunne fortsætte vores hus- og familiedrømme. I know, det lyder komplet umuligt og urealistisk, fortæller Cathrine.

Det umulige blev muligt

Det skulle vise sig, at med den rette hjælp, så er selv en komplet umulig og urealistisk drøm mulig. For allerede dagen efter kickoff modtog Cathrine en mail fra VELKOMMEN HJEMs erhvervspsykolog Yvonne Duval. Hun havde en kontakt, som Cathrine skulle ringe til. Et par dage efter var Cathrine til jobsamtale og en time efter jobsamtalen havde hun fundet drømmestudiejobbet, som opfyldte alle hendes krav: Et fuldtidsjob som nattevagt på et bosted for voksne udviklingshæmmede, hvilket giver Cathrine den nødvendige plads til studierne. Samtidig er jobbet, ifølge Cathrine, yderst tilfredsstillende.

– Jeg har de sødeste kolleger og beboerne giver de dejligste krammere og grin i løbet af de lange nattevagter. Jeg kunne ikke være gladere for mit arbejde, og de muligheder, som arbejdet giver mig i forhold til min fremtid, siger Cathrine. 

Mentorer er nogle fantastiske mennesker, og min er nok den bedste af dem alle

Som et fast led i et forløb bliver veteranen matchet med en mentor efter faglighed og personlige interesser. Cathrine blev matchet med Claus Elsborg, der er Global HR Business Partner i Falck og desuden en af foreningens dygtige nye mentorer.

– Da jeg mødte min mentor Claus, var jeg ved at forlade Søværnet, og var begyndt at arbejde weekendvagter på bostedet, og pludselig føltes min knæskade ikke som en kæmpe vægt og begrænsning. Mentorer er nogle fantastiske mennesker, og Claus er nok den bedste af dem alle (hvis du spørger mig), siger Cathrine og fortæller om samarbejdet: 

– På trods af, at jeg allerede havde et arbejde, da jeg mødte Claus, betød det ikke, at Claus og jeg ikke havde rigeligt at tage fat i. Første projekt var at beslutte, hvilken uddannelse, der ville passe bedst til min karrieredrøm. Her stillede Claus de helt rigtige spørgsmål, og gav mig de helt rigtige ”lektier”. Derudover formåede han at fokusere min tankestorm og overivrighed på en måde, så jeg fandt frem til den helt rigtige uddannelse. Universitetsansøgningen blev sendt, og min selvindsigt var stærkere end nogensinde før, så nu skulle vi i princippet bare vente på, at det blev september 2021 og dermed studiestart. Men Claus og mit samarbejde stoppede ikke der. For jeg havde jo 8 måneder foran mig, hvor jeg ”kun” havde arbejde hver anden uge, og jeg ville rigtig gerne bruge denne tid på praktik eller frivilligt arbejde, som kunne give mig noget relevant karriereerfaring, og måske kunne jeg endda opbygge et nyt netværk. Her fik jeg igennem kompetencevejledning og hjælp med CV igen lavet en fokuseret liste over, hvilken type organisationer, jeg skulle søge praktik hos for bedst muligt at udbygge min profil. Derudover fik jeg en kontakt fra Claus’ personlige netværk, som kunne hjælpe mig med feedback på mit CV og motiverede ansøgning. Jeg tog springet og sendte ansøgninger ud til universitetspraktik – selv om jeg endnu ikke var optaget på universitetet. I januar vågnede jeg til en mail fra generalsekretæren i Atlantsammenslutnigen, som gerne ville have et zoom-møde med mig senere selvsamme dag. Samtalen gik godt og i dag er jeg i praktik 15 timer om ugen hos Atlantsammenslutningen, hvor jeg allerede nu får masser af hands-on erfaring med Forsvars-, Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Jeg skriver Policy Briefs, artikler, planlægger og hjælper til med Webinars og konferencer, skriver nørdede SoMe opslag, korrekturlæser generalsekretærens arbejde og meget, meget mere. Hvor fantastisk er det ikke? Atlantsammenslutninger er præcis, som jeg drømmer om at arbejde med i fremtiden, siger Cathrine.

Begge parter får noget med hjem fra et mentorskab

Claus Elsborg har valgt arbejdet som mentor i foreningen, fordi han ønsker at dele ud af egne erfaringer og viden omkring karriereudvikling og samtidig bidrage med faglig og personlig udvikling til en mentee. Omvendt ser han også en mulighed for igennem mentoring at få indsigt i andres motivation omkring arbejde og karriere. Og det fik han i høj grad under samarbejdet med Cathrine. 

– Processen med Cathrine har været super og fantastisk. Min indgangsvinkel har først og fremmest været lyttende og spørgende. Herefter har jeg kunnet rådgive og fortælle om mine egne erfaringer for på den måde at udfordre Cathrine: Få hende til at reflektere og se nye vinkler samt lære nyt om og ”oversætte” egne evner og muligheder til den civile verden, fortæller Claus Elsborg og tilføjer: 

– Cathrine har et fantastisk gå på-mod og en stor målrettethed i forbindelse med hendes ønske om at prøve nye kræfter uden for Forsvaret. Cathrine er ligesom de fleste andre med en baggrund i Forsvaret, stærk til at samarbejde og arbejde under pres. Samtidig aha soldater, der har været udstationeret lært noget om andre kulturer. Og så er hun som nre soldater generelt analytisk, resultatorienteret og i stand til at tilpasse sig til nye krav og omstændigheder, fortæller Claus Elsborg.

Står i dag solidt på den anden side af hegnet

For Cathrine har tiden i VELKOMMEN HJEM og samarbejdet med Claus Elsborg forandret meget. Arbejdsmæssigt har hun fundet sit ståsted, hvorfra hun civilt kan udvikle sin karriere. Og samtidig har hun fundet selvtillid i den baggrund og de erfaringer, hun gennem mange år har tilegnet sig i Forsvaret. 

– Jeg kunne ikke være gladere, end jeg er i dag, eller have mere begejstring og motivation for fremtiden og alt den har at tilbyde. Jeg har på sølle 6 måneder lært at genkende alle de fantastiske kompetencer, som Søværnet gav mig, og hvordan jeg udnytter dem bedst muligt i det civile. Men jeg har er også brudt fri af Søværnet og er begyndt at opbygge civil erfaring og netværk. Jeg står solidt på den anden side af hegnet, og det er ikke så skræmmende, som det var for bare 6 måneder siden. Jeg har nu adgang til det bedste af begge verdener, fortæller hun og fortsætter: 

– Udover den direkte mentoring var adgangen til Claus også med til at dulme nerverne og give mod og motivation. At have en mentor, man kan ringe til med selv de små spørgsmål, der ellers tidligere var med til at skræmme en fra at forlade de trygge rammer i Forsvaret, gør, at man tør tage chancer. Og hvis man ikke lykkes, så kan man evaluere hændelsesforløbet til næste møde og lære af sine fejl uden, at det behøver at sende en tilbage på usikker grund. Selv om jeg ikke brugte Claus meget uden for vores personlige møder, har hans tilstedeværelse i min proces været det der i sidste ende gav mig modet til at træde permanent udenfor hegnet, slutter Cathrine Helene Laurtisen. 

Kort forinden deadline på denne artikel blev Cathrine ringet ringet op med endnu et jobtilbud i forbindelse med hendes arbejde i Frivilliggruppen for CPH Pride, hvor hun er med til at rekruttere og organisere de frivillige til CPH Pride. Baggrunden er, at der i år er Copenhagen 2021 World Pride og Euro Games, som skal afvikles i hhv. København og Malmø, og Cathrine er i spil til jobbet som Fagansvarlig for frivilliggruppen. Her på redaktionen krydsede vi fingre for, at Cathrine Landede endnu et spændende job – og det gjorde hun! Stort tillykke til Cathrine herfra.