Havde tabt bolden af syne

Udgivet d. 12. april 2021 af Velkommen Hjem

13 år i Forsvaret indeholdende 3 udsendelser og masser af gode oplevelser, var som fløjet afsted, men pludselig ændrede det sig. For meget tid væk hjemmefra som følge af mange udsendelser og en uddannelse alt for langt væk, fik til sidst veteran Søren Hoe Rasmussen til at stoppe op. Han havde ingen anelse om, hvad han ville arbejde med på civil grund. Men der var hjælp at hente i VELKOMMEN HJEM og hos den dedikerede og erfarne mentor Flemming Schou Breum fra Ørsted, der allerede tidligere har hjulpet tre andre veteraner godt videre i drømmejob. 

– Jeg var kørt fast i systemet, glæden ved mit arbejde var væk, og jeg havde tabt synet af ”bolden”, og kunne ikke finde den igen. Min sidste stilling betød, at jeg havde rigtig mange rejsedage, og rigtig ofte med kort varsel. Men det som gjorde udfaldet var, at jeg efter mange år, hvor jeg gerne ville på oversergentskole, og endelig havde fået en plads, sluttede med, at jeg stoppede på skolen ca. tre uger før endt uddannelse. Baggrunden var den, at jeg havde været udsendt fra september 2017 til februar 2018, og havde ca. 30-40 rejsedage fra februar til maj i 2019. Så da jeg skulle starte på skolen, der ligger i Varde, skulle jeg være væk hjemmefra igen i 4 måneder – og det var jeg på ingen måder klar til. 

Kort sagt jeg var træt og mæt, før jeg skulle starte, og havde tabt fokus, før det var begyndt, fortæller Søren og fortsætter:

– Tiden i Varde var på ingen måder det, jeg havde drømt om, og kort efter sommerferien, var nok nok. 

Jeg kørte bare hjem for at finde mig selv. Dette kunne skolen, og dens værdier, selvfølgelig ikke være med til, og med ca. tre uger igen før endt uddannelse, var det slut med min drøm om at blive oversergent. Det blev så samtidig dødsstødet til, at jeg skulle ikke være i Forsvaret mere. Jeg smed det eneste kort, jeg havde tilbage – nemlig CU, fortæller Søren.

Søren fandt en civil uddannelse tæt på sit hjem, så han ikke skulle hjemmefra igen. Men det var langsomt ved at gå op for ham, at denne uddannelse ikke var noget for ham. Derfor tog han kontakt, da han hørte om VELKOMMEN HJEM igennem en kollega. 

– Min kollega havde være på kickoff og havde haft en rigtig en rigtig god oplevelse, så jeg kontaktede foreningen, og fortalte om min problemstilling: Jeg var i gang med en uddannelse, men det var bestemt ikke den rigtige uddannelse, og jeg følte at jeg stod et sted uden at vide, hvilken retning jeg skulle gå i, fortæller Søren.

Du er ikke alene

Søren kom eftefølgende med i et forløb i foreningen.

– På kickoff havde jeg mulighed for at tale med andre i samme båd. Jeg oplevede inspirerende indlæg fra flere veteraner der fortalte om deres rejse til det civile og hvilken retning de var gået i. Og måske allervigtigst så jeg fik nogen redskaber til at lave et stærkt CV, og jeg blev sat sammen med en mentor, som kunne hjælpe mig på rette spor igen.

”Pay back” for fjerde gang

Det er et fast led i foreningens forløb, at veteranen ofte bliver matchet med en mentor. Søren blev matchet med en af foreningens dedikerede og erfarne mentorer Flemming Schou Breum, der er Director i Wind Power hos Ørsted. Flemming kommer selv med en baggrund fra forsvaret og har allerede hjulpet 3 andre veteraner videre i gode civle job – og han hylder fortsat mentorskabet.

– Jeg ser det lidt som en ’pay back’ til vores dejlige, danske samfund. Jeg har været privilegeret og fundet en god levevej, og jeg vil gerne give mine erfaringer videre, så soldaten får et godt afsæt i det civile liv. Hvert mentorforløb er meget forskelligt, men min vigtigste rolle er at skubbe til soldatens forestilling om, hvad et godt job er. Jeg ser ofte, at der er en vrangforestilling om at visse job/sektorer, er kedelige eller uinteressante. Jeg prøver at få soldaten til at forstå, at jobindhold og jobglæde ofte udspringer af eget engagement og vilje, og branche eller firmaets størrelse er ofte af mindre betydning, siger Flemming Schou Breum og fortsætter:

– De fleste soldater er meget strukturerede og løsningsorienterede mennesker, og det er fantastiske egenskaber. Bagsiden er, at kreativiteten og spontaniteten ofte kommer i baggrunden. Jeg arbejder derfor meget med soldaten for at få disse elementer til at til fremstå tydeligere både i CV og i tale. 

Man skal have hjertet med

Flemming Schou Breum forklarer specifikt om mentorskabet med Søren, at det på et område har været lidt usædvanligt:

– Søren og jeg har i vores samtaler fokuseret på at finde ind til det, som bringer glæde i Sørens liv. Da vi startede forløbet, var Søren i gang med en uddannelse, men det hang ham ud af halsen, og vi havde nogle gode snakke om, hvad det egentligt var, som Søren ville. Det endte med, at Søren sprang fra uddannelsen. Jeg har ellers aldrig før opfordret nogen til at springe fra en uddannelse, men i Sørens tilfælde gav det ikke mening at forfølge noget, som han ikke havde hjertet med i. Nu har Søren fundet et arbejde, som giver mening og som udvikler ham både personligt og fagligt.

Søren oplever også, at han af sin mentor har lært, at man ikke kun skal bruge hovedet, når man vælger sin karrirevej…. hjertet skal også være med. 

– Jeg har virkelig haft nogen gode snakke med Flemming, og har han i den grad hjulpet mig til at forstå, at nogen gange skal man gå med hjertet og ikke med hovedet. Flemming har været en stor hjælp, ikke mindst da jeg skulle have lavet mit CV. Det er blevet så godt, som sådan et kan blive. Endvidere så har vi haft nogen gode snakke, hvor han har hjulpet mig med at se tingene fra flere vinkler, og endelig har han støttet op omkring de tanker og ideer, jeg har haft og er kommet med.

Flemming skal virkeligt havde stor tak for, at han bruger kostbar tid og energi på at hjælpe personer som mig og skubbe dem i den rigtig retning, siger den taknemmelige veteran.

– I denne tid med så mange virksomheder, der ikke modtager gæster og har store restriktioner i forhold til møder og fysisk interaktion, er det endnu mere vigtigt, at vi som mentorer bringer vores netværk i spil. Vi har kontakterne og det gør, at vi kan sætte turbo på den udadvendte kommunikation som mange af vores mentees har det svært ved. Mentor Flemming Schou Breum

– Forskellen for mig før og efter VELKOMMEN HJEM er nok, at det fik mig til at indse, at da jeg blev tilbudt en fast stilling på et bosted for anbragte unge, var der ikke nogen tvivl om, at det skulle prøves … og jeg elsker det. Jeg elsker at arbejde med de unge mennesker og hjælpe dem i en retning, som jeg mener, er den rigtige, snakke med dem i øjenhøjde og høre, hvad de har på hjerte. Jeg er er ikke sikker på, at jeg havde fået taget dette spring, hvis jeg ikke havde været med i VELKOMMEN HJEM, siger Søren og tilføjer: 

– Status er, at jeg er superglad for at arbejde med de unge mennesker på Bostedet, men om dette også er fremtiden, er jeg ikke helt afklaret med endnu. Jeg kunne stadig godt tænke mig at prøve kræfter med unge mennesker på for eksempel en efterskole, hvor jeg kan blive udfordret endnu mere på min faglige viden og kunnen inden for blandt andet idræt. Et sted, hvor medicin og voldsomme op- og nedture ikke er hverdag, men når det så er sagt, er det også disse ting, som gør at jeg elsker at arbejde med de unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet. Kort og godt kører jeg oftest hjem fra arbejde med at smil på læben, og føler, at jeg har givet nogen noget godt i deres liv, hvor der ellers ikke har været så meget, slutter Søren Hoe Rasmussen.