Ud af komfortzonen og ind i kampen om de civile job
Udgivet d. 13. maj 2021 af Velkommen Hjem
Soldater er generelt kendt for at være handlekraftige. Derfor var veteran Jacob Fjældhøj også med på den, da hans mentor skubbede ham ud af hans komfortzone og ind i en aktivt opsøgende proces. Sammen med de små puf, resulterede regelmæssige sparringsmøder og hurtige gode råd fra mentor Finn Bech Andersen i at, Jacob nu er startet i lidt af et drømmejob som Specialist i beredskab og it-beredskab i Energistyrelsen.
Jacob Fjældhøj har netop afsluttet et vellykket forløb i VELKOMMEN HJEM – blandt andet takket være hans mentor, Finn Bech Andersen, der til daglig er CEO i PRECURE. Finn Bech Andersen har haft en 22 år lang karriere i Forsvaret, som han forlod i 2008. Han var med til at stifte virksomheden PRECURE og gennem sit virke som både HR-ansvarlig og chef har han selv oplevet relevansen af de kompetencer, som soldater typisk udvikler i den militære tjeneste. Han har også oplevet efterspørgslen og samtidig de barrierer, der kan være på begge sider. Den erfaring kom Jacob til gode i løbet af tiden hos VELKOMMEN HJEM, da han efter 8 år i Forsvaret og en udsendelse til Afghanistan tidligere havde valgt at skifte sin militære karriere ud med en civil, men uden at lande helt rigtigt.
– VELKOMMEN HJEM har i en høj grad hjulpet mig godt videre. Gennem foreningen og min mentor er jeg blevet bedre til at beskrive mine reelle kompetencer. Jeg har fået konkret sparring i forhold til CV og ansøgninger – og jeg har fået hjælp til synliggørelse på blandt andet på LinkedIn. Jeg har også fået nye og andre perspektiver på, hvordan jeg kunne gribe jobjagten an. Faktisk var det allerede en stor personlig sejr for mig bare at række ud til VELKOMMEN HJEM (nogen, jeg ikke kender) for at bede om hjælp, forklarer Jacob.
Mentor pressede på – og det virkede!
Når en veteran kommer med i et forløb i VELKOMMEN HJEM, bliver veteranen ofte matchet med en relevant mentor. I de følgende måneder støtter, hjælper og rådgiver mentoren sin veteran i jobsøgningen.
– Finn og jeg aftalte med det samme at tage en længere samtale pr. måned og så have korte check-ins hver anden uge for at vende status. Det fungerede virkelig godt, idet vi kunne diskutere løst og fast, og jeg kunne få feedback på aktuelle ansøgninger og mit CV inden fremsendelse og desuden vende jobopslag og leads. Finn pressede mig under disse møder til at komme ud af min komfortzone ved blandt andet ved at spørge ind til, om jeg fik ringet til den ansættende chef eller en relevant HR-partner, der var angivet i stillingsopslagene for at høre nærmere om den pågældende stilling, som jo var en del af planen for at være mere end bare et nummer i bunken af ansøgere, siger Jacob og fortsætter:
– Det var meget motiverende, og vores mødehyppighed gjorde også, at jeg hele tiden havde en kort deadline i forhold til at få lavet ansøgningerne, ringe op og række ud, skabe netværk osv. Jeg kunne ikke komme i tanke om noget mere pinligt, end at tjekke ind til et møde med min mentor, som frivilligt har valgt at bruge sin sparsomme tid på at hjælpe mig, for at fortælle, at jeg ikke havde gjort noget af det, som vi havde aftalt, siger Jacob.
En helt ny dør blev åbnet – til drømmejobbet
Også mentor oplevede, at det virkede godt med de små skub i samarbejdet – og i sidste ende var det, der førte til et job.
– I vores dialog har jeg prøvet at tilbyde ny perspektiver og muligheder, som Jacob kunne prøve at forfølge. Jeg har måske presset lidt på for at komme lidt ud af komfortzonen. Og Jacob har altid været med på det og kastet sig ud i det. Det har været rigtig inspirerende, siger Finn Bech Andersen og tilføjer:
– Jacob fulgte blandt andet op på en jobsamtale, hvorved der blev åbnet en helt ny dør. Døren, som har givet Jacob sit ny job. Nogle gange er det lettere at anbefale andre at gøre noget, end selv at gøre det. Af samarbejdet med Jacob er jeg blevet motiveret til selv at være endnu mere opsøgende i mit arbejde.
Det var netop en af de opringninger, der førte til Jacobs nye job som specialist i Energistyrelsen.
– Det var et skub ud af komfortzonen, opringningen til ansættende chef, som var med til at bane vejen for den stilling, jeg nu er startet i ved Energistyrelsen. Jeg var til samtale på en anden stilling, som jeg desværre ikke fik. Efterfølgende ringede ansættende chef mig op igen for at høre, om jeg ville til samtale på en anden stilling, som hun skulle til at slå op. Så Finns råd og min forpligtigelse til ham, var udslagsgivende for – at jeg nu endelig er landet i den branche, hvor jeg gerne vil arbejde, siger Jacob.
”Soldater er meget forskellige, men en styrke, vi har til fælles, er handlekraft. Mange kan lave analysen og udvikle planerne. Det er vigtigt, men uden handling og resultater skaber planer og ideer ikke meget værdi for virksomheden. Jeg oplever, at vi i Forsvaret har udviklet kompetencen til at sætte handling på ord, gøre det praktisk og skabe effekt – også når beslutningsinformationerne er sparsomme. Selv om jeg aldrig har fundet citatet, så skulle en tidligere Forsvarschef have sagt, at vi har ”løvens vovemod og tvivlens nådegave”. Så ikke hovedet under armen, men handling med empati og velovervejelse”.
Mentor Finn Bech Andersen, PRECUREDerfor forlod Jacob Forsvaret og valgte et forløb i VELKOMMEN HJEM
– Mens jeg gjorde tjeneste i Vordingborg, gennemgik min svigermor et længere cancerforløb. Da hun blev erklæret terminal, flyttede vi hende hjem til os, hvilket gjorde pendlingen til/fra Vordingborg samt udsigten til en kommende udsendelse for stor en mundfuld for min familie – hvorfor jeg besluttede mig for at søge ud fra Forsvaret. Jeg faldt over et spændende jobopslag som flugtede med de erfaringer og kompetencer jeg havde med fra min tid ved Forsvaret og var så heldig at få stillingen. Det, der styrede min proces på pågældende tidspunkt, var primært mit behov for også at kunne være til stede i familien, i en virkelig svær tid, og ikke så meget i forhold til, hvilken type af job, virksomhed og fremtidsperspektiv der lå i det.
– Jeg havde en rigtig spændende og udfordrende tid, men blev efter længere tid også opmærksom på, at jeg havde nogle personlige ambitioner og ønsker, som ikke ville kunne blive indfriet ved at blive der. Det var dog først for alvor, da coronaen effektivt fik lukket for mine fremtidsperspektiver ved virksomheden, at jeg blev tvunget til at reflektere over, hvordan og hvor min fremtidige jobmuligheder skulle findes henne. Men jeg havde svært ved at præcisere, hvad jeg egentlig gerne ville beskæftige mig med, hvad mine interesser var og hvordan jeg kunne kombinere det med min faglighed. For at blive klogere på det begyndte jeg derfor at tage fat i venner og tidligere kollegaer, som jeg vidste havde været i tilsvarende situation. I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på VELKOMMEN HJEM.
Den korte soldaterhistorie om veteran Jacob Fjældhøj
Da han var helt ung, ville Jacob være pilot. I 2008 deltog han derfor i et informationsarrangement ved Flyvevåbnet omhandlende deres officerslinjer og derefter søgte han ind i Forsvaret i 2008. Han valgte ikke at søge ind til Flyvevåbnet på den linje med det samme, fordi han var lidt bekymret for udsigten til tidligt stavnsbånd. I stedet for søgte han Livgarden for at tage trinvis træning og uddannelse frem mod officersniveauet. Under værnepligten fik han mere blod på tanden for infanteri-virket og fortsatte på reaktionsstyrkeuddannelsen fremfor Sergentskolen. Herefter tog Jacob en udsendelse til Afghanistan på ISAF 8. Efter udsendelsen gik han i en stående styrke ved Den kongelige Livgarde og kom videre derfra til Sergentskolen og efterfølgende Officersskolen. Efter Hærens Officersskole startede han som Premierløjtnant ved Trænregimentet i Vordingborg, først som delingsfører for en værnepligtsdeling for efterfølgende at bestride en Næstkommanderende stilling ved samme enhed og derefter som delingsfører for en forsyningsdeling.
