Men det specifikke job, jeg har landet, kom af det netværk, der eksisterer rundt om VELKOMMEN HJEM. En helt essentiel del af opskriften for, at jeg lander den specifikke stilling som Supervisor i CPH-Security handler om, at jeg aktivt rakte ud iblandt nogle af de oplægsholdere og mentorer, jeg havde mødt på det kickoff, der startede hele forløbet.
Jacob Metzlaff Jensen
Tidligere Officer i Forsvaret
– På kickoff havde jeg mulighed for at tale med andre i samme båd. Jeg oplevede inspirerende indlæg fra flere veteraner der fortalte om deres rejse til det civile og hvilken retning de var gået i. Og måske allervigtigst så jeg fik nogen redskaber til at lave et stærkt CV, og jeg blev sat sammen med en mentor, som kunne hjælpe mig på rette spor igen.
Søren Hoe Rasmussen
Tidligere Oversergent i Forsvaret
Det var vanvittigt motiverende at se det engagement, som VELKOMMEN HJEM repræsenterede – der var præcis den passion til stede, som smitter mig så let. Og det gav mig styrken til at starte forfra. Til at få oversat mine militære kompetencer til civile betegnelser og beskrivelser – og derigennem blive afklaret omkring, hvad er det egentlig er, jeg kan og ikke mindst vil
Jakob Thomsen
Tidligere Officer i Forsvaret
– Kickoff blev vendepunktet for mig. Samtalerne med karrierevejlederne bekræftede mig, i at jeg godt kunne realisere min karrieredrøm i det civile. Oplægsholderne bekræftede, at det godt kan lade sig gøre at lande på benene, og at vi, veteraner, har noget helt unikt at tilbyde. De andre deltagere fjernede min dårlige samvittighed, for jeg indså, at selv om Forsvaret havde givet mig så uendelig mange muligheder, og mine ledere havde hjulpet mig mere, end jeg kunne drømme om. så skulle jeg ikke have dårlig samvittighed over at acceptere, at min fremtid ikke længere var at finde i Forsvaret. Jeg erkendte, at jeg ikke skyldte Forsvaret min ubegrænsede loyalitet, hvis det ikke længere gav mening.
Cathrine Helene Lauritsen
Tidligere Overkonstabel i Forsvaret
– VELKOMMEN HJEM har i første omgang bidraget med at få nedbrudt en selvopstillet usynlig mur for, hvad der var muligt for mig. På den ene side med afklaring af, hvor jeg befandt mig, om jeg passede ind på det civile arbejdsmarked. På den anden side om det, jeg gerne ville, som udgangspunkt ville kræve et længere “værnepligts”-forløb i en virksomhed, hvor man langsomt kunne arbejde sig derhen – eller en formel civil uddannelse, der kvalificerede mig. Nedbrydningen af min mur skete i første omgang ved mødet med foreningens leder efterfølgende under kick-off i VELKOMMEN HJEM.
Kim Kermabon
Tidligere Oversergent i Forsvaret
– VELKOMMEN HJEM gjorde mig i langt højere grad bevidst om, hvad jeg gerne søger, finder vigtigt og bliver motiveret af i et job. Samtidig betød VELKOMMEN HJEM, at jeg flyttede fokus fra målet om at få et job – til rent faktisk at koncentrere mig om processen, der ville føre til resultatet, nemlig det at få et job, som jeg er glad for og brænder for i lige så høj grad, som jeg gjorde for at være soldat, slutter Christopher Shaughnessy.
Christopher Shaughnessy
Tidligere konstabel i Forsvaret
Projektet har ikke blot hjulpet deltagerne med at få kortlagt kompetencer og kvalifikationer, som deltagerne allerede kendte til, på en mere overskuelig og spiselig måde, men har også fået deltagernes øjne op for kompetencer udviklet i Forsvaret, de end ikke anede, at de besad.
Matti Weisdorf & Birgitte Refslund Sørensen
Københavns Universitet
Ved at påtage sig en form for bevidst ’militærblindhed’ satte projektlederen fokus på individuelle kompetencer og ønsker og hjalp således deltagerne med at finde den rette kurs med respekt for deres individuelle faglige og personlige bagage. Mange andre samfundsgrupper kunne nyde godt af samme tilgang.
Birgitte Refslund Sørensen
Lektor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet
At deltage i VELKOMMEN HJEM er det bedste der kan ske for en veteran der kigger på stillinger på det civile arbejdsmarked. Jobcentre, projekter i Forsvaret eller noget andet der ligner det, kunne aldrig få de personer i arbejde, som Helene og hendes team er lykkedes med gennem projektet. Med en større støtte fra det private erhvervsliv, vil projektet kunne vokse sig endnu større, og flere veteraner vil kunne komme i arbejde. Det vil i sidste ende gavne det selvsamme erhvervsliv, da soldater har nogle helt unikke kompetencer som ingen kan læse sig til. Læs mere
Michael Burø
12 år som mellemleder med logistik og administration i fokus. 2 udsendelser i bagagen.
Ved siden af rådgivning bliver du også tildelt en virksomhedsmentor. Min mentor var fra Cognizant. Her igennem er der blevet skabt et fantastisk netværk, og muligheder for at komme i kontakt med folk, der gerne vil dig det bedste. Du bliver udfordret, prøvet og ledt i de rigtige retninger. Og ambitionsniveauet er højt. Griber du bolden, så når du også langt. Læs mere
Kevin Sjøgren Lassen
Tidligere ansat i Forsvaret
Via dette projekt har jeg uvurderlig rådgivning, sparring og støtte. Jeg har blandt andet deltaget i et 2-dages seminar med professionelle og dedikerede facilitatorer (headhunter, erhvervspsykolog og personlig rådgiver). Via dette seminar og efterfølgende vedholdende professionel sparring med især Helene Djursø (personlig karriererådgiver) og Rikke Sick Børgesen Hoffmann (erhvervspsykolog), har jeg udviklet et absolut brugbart CV, fået råd til jobansøgninger og forberedelse af jobsamtaler. Læs mere
Steffen Zachariassen
30 års chef- og ledererfaring fra forsvaret. Chef for de samlede styrker i Afghanistan i 2005.
Efter at selv have deltaget i forløbet, nåede jeg mit mål på halvanden måned. Jeg havde forgæves prøvet i to år forinden. Jeg har fået en tro på mine evner, som jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg havde, og den tro har jeg brugt på at klatre yderligere op ad stigen på det private arbejdsmarked. Jeg støtter fortsat op om projektet, fordi jeg tror på at initiativer som dette vil være et kæmpe aktiv i den opgave samfundet har, med at hjælpe vores veteraner. At deltage i VELKOMMEN HJEM er det bedste, der kan ske for en veteran, der kigger på stillinger på det civile arbejdsmarked.
Michael
Forløbet har åbnet mine øjne for, at jeg kan meget mere end jeg egentlig troede. Jeg har hele tiden fået at vide, at jeg skal passe på min hånd og ikke vælge et fysisk erhverv, men nu er jeg i civilt job med fysiske udfordringer – og går efter min mening en utrolig spændende fremtid i møde. Læs mere
Mads Fejrskov
8 år som mellemleder og instruktør med to udsendelser i bagagen