”Veteraner er holdspillere, målrettede og empatiske … og erhvervslivet har hårdt brug for dem”

Udgivet d. 28. februar 2019 af Velkommen Hjem

Mentor Niels-Jørgen Andersen synes generelt, at vi skylder veteranerne at gøre noget for dem, fordi de har taget en for ”holdet” ved at sætte liv og lemmer på spil for at gøre verden mere sikker for os alle. Men samtidig ser han en oplagt win-win situation for veteranerne og erhvervsliv, fordi erhvervslivet mangler kvalificeret arbejdskraft – og det kan veteranerne i høj grad byde på. Læs historien om, hvordan mentoren hjalp soldaterveteran Adam Barkhuus fra en god, lang Forsvarskarriere over i det helt rigtige civile job.

Adam Barkhuus startede som værnepligtig i 2004, blev året efter uddannet sergent og 3 år senere var han på sin første udsendelse til Afghanistan. Herefter fulgte en årrække med forskellige udsendelser til brændpunkter over hele verden. Vel hjemme i Danmark igen tog han uddannelsen som oversergent. Han blev ansat i vejtransport-teamet ved Movement Coordination Centre ved DANILOG (det danske Internationale logistikcenter) på Vordingborg Kaserne. Et godt job, som desværre ikke varede længe nok, fordi DANILOG blev nedlagt.

– Efter nedlæggelsen blev jeg Transport- og Logistik befalingsmand ved 2. Brigade G4, og besluttede mig i 2015 for at begynde på min CU (civil uddannelse) på henholdsvis Erhvervsakademiet, hvor jeg læste til Logistikøkonom og efterfølgende en Bachelor of Science i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, fortæller Adam Barkhuus.

Hensynet til familien blev et farvel til Forsvaret

Man kan undre sig over, hvorfor en dygtig og veluddannet soldat, som Adam Barkhuus, vælger at forlade en verden og en karriere, som han trives godt i. Årsagen var dog heller ikke utilfredshed med jobbet, men i højere grad hensynet til de nærmeste.

– Den primære årsag til, at jeg valgte at forlade Forsvaret, var familiemæssige forhold. Her tænker jeg både på, at jeg ikke længere ville få fravær derhjemmefra i forbindelse med øvelsesvirksomhed, vagter, klargøring til udsendelse etc. Og endnu mere på, at jeg så ikke fremover skal udsendes i op til 6 måneder. Jeg har fået børn og personligt ønsker jeg ikke at udsætte dem for det pres, som påhviler de pårørende, der er hjemme i Danmark, når man er udsendt, forklarer Adam Barkhuus.

Men udover de rent familiemæssige hensyn oplevede Adam Barkhuus også en stigende lyst til at udfordre sig selv på det personlige plan på flere områder:

For det første havde jeg lyst til at prøve at forlade en ”institution”, som jeg havde været en del af siden 2004, og faktisk havde utrolige oplevelser samt et yderst positivt forhold til. Dernæst handlede det om, at jeg ønskede at afprøve de kvalifikationer i praksis, som jeg havde fået gennem mine økonomisk orienterede uddannelser. Og sidst men ikke mindst ønskede jeg at prøve den civile verdens måde at arbejde på og se om jeg kunne drage nytte af de militære færdigheder og kvalifikationer, som jeg er blevet fodret med siden min værnepligt, fortæller Adam Barkhuus.

Søgte hjælp til at formulere færdigheder

Soldaterveteraner, der starter i et forløb hos VELKOMMEN HJEM har ofte først løbet panden mod en mur af ikke interesserede arbejdsgivere på det civile arbejdsmarked. Men Adam Barkhuus var ikke nået så langt, da han opsøgte foreningen og startede i et forløb.

Inden jeg startede i VELKOMMEN HJEM, havde jeg ikke skrevet en eneste ansøgning – mest af alt fordi, jeg var i gang med mit uddannelsesforløb. Men jeg var på det sidste år og kunne godt se, at jeg skulle til aktivt at søge job fremadrettet. Samtidig ønskede jeg at kunne flette de militære kvalifikationer ind i mine civile uddannelsesmæssige kvalifikationer, men jeg havde ikke viden om, hvorledes jeg skulle formulere det, siger veteranen, der havde hørt godt om foreningen gennem flere forskellige soldaterkammerater.

Adam Barkhuus fortæller, at selve forløbet gav ham en rigtig god ide om, hvilke muligheder han havde for at finde et civilt job. Derudover fik han et godt indblik i, hvordan hans militære færdigheder kunne benyttes i den civile verden, samt hvordan han kunne formulere disse på et sprog, som den civile verden kunne forstå. Udover dette fremhæver Adam Barkhuus især tre ting i forløbet som helt unikke:

VELKOMMEN HJEM har bidraget med det gode forløb, hvor man kan få omskrevet store dele af sine militære kvalifikationer til et sprog, som den civile verden kan forstå. Dernæst har min mentor bidraget med et civilt netværk, som jeg på ingen måde ville have haft tilgang til, hvis jeg stod på egne ben. Og sidst, men ikke mindst, har der været utrolig god sparring mellem min mentor og jeg. Her tænker jeg primært på, hvilken retning jeg skulle vælge inden for den civile sektor samt hvilke stillinger, jeg ville kunne sigte efter. Vejledningen i forbindelse med valg af karriere vej har gjort en stor del i forhold til, hvilke muligheder, der skulle siges nej til og hvilke der skulle forfølges, fortæller Adam Barkhuus.

What’s not to like!

Som alle soldaterveteraner, der gennemgår et forløb i VELKOMMEN HJEM, blev også Adam matchet med en mentor, hvis fornemste opgave er at hjælpe veteranen videre i netop det civile job, der er rigtigt for ham. Mentoren var Niels-Jørgen Andersen, der er partner i et ledende revisions- og rådgivningsfirma.

– Adam og jeg klikkede fra start af og havde samme syn på, hvordan det skulle forløbe: Adam har drevet forløbet, jeg har sparret med ham, og han har været utrolig modtagelig for input, men har samtidig haft sine egne holdninger…. Og så fik han jo job første gang han var ude og snakke med en virksomhed. What’s not to like!, spørger Niels-Jørgen Andersen retorisk.

Konservativ tilgang til ansættelser

Niels-Jørgen Andersen opfatter Adam Barkhuus som meget struktureret, meget målrettet og samtidig som et menneske med en god forståelse og fornemmelse for, hvordan han selv og de beslutninger, som han eventuelt må tage, kan påvirke andre mennesker.

– Den form for balance mellem målrettethed og empati har jeg set hos de fleste af de veteraner, jeg har arbejdet med. Det er i høj grad noget som Adam og de øvrige veteraner kan bruge i erhvervslivet – og som adskiller dem fra mange, som ikke har været i Forsvaret. Derudover er Adam en udpræget holdspiller, og de bliver mere og mere efterspurgte mange steder i det private erhvervsliv på bekostning af individualister, forklarer Niels-Jørgen Andersen. Han tilføjer, at han er noget overrasket over, hvor svært det kan være for veteraner at trænge igennem i det private erhvervsliv:

Igennem mit mentorskab er jeg blevet opmærksom på, hvor konservativt vi stadig ansætter i erhvervslivet, hvilket gør det svært for veteranerne at komme igennem til bare en førstesamtale og fortælle, hvad de kan og præsentere sig selv. De ryger simpelthen ud i første sorteringen, fordi de har en ”forkert” profil og ofte ikke samme uddannelse, som det man sædvanligt ser efter hos jobansøgerne. 

Det er ifølge Niels-Jørgen Andersen ærgerligt, også fordi de fleste veteraner har erfaring med at arbejde i internationale og multikulturelle miljøer både i forhold til lokalbefolkningerne i de områder, hvor de er udsendt, og i forhold til alliancepartnere. Det er færdigheder, som mentoren mener, at erhvervslivet har brug for.

I en åben økonomi, som den danske, bliver både store og små virksomheder i stigende grad mere og mere både multikulturelle og internationalt orienterede, og det er veteranerne klædt på til at klare sig godt i, mener Niels-Jørgen Andersen.

Det endte godt med et godt job

Ifølge Niels-Jørgen Andersen er udgangspunktet for de fleste veteraner, at de typisk er startet i Forsvaret umiddelbart efter endt skolegang, og herefter har været i Forsvaret 10-25 år, når man som mentor møder dem.

Det betyder, at veteranernes indsigt i, hvordan erhvervsvirksomheder virker, naturligvis er temmelig begrænset. Deres personlige netværk er i høj grad også bygget op omkring andre personer fra Forsvaret, forklarer han.

VELKOMMEN HJEM kan helt konkret hjælpe med oplysning og netværk. Hjælpen resulterede i, at Adam Barkhuus fik arbejde hos DSV Danmark i finansafdelingen. Veteranen mener selv, at sparringen fra mentor har været afgørende.

Forholdet til min mentor, Niels-Jørgen Andersen er utrolig godt. Der har hele tiden været en fælles forståelse for, hvad målet er og samtidig en ærlighed, som man ikke finder mange steder.
Niels-Jørgen Andersen har en ekstraordinær indsigt i, hvordan de forskellige virksomheder driver deres forretning. Og løber han ind i en branche, han ikke kender, så kender han en person, som har et yderst indgående kendskab til denne. Derfor har min mentor haft en utrolig mulighed for at vejlede mig i den rigtige retning, både i forhold til min personlige udvikling samt i forhold til at definere den arbejdsmæssige retning for mig, fortæller Adam Barkhuus, og tilføjer:

Han har fra dag et, virket interesseret i min udvikling og har ikke været bleg for at presse på – på de rigtige tidspunkter. Samtidig er Niels-Jørgen Andersen meget vellidt af alle de personer, som jeg har talt med, og dette er helt sikkert også en faktor som gør sig gældende i forhold til de gode ”kaffemøder”, som han har stillet til rådighed for mig.

I det hele tage stillede min mentor hele sit netværk til rådighed uden, for mit vidende, nogen form for gevinst – andet end den, at han ønsker at hjælpe, hvor han kan.
Det siger det hele, at selv om jeg har fået job og er kommet videre, så ringer vi stadig sammen, slutter Adam Barkhuus.