Krøllede janteloven sammen og fik job

Udgivet d. 13. juni 2019 af Velkommen Hjem

Vi skal ikke lave om på os selv for at passe ind i det private erhvervsliv. Vi skal få “dem” til at se, hvad vi kan, og hvad vi som militærfolk har at byde ind med. Sådan siger Amalie Allan, kaptajn og soldaterveteran. Efter mødet med VELKOMMEN HJEM tør hun sælge sig på sine resultater. Samtidig er hun blevet mere autentisk og troværdig i beskrivelsen af sig selv, hvilket har resulteret i, at hun den 1. august starter job i Ørsted som projektleder.

Da Amalie Allan besluttede at forlade Forsvaret, tog hun kontakt til VELKOMMEN HJEM på anbefaling af en kollega.

– Velkommen Hjem har kunnet rumme min usikkerhed om, hvorvidt jeg var ”god nok” på den anden side af hegnet. På de to-dages kick-off, jeg deltog i, tog vi janteloven og krøllede den sammen. Her blev jeg bevidst om, hvor meget det betyder at skrive resultater på sit CV, så kommende arbejdsgivere kan se, at du kan levere. Og samtidig blev jeg bevidst om, hvor mange resultater jeg rent faktisk kunne skrive på. I Forsvaret er det gruppen, delingen, kompagniet etc. først og derefter personen. I det civile handler det om at sælge individet og fortælle virksomhederne, hvorfor det er dig, de skal ansætte. Det tog mig et stykke tid at lære, fortæller Amalie Allan.

Altid officer i hjertet

Amalie Allan valgte at forlade Forsvaret, fordi hun var nået til en skillevej. Valget stod mellem den helt store militære karriere eller en ny karriere i det civile. Hun valgte Forsvaret fra – at flere årsager.

– En af årsagerne er så simpel som geografi og ønsket om at arbejde tættere på mit hjem. En anden årsag har været tidspunktet. Den næste ”naturlige” stilling for mig i Forsvaret, efter min periode som chef, ville formentlig blive en sagsbehandlerstilling. Når jeg har tænkt på mig selv i denne type af stilling, så er min motivation forsvundet. Det, sammenholdt med min alder og dermed muligheden for at ”have nok år” til at skabe en civil karriere, gjorde, at det var nu springet skulle tages. Et eller andet sted har jeg altid vidst, at jeg ville prøve det civile af. Det store spørgsmål var bare hvornår. Jeg er blevet voksen i Forsvaret og vil altid være officer i hjertet. Uagtet om jeg arbejder i Forsvaret eller ej, fortæller Amalie Allan.

Du er anderledes – brug det!

I forbindelse med sit forløb i VELKOMMEN HJEM, talte Amalie Allan med Henrik Aagaard fra foreningen. Samtalen ændrede hendes indstilling til det at spille med på forventningerne og dogmerne i erhvervslivet.

– Han sagde til mig: Amalie, lad være med at prøv at passe ind. For det gør du ikke. Din baggrund er anderledes og det er det, som gør dig interessant. Fremhæv det og brug det som en styrke, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg oplevede da også, at min jobsøgning først rykkede, da jeg stoppede med at forsøge at oversætte militærsprog til “corporate” sprog og i stedet begyndte at sætte ord på mine erfaringer. Helt almindeligt forståelige ord. Vi skal ikke lave om på os selv for at passe ind i det private erhvervsliv. Vi skal få “dem” til at se hvad vi kan, og hvad vi som officerer har at byde ind med.

Før havde Amalie Allan gået til jobmøderne i et nyindkøbt jakkesæt, og hun gjorde en dyd ud af at klæde sig ensfarvet og neutralt på, fordi hun havde en ide om, at hun på den måde passede bedre ind på det civile jobmarked.

– På et tidspunkt gik det op for mig, at det jo også var uniformen, jeg gerne ville ligge på hylden og lade meget mere af personen Amalie skinne igennem. Så jeg mødte op til kaffemøde hos Mærsk med hul i mine bukser og iført en meget rød skjorte. Det syntes de ikke mindre om mig af. Dette ville jeg nok ikke have gjort, hvis VELKOMMEN HJEM ikke havde hjulpet mig med at blive mere bevidst om, hvad jeg kan og hvem jer er, forklarer hun.

Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?

Spørgsmålene om hvad man kan og ikke mindst, hvem man er, er helt centrale i den sparring og rådgivning, som soldaterveteraner får i VELKOMMEN HJEM – blandt andet via den mentorordning, som alle deltagere får glæde af. Her blev Amalie matchet med sin mentor Kristian Lysgaard, som er Head of Global Internal Communication i LEO Pharma.

– Min mentor har støttet mig gennem hele processen og hjulpet mig til at sætte ord på hvad jeg gerne vil, og hvad jeg bestemt ikke vil. Vi startede helt enkelt vores samarbejde med, at jeg skulle beskrive, hvad der giver mig energi og hvorfor. Denne refleksion gav nogle gode input til, hvem er jeg, hvad kan jeg, hvad vil jeg – talen, som hele tiden er blevet gjort skarpere og skarpere. Min elevatortale er på den måde blevet meget mere autentisk og troværdig efter mit mentorforløb, fortæller Amalie Allan og tilføjer:

– Kristian har hele tiden været med på sidelinjen, lært mig at ”sparke” døre ind og aflevere elevatortalen uden at tøve. Derudover har vi sparret meget om ledelse og om konkrete problemstillinger vi begge har stået i på hvert vores job. Disse samtaler, har været med til at fjerne min uvished om tingenes tilstand på den anden side. Jeg har indset, at det, vi laver, når det handler om mennesker, stort set er det samme, bare sagt og formidlet på en anden måde og i en anden kultur. Denne viden gav mig ro og fjernede min usikkerhed på, om jeg havde nok at byde ind med på det civile arbejdsmarked, fortæller Amalie Allan.

Holdt op med at søge job

Amalie Allan havde tidligere søgt et par jobs hist og her, men var ikke kommet til samtale på nogen af dem. Hun og hendes mentor besluttede derfor, at hun skulle stoppe med at søge job og læse jobopslag.

– I stedet begynde jeg at gå til kaffemøder og for at få en indsigt i, hvilke typer af job, der ville være mulige for mig at få, samt hvilke stillinger, der gav mig ”blod-på-tanden”. Jeg har altid været drevet af udfordringer og af at kunne se et potentiale og muligheder der, hvor jeg er. Derfor blev det hurtigt klart for mig, at denne informationsindhentning og rekognoscerings-fase var den eneste måde, hvorpå jeg kunne blive endnu mere bevidst om, hvad jeg ville. Via Kristians netværk fik jeg aftalt de første par kaffemøder og derefter gik det stærkt, fortæller Amalie Allan.

Vigtigt at være sig selv

Amalie Allan havde tidligere den opfattelse, at hendes evner som officer – for eksempel det at udstikke en retning, tage beslutninger på spinkelt grundlag, turde stå forrest og være leder i selv de mest kaotiske situationer – var en selvfølge og noget som alle mennesker kan og gør. Det ændrede VELKOMMEN HJEM hendes syn på.

– Forløbet åbnede mine øjne for, at det er nogle unikke kompetencer, som vi har lært fra bunden i Forsvaret, og som man ikke lærer i det civile. Og netop derfor er vi eftertragtede. Jeg er gået fra at tage mine kompetencer og erfaring for givet til at sætte de rigtige ord på og dermed gøre dem værdiskabende, siger hun og forklarer:

– Når du er udsendt, er du på som leder 24/7 og ikke bare fra kl. 8-16 hver dag. Du kan derfor ikke ”gemme” dig bag en facade eller en rolle, for folk regner dig ud, hvis man prøver at være noget andet. Jeg har altid været god til at stå ved den, jeg er og lade min personlighed skinne igennem mit professionelle jeg, og det er jeg blevet endnu bedre til og mere bevidst om efter min udsendelse. Mange tror, at du skal være distanceret som leder for at gøre det godt og ikke lade dine medarbejdere se dine dårlige sider, for så vil de ikke respektere dine beslutninger. Jeg tror, at man som leder skal være nærværende og turde vise sine svagere sider. Det er det, der gør dig relaterbar, autentisk og troværdig. Og det er netop vigtigheden af disse tre ting, som jeg fik med mig hjem efter min udsendelse. Det, og så en masse faglige og professionelle oplevelser og erfaringer.

Jobbet skal være et match fra begge sider

Udover at få afklaret, hvad Amalie Allan selv havde at tilbyde det civile erhvervsliv, blev hun også klogere på, hvilke typer af virksomheder hun ville arbejde for.

– For i takt med at jeg satte ord på mine egne værdier og kompetencer, så begyndte jeg også at stille spørgsmål til de virksomheder, jeg besøgte. Hvilken kultur har virksomheden? Hvordan belønner de resultater; er det den samlede team-effort, der belønnes eller er det en bonus ordning baseret på enkeltpersoner? Svaret på disse spørgsmål og et par andre grundlæggende værdier blev vigtige for mig i min søgen efter den rigtige virksomhed og det rigtige job, da det jo skal være et match fra begge parters side af, siger Amalie Allan.

Ørsted turde satse på det ukendte

På spørgsmålet om, hvilken forskel det har gjort for Amalie Allan at være en del af VELKOMMEN HJEM svarer hun kort:

– Jeg starter som projektleder i Ørsted den 1.august og skal prøve kræfter med en hidtil ukendt branche, nemlig vindmøller og energi – og tilføjer:

– Der er masser af kandidater til jobbene derude. Jeg er resultatet af de mennesker, der har uddannet mig, de medarbejdere og chefer, jeg har haft samt de mange uforudsigelige og udfordrende situationer, jeg har stået i undervejs. Og det er den erfaring, som det private erhvervsliv får. Men det kræver, at de tør tage chancen og satse på det ukendte. Det turde Ørsted, og jeg glæder mig meget til at starte som projektleder hos dem.