Bucket-listen er krydset af, kandidatgraden i hus … men hvad kan jeg egentlig?

Udgivet d. 12. august 2021 af Velkommen Hjem

Glæden, spændingen og lysten var forsvundet, så selv om det var en svær beslutning, valgte veteran Christian Ørding Olsen at forlade Forsvaret efter 12 år, 2 udsendelser og ikke mindst 3 år som helikopternavigatør. I første omgang tog han en civil uddannelse, men derefter meldte alle spørgsmålene sig. For hvordan forklarer man sine militære kompetencer, så det giver mening for en civil arbejdsgiver? Og kan de kompetencer overhovedet bruges til noget? Med hjælp fra VELKOMMEN HJEM og mentor Klaus Rytz gik det op for Christian, hvor værdifuld hans tid i Forsvaret har været i forhold til det civile arbejdsmarked. Og i juli tiltrådte Christian en stilling på den Britiske Ambassade i København, hvor han nu arbejder med forsvarssamarbejdet mellem DK og UK. 

– Jeg forlod Forsvaret, da jeg følte, at jeg havde opnået alt det (og formentligt mere til), som jeg ville. Jeg startede i Forsvaret med drømmen om at komme til at flyve helikopter, hvilket jeg endte med at gøre i tre år som helikopternavigatør. Herefter føltes det som “full circle”, og jeg havde ikke mere på min “bucket list”, forklarer Christian og uddyber: 

– Min udsendelse til Irak havde skabt en interesse for Mellemøsten og de politiske, sociale og økonomiske udfordringer, som regionen oplever. Jeg overvejede derfor kort, om sprogofficer var noget for mig, men følte at tiden var inde til at opleve noget andet end det militære system. Jeg var som sådan ikke desillusioneret i forhold til Forsvaret eller min egen rolle i det. Men glæden, spændingen og lysten var forsvundet, og det var bare blevet noget, jeg gjorde per automatik. Jeg følte ikke, at jeg kom hjem med ny energi eller lærte noget mere. 

Det er ikke dig, der er noget galt med …. Det er mig!

Årene i Forsvaret er for langt de fleste veteraner en fantastisk tid med høj læringskurve, stærkt sammenhold og en stor portion loyalitet. Derfor er det også for mange veteraner svært at tage springet til det civile, også selv om der er mange gode argumenter for det. For Christian var valget om at stoppe rent logisk helt ligetil, men personligt var det en meget svær beslutning. 

– Jeg vidste, at det var det rigtige for mig og min fremtid, men min loyalitetsfølelse overfor Forsvaret gjorde, at jeg nærmest følte skam ved at sige det til min chef og kollegaer. Det føltes som at sige kæreste-klichéen “det er ikke dig, det er mig”! Det tog mig derfor noget tid at finde modet til det, siger Christian. 

Men en ting er at træffe det store valg. Noget helt andet er så efterfølgende at finde ud af, hvad for en karrierevej man skal gå – og om der overhovedet er brug for det, man har lært som soldat.

– Under mit kandidatstudie kiggede jeg ofte på mine medstuderende og tænkte “hold kæft jeg er gammel i forhold til dem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne hamle op med deres ungdom.”. Jeg fik tit en følelse af, at jeg var dårligere stillet end dem, fordi jeg havde brugt så mange år i Forsvaret – for hvad havde jeg egentligt lært andet end militære færdigheder? Jeg kunne ikke beskrive, hvad mine kurser og uddannelser kunne bruges til på den anden side af hegnet og slet ikke, hvordan mine kompetencer kunne overføres til den civile verden. Det hjalp ikke, at mine venner og bekendte ofte nævnte, at min baggrund og uddannelser betød, at jeg var en spændende kandidat og nok skulle være eftertragtet. Det var bare ikke den oplevelse, jeg havde – og det bekræftede min teori om, at min tid i Forsvaret havde været professionelt spild af tid, selv om jeg var vokset personligt, fortæller Christian, og tilføjer:

– På trods af, at jeg næsten var færdig med min kandidat i International Sikkerhed og Folkeret på SDU og havde en ret klar forestilling om, hvad jeg ville lave efterfølgende, følte jeg stadig, at min tid i Forsvaret var uafsluttet. Og på en måde gjorde dette, at jeg ikke kunne tage det næste skridt. For hvad kunne jeg egentligt tage med fra min tid i Forsvaret, og hvordan kunne jeg sætte ord på mine kompetencer til potentielle arbejdsgivere? 

Så pludselig egne kompetencer i nyt perspektiv

En af Christians venner og tidligere kollega i Forsvaret anbefalede ham at søge hjælp og rådgivning hos VELKOMMEN HJEM. Christian tog kontakt til foreningen og startede kort tid efter i et forløb. Et forløb starter med to dages kickoff, som ofte giver stof til eftertanke og ny selvtillid hos veteranerne, således også hos Christian.

– VELKOMMEN HJEM hjalp med mig at sætte ord på mine kompetencer og vise hvordan de var overførebare til den civile verden. Tillige viste vores fælles samtaler og oplæg, at meget af det, vi som soldater gør per automatik (organisering, samarbejde, kommunikation mm.) er noget mange virksomheder efterlyser. Oplæggene, øvelserne, samtalerne med andre deltagere og med eksperterne var med til at skabe en masse tankevirksomhed hos mig omkring min fremtidige udvikling og karriere. Samtidig bidrog det til at gøre det mere klart for mig, hvad det var jeg egentligt gerne ville, og hvordan vejen dertil kunne gøres mere klar for mig, fortæller Christian.  

Mentor med dyb respekt og stort engagement

Alle veteraner i et forløb i VELKOMMEN HJEM får ofte tilknyttet en af foreningens dygtige og engagerede mentorer, som de efterfølgende seks måneder skal guide, hjælpe og støtte veteranen i transitionen. Christian blev således matchet godt op med Klaus Rytz, der til daglig er partner i KPMG og en travl mand. Når han har valgt at bruge en del af sin tid på også at være mentor, så er det både for at give igen.

– Jeg har valgt at engagere mig som mentor, fordi jeg, med afsæt i den dybeste respekt i hvad de har ydet for Danmark og os, har et ønske om at hjælpe veteranerne videre i karrieren. Min erfaring som mentor indtil videre er samtidig at have mødt nogle super inspirerende personer, siger Klaus Rytz.

Bød på nye perspektiver, ideer og netværk

Mentorskabet førte til, at Christian for en måned siden tiltrådte en stilling på den Britiske Ambassade i København, hvor han skal arbejde med forsvarssamarbejde mellem DK og UK – til stor glæde for mentor, der dog hurtigt giver fortjenstmedaljen videre.

– Jeg føler på ingen måde, at jeg skal tage æren for, at Christian har fået et job uden for Forsvaret. Det er fuldt ud hans egen fortjeneste. Min oplevelse har været en række gode møder, hvor vi i fælleskab har fået talt forskellige problemstillinger og udfordringer igennem, og her har jeg så haft mulighed for at bidrage med mine perspektiver, ideer og åbne mit netværk. Forløbet med Christian har for mig været supergodt – og jeg har oplevet en åbenhed i at få testet nogle ting af, som Christian måske ikke havde prøvet før. Og ikke mindst så har jeg nu en fantastisk person som en del af mit netværk, fortæller Klaus Rytz. 

Glæden over samarbejdet er i den grad gengældt af Christian, der på bagkant af et samarbejde, der tilsyneladende også vil række ind i fremtiden, kun har gode ord og ros til Klaus Rytz. 

– Jeg har et rigtig godt forhold til Klaus. Vi blev hurtigt enige om et fælles sæt ”spilleregler”, og hvad det var jeg søgte hjælp til. Klaus’ støttende, åbne og ærlige facon passer mig godt, og vi fik hurtigt opbygget en god relation. Forløbet med Klaus skabte grobund for en masse faglig og personlig tankevirksomhed og selvindsigt og afklaring omkring min fremtid. Klaus var, og er stadig, altid villig til at hjælpe, hvad enten der er brug for gennemlæsning af CV og ansøgning eller at skabe kontakt til folk i hans netværk, slutter Christian.