Kæmpede sig tilbage efter vejsidebombe, og fortsætter nu kampen med at hjælpe andre veteraner videre 

Udgivet d. 22. februar 2025 af Velkommen Hjem

At få en veteran på arbejdspladsen er altid en gevinst. Det oplever VELKOMMEN HJEM lige nu eget terræn, hvor veteran Thomas Skioldfeldt lige nu er praktikant.

Thomas startede som 25-årig sin værnepligt i Forsvaret og fortsatte derefter en karriere i Forsvaret. Men 19. august 2010 ændrede hans liv sig for altid. Under en mission i Helmand-provinsen i Afghanistan blev hans køretøj ramt af en vejsidebombe. Han overlevede, men ryggen var brækket, og karrieren sluttede brat … men ikke kampen. For hvad skulle han nu? Hans identitet var tæt knyttet til militæret, og han følte sig pludselig uden retning. Læs Thomas’ stærke historie her, om en veteran, der nu hjælper andre veteraner. 

– Min militære karriere begyndte, da jeg fyldte ca. 18 år og meldte mig ind i Hjemmeværnet. Her fik jeg mine første erfaringer med både øvelser og operativ tjeneste i ind- og udland. Efter nogle år, rig på oplevelser, besluttede jeg mig for at tage skridtet videre. Som 25-årig startede jeg min værnepligt, og efter endt tjeneste blev jeg udsendt med Hjemmeværnet som en del af den første bevogtningsenhed. Efter udsendelsen var jeg ikke i tvivl – jeg ville have en karriere i Hæren. 

Derfor meldte jeg mig til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) for at fortsætte min militære rejse.

Vejsidebomben i Helmand

– Den 19. august 2010 ændrede mit liv sig for altid. Under en mission i Helmand-provinsen, Afghanistan, blev mit køretøj ramt af en vejsidebombe. Eksplosionen sendte mig flyvende. Jeg mærkede grus slå mod mit ansigt, en voldsom smerte i ryggen – og et øjeblik troede jeg, at jeg var død. Men jeg overlevede. Ryggen var brækket, og jeg blev sendt hjem. Min militære karriere sluttede brat, men ikke min kamp.

At finde fodfæste efter Forsvaret

– Da jeg stod uden for Forsvaret, stod jeg også, at jeg stod over for en ny udfordring: Hvad nu? Min identitet var tæt knyttet til militæret, og jeg følte mig pludselig uden retning. Jeg havde ikke mange muligheder i det civile liv, men én ting vidste jeg – jeg ville videre.

Jeg tog enkeltfag, bestod mine eksaminer inden for ledelse og startede som selvstændig. For at markere afslutningen på mit militære kapitel fik jeg en tatovering. Den symboliserer ikke kun det, jeg har været igennem, men også starten på noget nyt.

VELKOMMEN HJEM – at give tilbage

– Efter en periode med stresssygemelding kontaktede jeg VELKOMMEN HJEM. Jeg vidste, at jeg ville arbejde med noget, der gav mening, og hvis jeg fik muligheden, ville jeg hjælpe så mange veteraner som muligt.

Den hjælp, jeg fik fra Forsvaret, var afgørende. Den gjorde forskellen på, om jeg skulle opgive eller kæmpe videre. Det var en svær balancegang at finde fodfæste igen… for det at forlade Forsvaret er ikke bare at skifte job – det er at miste en del af sin identitet. For os soldater er Forsvaret ikke bare en arbejdsplads – det er en livsstil.

Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre vejen lettere for andre veteraner, så de ikke behøver at kæmpe den samme svære kamp alene.