Plus esse, quam simultatur …

Udgivet d. 9. juni 2021 af Velkommen Hjem

Jægerkorpsets latinske motto betyder på dansk ”mere at være, end at synes”. Det refererer blandt andet til, at Jægerkorpset sjældent praler med deres bedrifter og evner. Det er præcis det motto, som veteran Kim Kermabon synes, kendetegner hans fantastiske mentor i VELKOMMEN HJEM, Kenneth Ohlendorff. 

Som COO i ejendomsselskabet Kereby fandt Kenneth Ohlendorff alligevel tid til at hjælpe Kim med at finde det helt rigtige job ved at stille de svære spørgsmål, give sparring på de vigtige tidspunker og i det hele taget støtte og hjælpe med netværk. Som Kim selv kort og godt beskriver det:  Jeg fik en tro på, at det, jeg gerne ville, måske ikke var så umuligt alligevel. Jeg endte med at lande et job med personaleledelse, som var mit mål, i en myndighed i Københavns kommune.

Ung, lettere rodløs og uden klare karrieremål meldte Kim sig under fanerne i Forsvaret, for hvad skulle han ellers skulle bruge sin tid på. Han blev hurtigt konstabel og udsendt til Irak. Da han kom hjem igen, gennemførte han Sergentskolen som en af de 10 bedste. Det blev en øjenåbner for Kim. Her var noget, som han ikke alene kunne finde ud af – han var faktisk ligefrem rigtig god til det. Der fulgte en årrække med flere udsendelser, mere opstigning i graderne plus ikke mindst den ene officielle anerkendelse efter den anden. Han fik blandt andet korpsets Fortjenstpokal, Gardehusarregiments æresskjold, Forsvarets medalje for fremragende tjeneste, Brigadier General Patrick’s mønt med flere. Men drømmen om også at stifte familie, var ikke umiddelbart forenelig med livet i Forsvaret for Kim. 

– Da konen begyndte at tale om at stifte familie, kunne jeg godt se, at min tid i Forsvaret var ved at rinde ud. Jeg varslede min CU og i samme ombæring blev jeg tilbudt stillingen som sektionsfører for finskytterne. Den sidste store beslutning i Forsvaret for mig blev derfor, at jeg afviste tilbuddet. Jeg havde fået tjekket min “bucket-list” af. Jeg havde været udstationeret under ekstreme forhold på nogle af de hårdeste missioner, som danske soldater har været en del af. Jeg havde været gruppefører og ført soldater helt ind i fjendeland. Jeg havde været delingsfører og besluttede på baggrund af analyse og doktrin, at soldaterne skulle gå helt ind i fjendeland. Jeg havde omsat overordnet strategi til handling på jorden, og jeg har især udviklet mig som menneske både privat og professionelt, forklarer Kim.

En vanvittig identitetskrise blev synliggjort

Kim forlod derfor Forsvaret og gik selv i gang med at afprøve forskellige civile job – dog uden den store glæde og med en fornemmelse af, at han ikke var landet de rigtige steder rent civilt. 

– Jeg hørte om VELKOMMEN HJEM ca. 2 år efter, at jeg var gået civil og havde trådt lidt vande i et ikke-tilfredsstillende job. Jeg giver det et skud, kan jeg huske, at jeg tænkte. Heldigvis stod foreningen klar med åbne arme og så det potentiale, igennem min historie, som jeg måske selv lidt havde parkeret et mørkt sted. En vanvittig identitetskrise, som jeg ikke selv var klar over, at jeg befandt mig midt i, blev synliggjort, fortæller han.

Kim kom med i et forløb i foreningen, startende med et to-dages intensivt kickoff.  

– Jeg blev “modnet” igennem VELKOMMEN HJEM til at turde gå efter det, jeg nød at lave, men i særdeleshed også efter der, hvor mine kompetencer lå. Mødet med headhunteren i foreningen satte specielt tankerne i gang. Kim, hvad fanden laver du? Du har så mange kompetencer og erfaringer inden for det felt, du gerne vil arbejde med – alligevel sidder du og laver noget, hvor du kun får bragt 2 % af dem i spil? fortæller Kim og fortsætter:

– VELKOMMEN HJEM har i første omgang bidraget med at få nedbrudt en selvopstillet usynlig mur for, hvad der var muligt for mig. På den ene side med afklaring af, hvor jeg befandt mig, om jeg passede ind på det civile arbejdsmarked. På den anden side om det, jeg gerne ville, som udgangspunkt ville kræve et længere “værnepligts”-forløb i en virksomhed, hvor man langsomt kunne arbejde sig derhen – eller en formel civil uddannelse, der kvalificerede mig. Nedbrydningen af min mur skete i første omgang ved mødet med foreningens leder, efterfølgende under kick-off i VELKOMMEN HJEM. 

Sort snak bliver oversat 

Oversættelse af de militære kompetencer og forståelse af det sprog, man bruger i erhvervslivet, er blandt andet noget af det, som mange veteraner i forløb i foreningen, oplever som værende afgørende vigtigt i forhold til deres jobsøgning. Det gjorde Kim også. 

– Som rigtig mange veteraner oplever, når de kommer med i et forløb, fik jeg i den grad reflekteret over min egen bagage. Tidligere har begreber som “stakeholder management”, “KPI’er” og lignende været sort snak for mig – men det skulle dog vise sig, at det var blandt nogle af de ting, jeg havde arbejdet en hel del med. Det fik afmystificeret den lingo, de civile virksomheder arbejder med. Set i bakspejlet giver det jo god mening – der er heller ikke mange civile der ved, hvad en ROC-DRILL, FALKUSE, 5-punktsbefaling etc. er, forklarer Kim.

Soldater er loyale, disciplinerede, har høj moral og stærke samarbejdsevner

De fleste veteraner i forløb i VELKOMMEN HJEM bliver matchet med en af foreningens dedikerede mentorer. Kim blev matchet med Kenneth Ohlendorff, COO i ejendomsselskabet Kereby. For ham giver mentorrollen også positivt tilbage.

– For mig har det at engagere sig i VELKOMMEN HJEM handlet om flere ting. Selvfølgelig vil vi alle gerne hjælpe med at få en soldat videre i sin karriere – specielt set i lyset af, hvad de har ydet for alle os andre. Men for mig har det gået begge veje. Jeg har oplevet at blive enormt inspireret af de veteraner, som jeg har arbejdet med. Jeg har set mennesker, som har så meget at give. Mennesker med kvaliteter, som enhver virksomhed efterspørger. Alle soldater er lige så forskellige som alle os andre. Men visse træk er dog meget gennemgående. En høj grad af loyalitet, en stor disciplin, en stærk samarbejdsvilje og ikke mindst en ordentlighed og moral, som enhver virksomhed har brug for. Men alligevel har de så svært ved at finde den helt rigtige plads og ikke mindst svært ved at ”oversætte” deres kompetencer til det civile erhvervslivs behov. Det, der også er gennemgående for soldater er, at den selvtillid og tro på egne evner, som uniformen giver, den skal fremelskes, når uniformen ikke er der længere.  Det, at kunne være med til at finde og udvikle deres stemme, har været meget givende for mig, siger Kenneth Ohlendorff. 

En mentor, der kan flytte bjerge 

Det har også tydeligvis været givende for Kim at have en mentor som Kenneth Ohlendorff, der ikke alene kom tæt på, men som også kom ned på jorden i forhold til den ellers høje piedestal, som veteranen havde placeret ham oppe på. 

– Kenneth er for mig den ultimative mentor. For at skabe en referenceramme, som de fleste i forsvaret kender; “PLUS ESSE, QUAM SIMULTATUR”.  Det er vores Jægerkorps motto, og jeg synes det passer ind i den person, jeg oplever Kenneth som, siger Kim og fortæller om sit første møde med sin mentor:

– Jeg blev taget imod i virksomheden af en smilende mand, som tydeligvis ikke tager sig selv alt for højtideligt – ment i den absolut mest positive forstand. Manden tilbød en kaffe eller en Faxe Kondi (free, naturligvis). Jeg har stadig ikke har sluppet min kaffe-afhængighed, men Kenneth snuppede en dåse af danskernes foretrukne læskedrik og vi satte os ind på hans kontor. Og her fik Kenneth hurtigt skudt alle mine fordomme ned omkring, hvordan en boss i det civile er. Kenneth var åben, imødekommende og lyttende – han var sjov og brugte en retorik, der var så lige til – så alt, der blev sagt – også blev forstået og vice versa. En øjenåbner – når man tidligere kun har læst om disse personer i Børsens ledelsessektion, siger Kim, og tilføjer:

– Og ikke nok med en fantastisk indledende snak – Kenneth havde sågar forberedt mere eller mindre hele virksomheden på, at jeg kom, hvilket jeg fik syn for, da han præsenterede mig for alle – lige fra CEO til studentermedhjælperen – og alle var interesseret og smilende. Vi fik holdt en håndfuld møder, hvor ellers corona fik gjort sit til at ødelægge et flow i vores mentor/mentee-ordning. Men gennem samtaler med både Kenneth og Kenneths medarbejdere fik jeg en tro på, at det, jeg gerne ville – måske ikke var så umuligt alligevel. Jeg endte med at lande et job med personaleledelse, som var mit mål, i en myndighed i Københavns Kommune. Når jeg måske senere skal lave transformationen til det private arbejdsmarked – så er en chef som Kenneth øverst på ønskelisten. For selv om det var en relativt kort proces – så fik Kenneth gjort massivt indtryk hos mig, som jeg er sikker på, vil følge mig i de jobeventyr, jeg står overfor i fremtiden – og hvem ved? Måske mødes vi igen? Og måske som kollegaer? Det ville jeg i hvert fald ikke have noget imod. Jeg vil invitere manden på kaffe – eller Faxe Kondi. For selv om jeg har landet et job, så har Kenneth plantet nogle frø hos mig, som jeg vil dyrke og forhåbentligt høste i fremtiden. Netværk er en ting, men en person som Kenneth kan få dig til at flytte bjerge bare igennem en simpel dialog og ved, at han skaber perspektiv, slutter Kim.

Og det er da slet ikke usandsynligt, at de mødes igen en dag, for egentlig havde Kenneth Ohlendorff sine egne planer med Kim: 

– Kim har jo nogle kvaliteter, som jeg egentlig mente, at vi kunne have brug for her i virksomheden, hvilket betød, at vi havde aftalt et praktikforløb. Desværre viste det sig, at Kim var lidt hurtigere end først antaget, så der var nogle, der var klogere end mig og snuppede ham lige for næsen af mig. Jeg kunne ikke være gladere på Kims vegne, slutter Kenneth Ohlendorff med et smil.