”Det var mere skræmmende uden for hegnet end at skulle i kamp i fjendeland”

Udgivet d. 2. maj 2019 af Velkommen Hjem

Overfor fjenden ved jeg helt præcist, hvad der forventes af mig, og jeg agerer ud fra, hvad min træning til hudløshed har lært mig. Men uden for hegnet havde jeg ingen indsigt i, hvordan jeg skulle agere”, forklarer Karin Jønsson, der tog springet over i det civile erhvervsliv med hjælp fra VELKOMMEN HJEM.

Det kræver sin kvinde at vælge en velfungerende karriere fra for i stedet at prøve kræfter med noget helt ukendt. Men Karin Jønsson turde miste fodfæstet for en stund – og valgte at forlade Forsvaret efter 10 gode år.

– Det var et spørgsmål om en række ting, der akkumuleret over en årrække, fik mig til at sige fra. Jeg ville gerne ud og lære noget nyt og have mig en uddannelse, for selv efter 10 år i Forsvaret var jeg stadig ufaglært. Jeg gik derfor i gang med min CU – og tog en Bachelor i Business Management. På de 3,5 år jeg studerede, blev jeg også gift, mor og husejer, mens jeg skrev en bachelor i B2B markerting. Jeg valgte herefter at sige op i Forsvaret. Det var det kapitel i mit arbejdsliv, nu skulle jeg videre, fortæller hun og fortsætter:

Jeg har altid sagt, at den dag jeg fik børn, var det slut. Jeg har dyb respekt for dem, der kan tage ud i en periode, men det var og er jeg godt klar over, ikke kommer til at ske med mig. Det er ikke altid det nemmeste at få privatlivet til at hænge sammen med et liv i uniform. Baglandet var ikke lige så begejstret længere, for jeg missede efterhånden et par mærkedage, og min ægtefælle var ikke længere hooked på mine opringninger om overarbejde eller ”hjemkomst-om-et-par-dage”. Man havde altid en ”go-bag” pakket med tøj og grej til en uges tid, da det til tider blev nogle meget lange dage. Forsvaret havde også forandret sig, siden jeg startede, og så var jeg virkelig ved at være træt af, at jeg kun kunne måles på, hvor hurtigt jeg kunne løbe 2.400 meter. Jeg har to operationer i det venstre knæ og en arbejdsskade efter forhindringsbane i den venstre ankel, så jeg kunne ikke længere følge med de unge, og jeg ville også gerne kunne gå, når jeg blev 40-50 år.


Selvfølgelig er der brug for dig

Karin Jønsson tog kontakt til VELKOMMEN HJEM, da hun var midt i sine studier. Her blev hun anbefalet at gøre sine studier færdigt først, fordi et forløb i foreningen primært sigter mod at få veteranen i arbejde.

– Efter samtalen med Helene Djursø i VELKOMMEN HJEM var jeg fuld af optimisme. Helene har en evne til at få os veteraner til at forstå, at selvfølgelig er der plads til os på det civile arbejdsmarked. Og at man faktisk ligefrem er en eftertragtet vare. Modsat på studiet, hvor jeg fik den opfattelse, at medmindre jeg fik topkarakterer, ville jeg ikke have nogen chancer for at komme ud på den anden side med kun en bachelor, fortæller Karin Jønsson.

En soldat tænker ”vi”

Efter endt uddannelse kontaktede Karin Jønsson igen foreningen og kort efter kom hun med i et forløb, hvor hun fra start blev bevidst om mange af de store og små forskelle på militær og civil.

– Kick-off var intenst. To dage med workshops, hvor man skal arbejde med sig selv i et forum, af kompetente mennesker, man ikke kender. Man bliver bedt om at sætte ord på, hvem man er, hvad ens værdier er, og hvor man gerne vil hen. Alt sammen noget jeg ikke lige kunne finde ud af at sætte ord på, for jeg har jo altid bare gjort mit arbejde efter bedste evne og altid sammen med andre. På spørgsmålet om “Hvad er du god til?” lagde jeg mærke til, at vi veteraner samstemmende sagde: “VI er gode til…”, forklarer Karin Jønsson.

Kender fjenden, men ikke erhvervslivet

For Karin Jønsson blev mødet med foreningen starten på en læringsproces udi ukendt terræn.

– I VELKOMMEN HJEM fik jeg en indgangsvinkel til den fremmede, civile verden uden for det ”beskyttede værksted”, som Forsvaret er. I Forsvaret bliver man trænet i at agere ud fra alle tænkelige scenarier. Jeg siger stadig, at det er mere skræmmende for mig uden for hegnet, end at skulle i kamp nede i fjendeland. For over for fjenden, ved jeg helt præcist, hvad der forventes af mig, og jeg agerer udfra, hvad min træning til hudløshed har lært mig. Men uden for hegnet har jeg ingen indsigt i, hvordan jeg skal agere, fortæller hun, og forklarer samtidig, at VELKOMMEN HJEM giver deltagerne værktøjerne til at finde frem til, hvad de hver især er gode til.

– Jeg voksede i hvert fald et par centimeter efter kick-off, og gik derfra med rank ryg og en stærk tro på, at jeg ikke skulle gå ledig længe. Jeg er dybt taknemmelig for alle de virksomheder og de folk, der stiller op for at give mig som veteran de bedste forudsætninger for at finde et arbejde i det civile erhvervsliv. 

Karin Jønsson, veteran

Mentor var ikke berøringsangst

Som alle veteraner, der starter i forløb, fik også Karin Jønsson en mentor som hjælp, støtte, opmuntring og sparring igennem jobsøgningsprocessen. Karin Jønsson blev matchet op med mentor Gitte Primdal, der til daglig arbejder som Marketing Director for Grundfos North West Europe.

– Jeg skal da gerne indrømme, det var noget frygtindgydende at skulle til den første samtale med Gitte. Ikke så meget på grund af virksomhedens navn, men mere fordi, det jo ikke var hvem som helst, der ville bruge sin sparsomme tid på lille mig. Gitte er en travl kvinde, men jeg har på intet tidspunkt følt eller haft fornemmelsen af, at der ikke var tid til mig. Hun har taget sig tiden til at svare på mine mails, og på de 2 måneder vores forløb varede, mødtes vi 3 gange.
Hun er lige på og hård, og kalder en skovl for en skovl, så efter vores første møde, fik jeg lige et reality check. Hun satte tingene på en spids og spurgte, om det nu også var marketing, jeg ville arbejde med, fordi mit CV ellers mere ”skreg” logistik. Også her havde hun en evne til at stille de rigtige spørgsmål, siger Karin Jønsson.

Udfordrede jobdrømmen

Den gode sparringspartner har som regel ikke berøringsangst – og heller ikke Gitte Primdal, der som noget af det første, udfordrede de jobdrømme, som Karin Jønsson havde fra start. 

– Da jeg mødte Karin første gang, havde hun lige afsluttet sin bachelor i marketing og hun havde en drøm om at få et job inden for marketing. Konkurrencen om marketing-jobs er utrolig hård i dag, og der stilles store krav til især de digitale kompetencer…, som man ikke får så mange af, når man læser.

Så hvis Karin skulle have et godt job til en ordentlig løn (hendes alder og familie- situation taget i betragtning) snakkede vi om, at der var andre jobtyper, der matchede hendes kompetencer meget bedre og, hvor det også var min overbevisning, at hun endda ville være overlegen. Min agenda var bestemt ikke at slå hendes drøm ihjel. Jeg var til gengæld meget optaget af, at hun skulle få en succesoplevelse. Mit primære fokus var også, at det er vigtigere at få foden ind på arbejdsmarkedet, få nogle erfaringer og få fodfæste. Det betyder jo ikke, at dit første job er endestationen – det er blot en begyndelse. Herfra er det jo op til Karin, hvilken vej, hun vil bevæge sig – og det er nemmere. Det er langt sværere at vælge vej, hvis du står udenfor arbejdsmarkedet, forklarer Gitte Primdal.

Udfordringen blev grebet af Karin Jønsson, der oplevede den som relevant og en stor hjælp:

– Gitte har en evne til at guide og vejlede, der grunder i, at hun jo selv har søgt diverse jobs i hendes karriere, men samtidig har hun også læst talrige ansøgninger igennem til ansættelser i eget regi. Hun siger lige ud, hvad der er godt og mindre godt, og kommer med brugbare råd til ændringer, der giver god respons. Mit CV for nuværende ser i hver fald ikke ud som version 0, og mine ansøgninger blev pænt gode til sidst. Jeg føler mig utrolig heldig, at Gitte sagde ja til at være min mentor, fortæller Karin Jønsson.  

Gitte Primdal, mentor

Af hjertet tak

Samarbedet bar frugt, og der gik ikke mere end 2 måneder, så havde Karin Jønsson et job på hånden.  

– Gitte fik mig til at bruge min marketing lærdom og lave opslag til sociale medier. Og det gav omgående pote. En i mit netværk på LinkedIn havde fundet andet arbejde, og ledte med lys og lygte efter en afløser. Det førte til, at jeg siden 1. april har kunnet kalde mig salgskoordinator ved Kemp & Lauritzen, Brand og Sikring i Kolding. Det hele er faldet på plads. Der er styr på baglandet, vi er på sikker grund økonomisk, og jeg har fået noget at rive i. Jobbet er meget det samme, som jeg har lavet tidligere i min karriere og alligevel en hel masse nyt. Jeg bruger min strukturerede og systematiske tilgang til opgaver og udnytter hermed kompetencer, som Forsvaret har givet mig. Opgaverne indeholder meget koordinering tværfagligt, så det minder utroligt meget om at være med på internationale og nationale operationer og øvelser.  Jeg gik ledig i 2 måneder, og at det ikke blev til mere, skyldes helt klart VELKOMMEN HJEM og Gitte fra Grundfos. Så af hjertet tak…, siger Karin Jønsson.

For Gitte Primdal har forløbet som mentor for Karin Jønsson også været en positiv oplevelse.

– Det bedste har været den glæde, det er at se et menneske folde sig ud på denne måde og være deltager eller tilskuer til et andet menneskes succes og optur. Det giver en masse god energi. Jeg var næsten lige så begejstret som Karin, da hun landede sit job. Og tillykke til Kemp & Lauritzen – de har fået en fantastisk salgskoordinator, supplerer Gitte Primdal.

Soldater leverer – og altid til tiden

I VELKOMMEN HJEM er alle enige om, at soldaterveteraner har en masse at tilbyde civile erhvervsliv. Gitte Primdal er helt enig:

– Det er mit indtryk, at en militær baggrund giver en utrolig struktureret måde at arbejde på. Der er ikke nogen projekter, der udføres for sjov eller fordi en projektleder har en eller flere KPI’er. Projekterne afvikles, fordi de er kritiske og overholdelse af deadlines kan potentielt betyde, at de redder liv. Så jeg tror, at det civile liv vil opleve soldaterveteranerne som nogle troværdige, loyale og yderst resultatorienterede mennesker, der LEVERER til aftalt deadline – no matter what!, slutter Gitte Primdal.