Det kan godt være, at jeg løber hovedet mod en mur, men det er jo ikke sikkert, at det er muren, der holder.

Udgivet d. 30. maj 2021 af Velkommen Hjem

HR-direktør i Haldor Topsøe, Peter Kirkegaard har netop afsluttet endnu et intenst og udbytterigt forløb som mentor i VELKOMMEN HJEM – denne gang med veteran Lotte G. Mathiesen. Han er imponeret over hendes vilje og styrke, også når hun møder modstand. Det er hans personlige erfaring, ”at de arbejdsgivere, der tør ansætte kandidater med militære kompetencer, får så meget mere, end de havde turdet håbe på. Stor passion, målrettet fokus på løsninger … What’s not to like?”  Mentorskabet har resulteret i, at Lotte G. Mathiesen lige om lidt starter i et ønskejob som HR-manager ved Aalborg Portland.

Lotte G. Mathiesens karriere i Forsvaret startede for knap 23 år siden. Igennem årerne har hun løbende uddannet sig – først til Løjtnant, så Premierløjtnant, derefter Kaptajn og til slut Major af rang. Da hun i 2018 blev udsendt, begyndte overvejelserne om at forlade Forsvaret.

– Det har ikke været en nem beslutning, fordi jeg har viet så mange år af mit liv til Forsvaret og faktisk troede, at det var her, jeg altid skulle være. Derfor har det også været en beslutning, der har været længe undervejs. Gennem de sidste 3-4 år har jeg haft en fornemmelse af, at jeg ikke anvendte mine kompetencer rigtigt. Særligt efter min hjemkomst fra mission fik jeg en følelse af, at jeg ikke kunne få lov at udfolde mine talenter og se et større formål med mit arbejde. Jeg oplevede, at Forsvarets formål var svært at genfinde i den hjemlige dagligdag og andet synes, at fylde. Det var som om, der manglede noget. Jeg kunne bare ikke sætte ord på, forklarer Lotte.

Skal? Skal ikke?

Lotte havde hørt om til VELKOMMEN HJEM, men i første omgang valgte hun selv at prøve at finde et civilt job. 

– Der gik faktisk over et år, hvor jeg selv søgte forskellige jobs. Jeg kom ret langt på egen hånd og fik ret hurtigt tilbudt et job, som jeg dog endte med at sige nej tak til. Det mindede simpelthen for meget om det, jeg kom fra. Samtidig blev jeg faktisk kortvarigt i tvivl, om jeg alligevel var klar til at forlade Forsvaret. Da jeg blev sikker på min beslutning, tog jeg kontakt til Helene Djursø, der er leder af VELKOMMEN HJEM.

Lotte kom med i et forløb i foreningen og formålet med forløbene er at hjælpe veteranerne til en afklaring, til opbygning af netværk og ofte videre i et civilt job eller en uddannelse. Et forløb starter altid med et kickoff, hvor veteraner møder hinanden, mentorer, relevante erhvervsfolk og foreningens medarbejdere.  

 – Jeg havde fra starten besluttet at holde mit ønske om at forlade Forsvaret for mig selv. Jeg var derfor udfordret af at skulle møde andre fra Forsvaret til det kickoff. Det gik dog hurtigt over, da jeg hurtigt kunne mærke, at alle var i samme båd, siger Lotte.

Starstruck mentee 

Alle veteraner i forløb i VELKOMMEN HJEM bliver matchet med en af foreningens dedikerede mentorer efter faglighed og personlige interesser. Lotte blev matchet med Peter Kirkegaard, HR-direktør i Haldor Topsøe, og det match har veteranen været mere end godt tilfreds med. 

– Mine mange samtaler med Peter, et hav af personlighedstest og virkelig mange kaffemøder har givet mig et stort indblik i mig selv, hjulpet mig med at skærpe mine interesserer og fungeret som forklaringskraft i forhold til, hvilke værdier, som var afgørende for mig i mit nye job. Havde jeg ikke haft Peter som mentor, havde jeg måske nok fundet mig et job, men det havde ikke været et job, som er valgt med hjertet og ud fra de områder, hvor mine talenter er størst. Peter har om noget lært mig at stå i min faglighed og ikke være bange for, at jeg ikke ligner alle de andre, siger hun og forklarer videre:

– Mit forhold til Peter har fra første dag været helt fantastisk. Vi havde en enorm god kontakt fra starten. Jeg var faktisk meget ydmyg over for muligheden for at få en mentor og samtidig lidt startruck, da jeg skulle møde på Peters kontor for første gang. Peter sidder trods alt som HR-chef i en stor international virksomhed. Det er måske lidt typisk for en soldat, men jeg havde det lidt som om, at jeg skulle op at fortælle Forsvarschefen om mine karriereønsker. Men Peter var super-god til at få vores samtaler til, at føles som det mest naturlige i hele verden. 

Hvad vil du så gerne?

For Lotte var det fra starten vigtigt ikke at søge væk fra Forsvaret, men hen imod noget. Det store spørgsmål var bare til hvad? 

– Jeg har egentlig aldrig rigtig inderst inde tænkt over, hvad mine talenter var, og hvad jeg gerne ville beskæftige mig med på den lange bane. Når jeg kigger tilbage, så har det ene job bare taget det andet. Jeg har måske været lidt for loyal over for systemet og gjort det, jeg troede, der blev forventet af mig, i stedet for at mærke efter hvad jeg egentlig ville. Jeg tror faktisk, at jeg har troet, at jeg tog aktive valg. Men set i bagklogskabens klare lys, så har mine valg nok været lidt sløret af den militære kontekst. Derfor var det et rigtig svært spørgsmål, da Peter på vores første seance spørger: Hvad vil du så gerne? Det var faktisk et super svært spørgsmål. Særligt, da vi også skulle tale om, hvilke forventninger jeg havde til den virksomhed, jeg gerne vil arbejde i. Jeg var ikke overrasket over, at spørgsmålet var svært. Det var helt nyt for mig nu at have muligheden for at vælge noget til i form af, hvad JEG og ikke andre ville, siger hun – og fortæller videre om forløbet:

– I hele forløbet har vi haft faste aftaler om møder; enten fysisk eller på Teams. Undervejs har Peter givet feedback på mine ansøgninger og hjulpet mig med at forberede samtaler. Ofte med meget kort varsel. Jeg har aldrig oplevet, at Peter ikke var klar, når jeg kaldte. Han har altid været klar med virkelig irriterende spørgsmål (på den gode måde), som skærpede min indsats. I hele forløbet har Peter været enormt god til at læse mig og vide, hvornår han skulle bruge guleroden eller pisken. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kom langt med at have ondt af mig selv.

Hele forløbet har føltes som den vildeste rutsjebanetur. Og det er ret vildt, for jeg kunne aldrig drømme om at sætte mig ind i en rutsjebane. Peter var god til hele tiden at presse mig lidt længere, end jeg ville have gjort på egen hånd. Peter lærte mig hurtigt at bruge metaforer, billeder og citater til at forklare mine kompetencer. Det for mig har været meget værdifuldt. Der er stor forklaringskraft i det, og i dag er det helt naturligt for mig; uanset om det er som leder, eller til at forklare mine egne kompetencer eller talenter. 

Kaffemøder frem for ansøgninger

I starten af forløbet søgte Lotte primært stillinger via jobopslag på Jobindex, LinkedIn og lignende. Hendes succesrate på samtaler var stadig ret høj, men hun blev også ret hurtig god til at blive nr. 2, som hun selv udtrykker det. Afslagene bundede næsten altid i manglende kommerciel erfaring. 

– På et tidspunkt følte jeg et enormt pres, idet jeg nærmest har haft to fuldtidsjob; mit reelle arbejde og mit arbejde med at søge job. Jeg følte, at jeg svigtede på alle områder, særligt min familie, fordi jeg var så optaget af at finde det nye job.

Peter og jeg blev derfor enige om, at jeg måtte skifte strategi. Jeg skar betragteligt ned på antallet af ansøgninger og begyndte at interessere mig for kaffemøder. Jeg var ikke særligt begejstret for det i starten, idet jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad mit udbytte skulle være. De første kaffemøder var møntet på specifikke jobs, hvorfor de derfor var meget fokuserede mod noget, jeg havde låst på. Da det ikke rigtig førte mig videre, måtte vi igen ændre strategi. Formålet med kaffemøderne blev nu at blive introduceret til forskellige virksomheder, brancher og jobtyper. I dag er jeg meget begejstret for kaffemøder og synes helt, at der kan gå sport i at møde spændende mennesker. Jeg har mødt så mange spændende mennesker, som – uden forventning om noget retur – har givet mig så meget inspiration. Det har helt klart haft en afgørende indflydelse på at vise mig ”min vej”, fortæller Lotte. 

Modige arbejdsgivere belønnes

Peter Kirkegaard har tidligere været mentor i VELKOMMEN HJEM og har haft nogle rigtig gode oplevelser i rollen. Han føler, at han har mødt nogle helt specielle personer, som har haft et ekstraordinært stort engagement og i dén grad har haft noget at have det i. Han fremhæver blandt andet veteranernes evne til at sætte mål og være vedholdende, indtil målet er nået. Det gælder både i jobsøgningsprocessen, men også efterfølgende på civile arbejdsmarked. Det kan være en besværlig proces at søge nyt job, og netop derfor er vedholdenheden helt afgørende ifølge Peter Kirkegaard. 

– Det er ikke min opfattelse, at udfordringen med at søge job i den civile verden er mangel på relevante kompetencer blandt kandidater med en militær baggrund. Tværtimod. Jeg har nu flere gange oplevet, at de militære kompetencer er både stærke og relevante. Udfordringen er primært, at der ikke er så mange private arbejdsgivere, der har kendskab til det. Ofte kan der være en ubevidst tendens til at ansætte nogle, der minder om dem, der havde jobbet tidligere. Heldigvis er der også nogle arbejdsgivere, der tør prøve noget nyt og ansætte medarbejdere som ikke har erfaring fra den private sektor. Hvis man har det mod, så får man til gengæld kandidater, der har så meget andet med i rygsækken og der venter en stor belønning til de arbejdsgivere, der tør. Det er min personlige erfaring, at de arbejdsgivere, der tør ansætte kandidater med militære kompetencer, får så meget mere, end de havde turde håbe på. Stærke lederkompetencer, stor passion, målrettet fokus på løsninger …. What’s not to like?

Lod sig ikke stoppe 

Lotte er Peter Kirkegaards anden mentee, og hun har i den grad bekræftet hans positive opfattelse af veteraner. 

– En af mange ting, jeg kan fremhæve ved Lotte er hendes ukuelige gå-på-mod og evne til at komme igen. Hvis vi har stået overfor en mur af forhindringer, så har jeg mistænkt hende for at tænke: ”Det kan godt være, at jeg risikerer at løbe hovedet mod muren, men det er jo ikke sikkert, at det er muren, der holder”, fortæller Peter Kirkegaard og fortsætter:  

– Jobsøgningsprocessen er jo lidt som en bjergbestigning. Fra starten satte vi et ambitiøst mål om at skulle bestige de højeste bjerge. Det er jo trods alt dér, hvor udsigten er bedst. Rejsen begyndte, da målet var låst og øjnene fast fokuseret på toppen. Som alle bjergbestigere ved, så er den bedste vej ikke altid den lige vej. Vi har undervejs besøgt forskellige base-camps og hver eneste gang har vi lært noget, som vi kunne bruge i den videre færd. Det har været både interessant, sjovt, lærerig og en gang imellem har vi også stået overfor en udfordring eller to, som skulle passeres. Det har bare gjort, at det var så meget desto mere tilfredsstillende at nå målet. Og nu er Lotte nået toppen på bjerget. Hun er lykkes med jobsøgningen i den grad og det er blevet tid til at sætte nye mål … og denne gang bliver det ”rigtige” bjerge i det sydfranske. For én gangs skyld har Lotte dog ikke fået lov til at bestemme, men jeg kan afsløre, at hun skal bestige La Roque-Esclapon i Provence. Til fods. 

Privilegeret og taknemmelig 

Lotte oplever selv, at hendes største udfordring i forløbet har været, at hun sjældent gør noget halvt – kombineret med, at hun samtidig er meget utålmodig. 

– Jeg er altid (over)forberedt, uanset hvad jeg skal præstere. I starten havde jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig skulle præstere. Det lyder måske lidt underligt, men hver gang jeg skulle til samtale, følte jeg lidt, at jeg skulle ind til en eksamen uden helt at vide, hvilket fag jeg skulle op i. Det tog faktisk lang tid og kom sådan snigende. I ugen, hvor jeg skulle underskrive kontrakt, stod jeg faktisk med flere jobtilbud på hånden. Peters kommentar var: ”Se, nu har du fundet ud af, hvad du skal…”. 

Hele situationen med, at jeg nu i over et halvt år havde jagtet et job uden held, var nu vendt til, at det var mig, der havde et valg. Det var overvældende. Peter tacklede det superprofessionelt. Jeg føler mig så privilegeret og taknemlig over at få Peter ind i mit liv, og vi skal helt klart holde kontakten, slutter Lotte G. Mathiesen.

Privat