Jeg bliver i Forsvaret!  Nu er det et valg, men det var ikke det eneste alternativ. 

Udgivet d. 29. august 2025 af Velkommen Hjem

Hvilket niveau skal man søge ind på i erhvervslivet? Og hvordan præsenterer man sig selv og sine kompetencer på en måde, som giver mening for en civil arbejdsplads? Der var flere spørgsmål, end der var svar for veteran Martin Horn Hansen, da han efter 19 år i Forsvaret og 2 udsendelser valgte at afprøve sine muligheder på civil grund. I et forløb i VELKOMMEN HJEM fik han støtte og sparring fra mentor Kim Staunstrup, Sektionsdirektør i Aarsleff Rail A/S. Mentoren er selv veteran med en længere baggrund i Forsvaret, og desuden egne erfaringer med udfordringerne ved en transition. For ham betyder det meget at kunne støtte andre veteraner i deres overgang til det civile liv – og dermed at være den person, han selv kunne have haft brug for at sparre med dengang, han selv forlod Forsvaret. Her kan du læse historien om, hvordan en veteran, der ikke fik hjælp for 25 år siden, nu har hjulpet en anden veteran med at lande godt … ikke i erhvervslivet, men et nyt sted i Forsvaret. 

Veteran Martin Horn Hansen manglede hjælp til at få sat ord på, hvad han kunne, ligesom han havde brug for hjælp til dels at starte et netværk og dels at få en idé om på hvilket niveau, det ville være realistisk at søge ind. Især det sidste gav anledning til bekymringer.

– Det sværeste for mig i forbindelse med at skulle forlade Forsvaret var, om jeg overhovedet kunne få foden i døren til erhvervslivet og få muligheden for at vise, hvad jeg kan, uden at skulle starte ved samlebåndet eller ude i kassen. 

Mentor med egne erfaringer i ensomheden i overgangen

Martin opsøgte VELKOMMEN HJEM og kom med i et forløb, der starter med to dages kickoff, hvorefter Martin introduceredes for mentor Kim Staunstrup, der selv har oplevet følelsen af at stå i overgangen mellem militær og civil uden at få hjælp til udfordringerne. 

– Den primære årsag til, at jeg har meldt mig som mentor i VELKOMMEN HJEM, stammer fra min egen oplevelse, som ligger en del år tilbage efterhånden, hvor jeg, som hjemvendt soldat efter udsendelse i EX-Jugoslavien, skulle finde mine egne civile ben at stå på igen, fortæller Kim Staunstrup og fortsætter:

– Meget har ændret sig i håndteringen af veteraner siden slut 90´erne, men for mig står oplevelsen af at komme med militære oplevelser, som ikke var direkte konverterbare til det civile, stadig tydeligt i hukommelsen, og dermed også den følelse af ensomhed, som følger med – samt det forvirrende i, at man nu ikke længere er en del af et stort fællesskab. Derfor betyder det meget for mig at kunne støtte andre veteraner i deres overgang – og dermed at være den person, jeg selv kunne have haft brug for at spare med dengang.

Hvordan bringer man hverdagskompetencerne i spil?

Under sparringen oplevede Kim Staunstrup, at hans mentee mest havde brug for at sparre med  en, der har kendskab til det civile erhvervsliv og som kunne veje kompetencer fra Forsvaret og give dem retning på civil grund.

– Martin havde især brug for at få en bedre forståelse af, hvordan hans ”hverdagskompetencer” kunne oversættes til noget, der matchede de stillingsannoncer, som han fandt interessante. I starten var det primært et spørgsmål om at lytte og forstå, og derefter udfordre forestillinger – både de negative og de positive – så opfattelsen kunne blive en del mere nuanceret, især på de områder, der i den militære verden er ”bare lige”, men som i det civile arbejdsliv kan være en kompetence, der både er efterspurgt og måske også findes i væsentlig mindre grad end opfattelsen er, fortæller Kim Staunstrup og fortsætter: 

– Derudover arbejdede vi med indhold og struktur på CV, lavede personlighedstest inkl. feedback, læste jobopslag og forsøgte at oversætte disse til et sprog vi begge kunne forstå.

– Vi talte også om, med hvilken hastighed vi kom frem, samt hvilken vej, vi skulle gå, En stor del af omstillingen skal gerne gå med selvreflektion og drøftelser af forskellige forhold, såvel private som faglige, og dette skal have lidt tid til at sætte sig, inden vi ryger direkte i gang med løsningen af den konkrete opgave.

Tager lige et par år mere i Forsvaret

Sparringen fra mentor virkede godt for Martin og forløbet resulterede i et nyt job til Martin – men ikke i det civile job, som han selv havde forventninger om fra starten af forløbet; men derimod i et nyt Forsvarsjob.

– Jeg søgte, som en del af min proces, et job i Forsvaret – og det viste sig så, at det faktisk var så spændende, at jeg måtte finde pionerånden frem og bruge et par år på det… også selv om det er et job tilbage i Forsvaret. Jeg er blevet ansat som Instruktør/Faglærer ved den nyoprettet enhed, Air Defence Wing i Skalstrup. Et spritnyt system, der skal oplæres og uddannes i, og alt sammen “på den halve tid”, fortæller Martin.

Fik afklaret mulighederne på den karrieremæssige front

I forløbet er Martin blevet klogere på sine egne muligheder – både de nye i Forsvaret og dem, der kunne være i erhvervslivet. Han fik muligheden for en civil ansættelse, men han valgte det job, der lød mest interessant lige nu og her. Og det er mentoren tilfreds med.

– Jeg er ikke sikker på, at valget omkring Martins nye ansættelsessted direkte kan tilskrives min rådgivning og sparring, da han valgte at fortsætte sin karriere indenfor Forsvaret, hvilket i sig selv er ganske fint. Jeg er dog sikker på, at han er blevet en del mere bevidst om sine egne kompetencer og evner og har formået at sætte dem i en kontekst der, for ham, har sat en mere nuanceret og afklaret ramme om hans muligheder på den karrieremæssige front – såvel indenfor som udenfor hegnet, siger Kim Staunstrup. 

Jeg er ikke alene og jeg kan bruges!

Hvor Kim Staunstrup i slut 90’erne følte sig alene, da han forlod Forsvaret, så føler Martin sig styrket og mødt af det civile efter forløbet i VELKOMMEN HJEM her i 2025.

– Jeg er vildt taknemmelig for det forløb, jeg har været igennem og ikke mindst for den opbakning og støtte, jeg er blevet mødt af. Jeg står ikke alene, og der er helt klar brug for det, jeg kan. Også andre steder end i Forsvaret. Jeg vælger at fortsætte min indsats for vores Forsvar og ikke mindst med mine kollegaer. VELKOMMEN HJEM har givet mig evnen, netværket og roen til at koble “for nu” i enden af den sætning. Og når jeg nu bliver i Forsvaret, er det et valg jeg tager, ikke det eneste alternativ. Tak for hjælpen, slutter Martin.