Drømmevirksomheden havde fokus på diversitet. Det skabte håb og vedholdenhed – også efter afslag på første jobsamtale.

Udgivet d. 18. februar 2022 af Velkommen Hjem

Veteran og premierløjtnant Jeppe Kjær Rasmussen vidste præcis, hvilken civil virksomhed, han ville arbejde hos, da han forlod Forsvaret:

Orifarm har de rigtige værdier og er opmærksomme på, at diversitet er sundt for en virksomhed, hvilket skabte en håbefuld optimisme om, at det skulle være min kommende arbejdsplads. 

Jeppe søgte derfor job i virksomheden og kom til samtale, men fik ikke jobbet. Under et nært mentorforløb med en af VELKOMMEN HJEMs dygtige mentorer, Bo Grønbech Skov, Supervisor hos Copenhagen Airport, kom Jeppe til samtale igen i Orifarm – og denne gang lykkedes det. Her kan du læse historien om et stærkt mentorforløb og veteranens målrettede transition.

– Årsagen til, at jeg forlod Forsvaret skal findes i mit privatliv. Jeg var lige blevet far, og nummer to var på vej. Familieliv og tilværelsen som soldat hang ikke sammen. Succeskriteriet for fremtiden var derfor, at jeg skulle sove hjemme hver aften, og derfor måtte der ske noget nyt. Stabilitet var nøglen til fremtiden og en velfungerende familie, fortæller Jeppe. 

Man bliver mødt lige der, hvor man er

Det nye arbejdsliv skulle findes udenfor Forsvaret, og eftersom Jeppe havde hørt positivt om, hvordan VELKOMMEN HJEM kunne hjælpe, tog han kontakt til foreningen. 

– VELKOMMEN HJEM har været altafgørende for min proces. Det er hårdt arbejde at være med i forløbet, men man får bare så meget mere igen. Selv om det er dybt professionelt og meget struktureret, så er der bare så meget nærvær. Man er ikke et nummer i bunken, og man bliver mødt lige præcis der, hvor man er i sin egen proces, forklarer Jeppe. 

Jeppe Kjær Rasmussen, veteran og premierløjtnant

Volapyk uden branchekendskab 

Mentorordningen er en del af forløbet i VELKOMMEN HJEM og ofte helt afgørende for, at veteranerne lykkes med at finde fodfæste. Som noget af det første i forløbet bliver veteranen matchet med en af foreningens dygtige mentorer, der i de efterfølgende seks måneder guider, hjælper og støtter veteranen i transitionen. 

Jeppe blev matchet med Bo Grønbech Skov fra Copenhagen Airport, der er ny i rollen som mentor.  

– Jeg har altid brændt for at hjælpe andre. Efter, at mit firma havde hjulpet mig med en videregående coachinguddannelse, synes jeg, at dette var en oplagt mulighed for at kunne give noget tilbage. At det så lige er til mennesker, som har gjort så meget for andre, gør det kun endnu mere relevant, siger Bo Grønbech Skov og forklarer videre: 

– Jeg har absolut ingen erfaring – eller kendskab til militæret. Først tænkte jeg, at det måske var en hæmsko. Jeg håber, at netop det, at jeg ingen viden har, rent faktisk blev et plus. Det har blandt andet medvirket til, at jeg har kunnet identificere de færdigheder, der er listet i CV på militærsprog og derefter har kunnet hjælpe med at omskrive dem til ”almindeligt” sprog. Jeg kommer selv tidligere fra en branche, hvor meget var indforstået og samtidig volapyk for dem, der ikke havde branchekendskab. Min manglende viden om Forsvaret gør også, at jeg må spørge ind til mange flere ting og derved kan jeg være med til at skabe en anden type selvrefleksion (forhåbentligt), siger Bo Grønbech Skov.

Man tager altid noget med sig fra menneskelige relationer. Og som mentor får man desuden reflekteret over sin egen position, karriere osv. Jeppe har været rigtig god til at dele ud af sine tanker og erfaringer, og det er noget, jeg selv kan bruge nu – og fremover til at hjælpe andre veteraner.

Mentor Bo Grønbech Skov

Mentor følte sig værdsat

Som mentor møder man typisk masser af taknemmelighed fra sin mentée. Bo Grønbech Skov har da også fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra Jeppe undervejs i forløbet. Og det føles altid godt, men glæden er lige så stor for en mentor, når man oplever, at sparringen virker i praksis. 

– Jeg hørte og så, at Jeppe reflekterede over de ting, vi talte om. Jeg håber også, at han fået et andet syn på det at skulle skifte fra netop Forsvaret og over i det civile erhvervsliv som noget, der måske er knap så unikt og farligt som først antaget, siger Bo Grønbech Skov.

Bo Grønbech Skov, mentor

Et perfekt match

Det er folkene bag foreningen, der i starten af forløbet lavet matchet mellem veteran og mentor. Det sker med udgangspunkt i personlighed og faglige interesser. Og det lykkes stort set altid at skabe et match, der virker godt. Som i dette tilfælde, hvor der fra første øjeblik var ”hul igennem” – også selv om alle møderne foregik virtuelt på grund af corona-pandemien.  

– Jeg er overrasket over, hvor åbent og ærligt vi meget hurtigt kom til at tale sammen. Det var først længere henne i forløbet, at vi fik talt og delt andre ting end karriere. Og det er i virkeligheden en fordel, hvis man skal coache – for det kan til tider være lettere at coache, hvis ikke man har dybere relationer end som så. Det er også en dejlig overraskelse, at man faktisk kan opbygge en god relation – til trods for aldrig at have mødtes i person, siger Bo Grønbech Skov og uddyber: 

– Vi har talt sammen, når Jeppe har haft behov – det har fungeret superfint. Har vi ikke lige kunnet tale her og nu, så har vi gjort det, så snart det har kunnet lade sig gøre. Til tider har vi også haft en kort samtale med det mest presserende for så at følge op på den, når tiden var bedre. Jeppe har kunnet ringe til enhver tid og har jeg ikke haft tid, har jeg ringet tilbage, så snart jeg kunne. Det har fungeret rigtig fint, at det ikke har skulle skemalægges, men at vi har talt ved behov. Et par gange har jeg sendt et par beskeder for at høre, hvordan det gik – og det føler jeg, har været meget værdsat. Jeppe har været fuld af energi og mere haft brug for en, der kunne bremse ham indimellem end en, der kunne skubbe på. Det har været så positivt at have hjulpet en ung mand, der er så velovervejet, målrettet og superdygtig.

Først og fremmest en mental mentor

Glæden ved partnerskabet går begge veje. Også Jeppe har oplevet den umiddelbare og tillidsfulde forbindelse, der opstod allerede under første møde med Bo Grønbech Skov. Som dog på grund af afstand og Corona, måtte foregå digitalt. 

– Jeg har aldrig mødt Bo, men jeg føler stadig, at det er en gammel ven, hvor der er plads til store og små emner, og ikke nødvendigvis kun processen i VELKOMMEN HJEM. Jeg har kunnet ringe, når det var vigtigt for mig, og Bo har trofast bare været der for mig, uanset hvad han selv stod i. Den hengivenhed findes meget sjældent.

Bo har flere gange rettet mit CV, og vi har haft adskillige snakke om, hvordan mine kompetencer skulle formuleres, således at de passede til civile stillinger. Bo har dog først og fremmest være en mental mentor for mig. Han har været dygtig til at kontrollere min iver og tålmodighed på en måde, så det kunne bruges effektivt i min søgen efter en ny identitet og job. Derudover har vi talt meget om indstilling og plan for 1. samtaler og den efterfølgende strategi. Jeg kommer helt sikkert til at bevare kontakten til Bo fremadrettet, siger Jeppe. 

En drøm blev til virkelighed 

Selv om drømmen ikke går i opfyldelse første gang, skal man ikke give op. Det må være den læring, man kan tage ud af Jeppes vedholdenhed i forhold til den virksomhed, han havde udset sig som den optimale arbejdsplads. 

– Fra dag 1 havde jeg udset mig en virksomhed, som jeg gik efter. Jeg mødte endda op til kick-off, det allerførste møde med foreningen, og sagde, at jeg ville have et job i Orifarm, fortæller Jeppe og uddyber: 

– Orifarm har de rigtige værdier og var opmærksomme på, at diversitet er sundt for en virksomhed, hvilket skabte en håbefuld optimisme om, at det skulle være min kommende arbejdsplads. Det første job, jeg søgte, var i Orifarm og jeg kom til samtale, dog uden held i første omgang. Herefter fulgte en masse ansøgninger, kaffemøder og samtaler hos andre virksomheder. En dag blev jeg ringet op af samme person, som inviterede mig til samtale i Orifarm. Han ville gerne se mig igen. En uge efter var havde jeg landet jobbet som Team Manager i Orifarm. Jeg er glad, stolt og taknemlig for mit forløb i VELKOMMEN HJEM, slutter Jeppe Kjær Rasmussen. 

Den korte soldaterhistorie om veteran Jeppe Kjær Rasmussen

  • 2010 Værnepligtig, Jyske dragonregiment.
  • 2011-13 Færdig som konstabel og udsendt til Afghanistan (ISAF 13).
  • 2016-17 Sergent, Garderhusarregimentet.
  • 2018-21 Premierløjtnant. Garderhusarregimentet og Hærens sergentskole.

Uddannelser

  • 2015 Sergentelev, 9 måneder.
  • 2017 Kadet på Hærens Officersskole (Diplomuddannelse), 22 måneder.
  • 2010-14 Orlov. Markedsføringsøkonom, 2 år. UCL. Uddannelsen blev dog afbrudt af, at Jeppe Kjær Rasmussen ønskede at prøve sig selv af i et uvant miljø, og derfor tog en udsendelse til Afghanistan. Stort set al hans tjeneste har været i kamptropperne.