c78f9db6ca-mr1_edited3
12 år som mellemleder med logistik og administration i fokus. 2 udsendelser i bagagen.

Efter 10 års tjeneste og udsendelser til Balkan og Afghanistan, var min lyst til at være soldat falmet. Familien kaldte, de mange nedskæringer kunne mærkes og en mindre og mindre udfordrende hverdag gjorde, at jeg begyndte at søge civilt arbejde i efteråret 2013. Jeg begyndte i det små, da jeg ikke anede hvilke typer stillinger jeg overhovedet kunne tillade mig at søge. Jeg var mellemleder i Forsvaret og havde praktisk erfaring med risikoledelse under svære forhold, samt den daglige ledelse under nationale fohold. Jeg gik på google for at se eksempler på et godt CV og fik skrevet mit efter bedste evne. Efter endte udsendelser var der nogle, der modtog hjælp til at skrive CV, med da min enhed ikke havde haft en “hård nok” udsendelse, mente ledelsen ikke, at vi skulle deltage i dette hjemkomstforløb. Senere blev jeg dog befalet på et AMU kursus i netop dette, men den stakkels underviser, der ingen erfaring havde med soldater, kunne intet stille op i forhold til at afklare vores kompetencer.

Jeg søgte ret intensivt i nogle måneder, men derefter indstillede jeg det grundet videreuddannelse i Forsvaret. Jeg genoptog ansøgningerne i efteråret 2014, og søgte alt hvad jeg mente, jeg var kvalificeret til. Jeg kom til nogle enkelte samtaler, men blev altid vraget på, at jeg virkede rigtigt spændende, men en anden kandidat havde en uddannelse indenfor området. Jeg havde års erfaring, men det virkede som om jeg var et wildcard, som man ikke turde satse på. Tiden til at tage sats var måske heller ikke den rigtige, da væksten i Danmark var så lav. Noget der til gengæld var konsekvent, var at jeg til de samtaler jeg var til, skulle bruge rigtigt meget tid på at forklare hvad der stod i mit CV. Jeg anede ikke hvad en kommandobefalingsmand var i det civile erhvevsliv.

Jeg kom til ca. fire samtaler ud af 30-40 ansøgte stillinger. Min hitrate var således maksimalt 10 procent, og det er jo ingen succes, ligemeget hvad det handler om. Da jeg i efteråret 2015 hørte om projektet “fra krigszone til virksomhed”, kontaktede jeg Helene for at høre nærmere om det. Jeg var så heldig at få en plads kort tid efter, og min verden hørte op med at eksistere som jeg kendte den. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det skulle være så genneført og professionelt som det var. Vi fik hjælp til at skrive CV, men hjælpen bestod ikke bare i at lave en opsætning. Vi blev coachet i at oversætte vores kompetencer til “civilt” sprog, og designet på vores CV fik en overhaling som man ser gamle rustne biler får det i Amerikanske tv shows. Med hjælp fra en erhvervspsykolog, blev jeg klar over nogle personlige styrker, som jeg aldrig havde overvejet var noget jeg kunne bruge til en jobsamtale. Kort sagt – forløbet var alt det Forsvaret ikke kunne levere og mere dertil.

Hvad var resultatet så? Den største forandring for mit vedkommende var helt klart den succes jeg havde med mit nye CV. Min hitrate på det nye CV er nu 66 procent, og det er jo en fremgang der kan mærkes. Jeg har desuden fået et helt andet syn på, hvad jeg kan og hvad jeg er værd. Efter forløbet fik jeg en del “kaffemøder” gennem den mentor som Helene fik parret mig sammen med. Også på dette område blev der leveret. Min mentor og jeg havde det samme temperament og kunne kommunikere rigtigt godt, da vi begge er meget direkte mennesker. Hun skaffede flere møder som jeg fik rigtigt meget ud af. Selvom jeg ikke fik noget job direkte gennem disse, lærte jeg enormt meget, som jeg kan bruge i fremtiden.

Jeg endte op med at få et job gennem Linkedin, som vi også blev undervist i under forløbet. Efter forløbet gjorde jeg noget ved min profil, og gennem den blev jeg kontaktet og ansat i en civil stilling. Selvom jeg er blevet rost for mit hårde arbejde for at få et civilt job, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg aldrig havde fået det, hvis jeg ikke havde deltaget. Den udvikling jeg gennemgik, er også med til at give mig en tro på, at mit eventyr ikke er slut. Jeg har troen på at jeg kan avancere i min nuværende virksomhed, eller finde andre udfordringer, hvis det bliver aktuelt. Lige nu er jeg jeg rigtigt glad for mit nye arbejde.

Hvorfor er “fra krigszone til virksomhed” så det bedre end alt andet? For det første er det nogle ildsjæle der står for det. De brænder for at hjælpe veteraner. For det andet er de rigtigt dygtige til det de laver. Der er er simpelthen håndplukket personer der har forstand på det de laver. For det tredje er der en forståelse for, hvad soldater laver, da der er militær erfaring blandt dem der står for forløbet.

At deltage i “fra krigszone til virksomhed” er det bedste der kan ske for en veteran der kigger på stillinger på det civile arbejdsmarked. Jobcentre, projekter i Forsvaret eller noget andet der ligner det, kunne aldrig få de personer i arbejde, som Helene og hendes team er lykkedes med gennem projektet. Med en større støtte fra det private erhvervsliv, vil projektet kunne vokse sig endnu større, og flere veteraner vil kunne komme i arbejde. Det vil i sidste ende gavne det selvsamme erhvervsliv, da soldater har nogle helt unikke kompetencer som ingen kan læse sig til. Det vil også gavne samfundet at få veteranerne i arbejde, så de ikke havner i de offentlige overførselssystemer. Det er nedbrydende for mennesker og samfund at kastes derud, når alt der kræves er erhvervsfolk der kan se styrkerne i dem, og tro på at de kan levere.