21 års erfaringer fra Forsvaret kvalificerede ikke umiddelbart

Vel er der langt mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv! Men at afstanden er så stor, at selv de mest erfarne og kvalificerede veteraner har svært ved blot at komme til en jobsamtale, er alligevel overraskende. Ikke mindst for veteranerne selv. Læs soldaten Peter Littaus historie; om vanskelighederne, erkendelsen, indsatsen og en fantastisk mentor fra Københavns Lufthavne, der ved, at veteraner styrker danske virksomheder.

Peter Littau har arbejdet hele sit voksne liv i Forsvaret og hans CV vidner om stor alsidighed og et bredt spekter af kompetencer. Som leder eller mellemleder har han været udstationeret på missioner i alt 6 gange: I 1999 i Bosnien som efterretningsbefalingsmand. I 2001 igen i Bosnien, denne gang som fører for reservedelsmodtagelse og forsendelse. I 2006 i Afghanistan, hvor han var ansvarlig for at bygge kommunikationsmidler til den danske kampgruppe i både Kandahar og Hellman. I 2007 i Irak, hvor Peter Littau var leder af den gruppe, der etablerede al kommunikation til internt, eksternt og operativt brug i en lejr til 500 mand samt stod for at nedbryde en tilsvarende lejr. I 2009 i Kosovo som næstkommanderende i et Nationalt støtteelement, der understøtter den danske Bataljon med al logistik fra og til Danmark. Og sidst i 2014 i Sydsudan, som Strategisk logistik planlægger, der skulle planlægge og gennemføre nationernes transport af soldater og materiel ind og ud af Sydsudan.

PL i uniform

”Efter 21,5 år er jeg på vej ud af Forsvaret. En arbejdsplads og en livsstil, jeg har holdt enormt meget af, og hvor jeg har udviklet mig arbejdsmæssigt og personligt i en grad, jeg ikke tror, kan sidestilles med andre arbejdspladser. Der har været uendelig mange spændende, udfordrende, opløftende og ærgerlige opgaver og historier, der har været med til at definere mig som den person, jeg er i dag” fortæller Peter Littau.

Prisen blev for høj

Selv om karrieren i militæret kørte sikkert og godt, så havde det en pris på hjemmefronten. Peter Littau blev i løbet af sin karriere i Forsvaret både gift og fik to sønner. Men han var udstationeret i Afghanistan, da den yngste søn blev født og ifølge hans egne udregninger, har han sammenlagt været væk fra sine børn i mere end to år. Og ægteskabet endte med en skilsmisse.

”Jeg kommer på intet tidspunkt til at fortryde de valg, jeg har taget, eller de udsendelser, jeg har været på, men jeg kan også se, at det har haft en effekt på hjemmefronten. Efter min sidste udsendelse til Sydsudan, kunne jeg se, at de ni måneder væk, havde været en meget hård tid for mine to sønner på henholdsvis 10 og 12 år. Derfor tog jeg beslutningen om, at Sydsudan skulle være min sidste udsendelse som soldat – velvidende, at det også betød, at jeg ville skulle forlade Forsvaret” fortæller Peter Littau.

Nemmere sagt end gjort

Peter Littau begyndte at søge civilt arbejde, og kom hurtigt tæt på at få en stilling som lagerchef i en stor international virksomhed – men virksomheden valgte en intern kandidat. Peter Littau søgte ufortrødent videre, men blev gradvist mere bevidst om, hvor svært det er at trænge igennem som militærperson, selv om man har en lang, imponerende karriere og en kuffert fuld af kompetencer med sig.

”30 ansøgninger og 1,5 år senere, kun med afslag, begyndte jeg at kunne se, at jeg nok skulle søge hjælp til at søge job fra folk uden for Forsvaret. Så i foråret 2017 talte jeg med nogle kollegaer, der allerede var med i VELKOMMEN HJEM-projektet, og de anbefalede mig at tage fat i Helene Djursø fra foreningen, så jeg kunne komme på med på et kick-off seminar.”

Kick-off satte gang i jobsøgningen

Et forløb i VELKOMMEN HJEM har til formål at støtte veteranen i en god og realistisk overgang fra det militære til det civile arbejdsmarked. Forløbet starter med et kick-off seminar, hvor blandt andet veteranernes kompetencer, ønsker og udfordringer afdækkes.

”Jeg deltog på kick-off i august 2017, og det var for mig et kæmpe boost af både selvtillid og energi til at gøre mere. Ikke kun i forbindelse med jobsøgning, men også til at gøre en ekstra indsats for ting, jeg inderligt brænder for og måske var gået lidt kold i. En meget stor ting for mig var at kontakte andre uopfordret for at høre, om de havde mulighed for at mødes og tale om forskellige emner. Kaffe-aftaler, net-working … kald det, hvad du vil, men det virker, og det åbnede helt nye døre for mig og gav mig blod på tanden efter mere. En følelse jeg stadig har og vil holde fast i” fortæller Peter Littau.

Mentor var på flere måder et lykketræf

Som alle andre veteraner, der deltager i forløbet i VELKOMMEN HJEM, blev Peter Littau matchet med en mentor i forhold til kompetencer og faglige interesser. Peter Littau fik Tove Lindquist, der udover jobbet som Process Excellence Director i Københavns Lufthavne, også har valgt at bruge tid på at være mentor i VELKOMMEN HJEM.

”At få Tove som mentor betød for mig, at vi allerede under første møde fik ændret på min lidt låste tilgang til at lede efter det rette job. Ud fra mine egne ønsker og kompetencer fik vi skruet lidt på søgefunktionerne, og det hjalp mig i forhold til at finde flere spændende, relevante jobmuligheder. Og når jeg så faldt over et meget spændende job, kunne jeg sparre med Tove om de ting, jeg kunne være i tvivl om – for eksempel: Er jobbet det rette niveau for mig? Læser du det samme som mig i jobopslaget i forhold til, hvor jeg skal holde fokus?”

Tove

”Det springende punkt var få mig, at få hjælp til at få omformuleret mit militære sprog i både CV og ansøgninger, så det blev lettere spiseligt, når det blev læst af HR. Det er en ting, som militære kollegaer ikke kan hjælpe med. Allerede ved første ansøgning kom jeg til samtale, men blev igen nummer 2 i ansættelsesproceduren. Vi rettede sproget i mit CV og mine ansøgninger, og lige efter landede jeg et job i Københavns Lufthavne, som er yderst spændende både nu og på sigt.”

”Mit held er desuden, at Tove også arbejder i Københavns Lufthavne, så jeg håber på fortsat at kunne sparre i forhold til både konkrete opgaver, hvor vi forventeligt begge vil have interesse, men også i forhold til, at jeg skal omstille mig til en lidt anden arbejdskultur” siger Peter Littau.

For mentor Tove Lindquist stopper samarbejdet med Peter Littau ikke her. Det er nærmest først lige begyndt.

”Jeg ser det, at Peter har fået job i det private, som det første skridt, og jeg vil absolut fortsætte sparring i forhold til, at han kommer rigtigt godt i gang. Jeg vil også stå til rådighed overfor de udfordringer, han kunne møde her” fortæller Tove Lindquist.

Det giver rigtig meget mening

Hvad får egentlig en travl karrierekvinde som Tove Lindquist til at prioritere en del af sin tid på at arbejde som mentor for soldaterveteraner? Det er en indsats, som betyder alverden for de veteraner, der melder sig til Velkommen Hjem. Men hvad motiverer Tove Lindquist?

”Det giver mig helt personligt en stor glæde at kunne bidrage til, at vi får nogle af disse stærke kompetencer ud på det private arbejdsmarked; det tror jeg kun styrker vores virksomheder” fortæller hun.

”Jeg synes arbejdet i VELKOMMEN HJEM er utroligt vigtigt! Vi har her en gruppe af mennesker, som har utroligt meget at byde på for de private virksomheder – rigtigt mange har virkeligt stærke kompetencer inden for projektledelse, udvikling af processer, ledelse, struktur, logistik og stakeholder management. Og oven i det er rigtig mange af dem drevet af en utrolig stærk teamorientering og finder energi i at lykkedes og skabe resultater sammen med andre. Det er alt sammen et sæt af kompetencer, jeg mener, vi har stærkt brug for i de private virksomheder. Så hvis jeg kan bidrage med noget af min erfaring med at få det til at lykkedes, så giver det rigtigt meget mening for mig at bruge noget af min tid på det” fortæller Tove Lindquist, og fortsætter:

”Jeg er rigtigt stolt af, at vi i Københavns Lufthavne bakker op om VELKOMMEN HJEM, og udover det, vi kan tilbyde som mentorer, har rigtig mange af mine kolleger også bidraget med at tage imod veteranerne og fortælle om deres jobs og områder, og dermed gøre det meget mere konkret, hvilke typer jobs vi har, og hvad disse kræver” siger Tove Lindquist.